Svar: Aften uro
Kære Louise
Tak for dit brev. Jeg tænker at der er flere ting som kan gøre sig gældende hos jer og jeg skriver derfor lidt forskelligt, så m du selv vælge til og fra:o)
Det er sådan at børn i 4-6 ugers alderen har det der hedder appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at de har behov for at få mælkemængden sat op. Ved at græde og være mere urolige, så bliver de lagt hyppigere til brystet og derved regulerer mælkemængden sig og øges. Det samme sker omkring 12 ugers alderen. Det er meget normalt at det især er om aftenen at barnet virker grædende og mere uroligt og som mor kan man meget hurtigt blive i tvivl om, hvorvidt man egentlig har mælk nok. Man har naturligt ikke så meget mælk i brystet sidst på dagen som først på dagen.
Du bør derfor overveje om det kan være appetitspring, som gør at jeres datter lige nu virker betydeligt mere urolig og måske suttelysten. Det lyder som om at du normalt ammer forholdsvis hyppigt, men det er nogle overvejelser du kan gøre dig.
Når du ammer hende, så er det vigtigt at hun spiser forholdsvis længe fra et bryst af gangen, skift hende evt. derefter og tilbyde så toppen fra den anden side. Når du lægger til på denne måde, så får du for det første stimuleret til mere mælk, men samtidig sikrer du dig også at din datter bliver fyldt helt op og får den lidt federe og mere mættende mælk. Start f.eks. med den traditionelle stilling på 1. side og brug tvillingestilling når du lægger til på side nr. 2.
Hvis du kommer ind i en rytme, hvor hun ammes lidt fra den ene side og lidt fra den anden side, så kan hun få lidt for meget af den tynde og mere vandholdige mælk og det giver uro i maven (og gråd).
Et barn på 1 måned er fortsat meget selvregulerende, hvad angår søvn og mad. Derfor kan man ikke lave en fast plan for denne alder og du er nødt til at putte hende og give hende mad, når hun viser behov for det, når hun viser træthedstegn.
Hun har endnu ikke fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og sulten. Det skal hun først lære. Hun har heller ikke selv helt fornemmelse for at skulle sove og her er netop det at svøbe hende, som du også har forsøgt og hvis du kan putte hende med en sut, så vil det være en rigtig god idé. Sutten dog altid først, når du er helt sikker på at hun ikke er sulten.
Hvis hun virker til at have mavekneb, så kan det hjælpe at give hende lidt mavemassage, hvor du med et par fingre masserer i cirkelbevægelser i urets retning runddt om navlen. Det kan også ...
... hjælpe at cykle lidt med hendes ben, evt. give hende et bad, lave et lunt omslag og lægge om maven uden på sparkedragten eller bodystockingen.
Når børn er lige ved at flade i søvn, så går deres faldrefleks ofte igang. Faldrefleksen (Moro-refleksen) er en medfødt refleks, og minder lidt om det vi som voksne også nogle gange kan opleve lige når vi er ved at falde i søvn. Så spjætter vi, vågner kort op, men falder i søvn igen. Hvis I svøber jeres datter, så hindrer I dette og derfor er det en god idé netop at svøbe hende, når hun skal sove. Det hjælper hende med bedre at finde roen og holde sig sovende, der hvor hun skifter søvnfase.
Du skal også være opmærksom på at små børn ikke er i stand til at lukke lyde ude, som vi voksne er. Når I f.eks. hører radio, så hører I noget i radioavisen, som interesserer jer, derefter kommer noget snak I lukker ude, så kommer der en melodi, som I synger med på og så kommer der igen noget som ikke interesserer jer og som I derfor lukker ude. Den evne til at lukke til og fra har jeres lille pige ikke. Hun hører derfor alt omkring sig og derfor kan det nogle gange være fornuftigt nok at lukke lyde ude, hjælpe hende med det.
Der skal således slukkes for radioen og fjernsynet og nogle gange må du skærme hende lidt fra storesøsters leg. Det vil således være helt okay at du putter lillesøster i liften og stiller hende ind i et tilstødende lokale, så der er lidt mere ro, når hun skal sove.
Vær også opmærksom på de små signaler hun sender, når I taler med hende. Hvis hun ser væk, så er det vigtigt at I ikke kræver hendes kontakt, det er fordi hun har brug for en pause og hun finder jeres blik igen, når hun er parat.
Nogle gange hjælper det med en babyslynge. Det at kunne have hende tæt hos sig, så kan hun ligge der og finde roen og du kan samtidig lave noget andet, har hænderne mere fri. Måske var det en idé for jer med en babyslynge. Ikke at I skal styrte ud og investere i en sådan, men måske er der en i mødregruppen, som har en du kan låne eller en veninde. Det kunne prøves. Hav tålmodighed, det tager lidt tid at vende sig tit at bruge en slynge. Mange siger at det tager 2-3 uger før man helt føler sig tilrette med det.
Prøv i løbet af dagen at putte hende, når hun har været vågen et par timer, hun må ikke være mange timer vågen af gangen, så får hun for mange stimuli, bliver overtræt og grædende om aftenen.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder







