Svar: Hvordan kommer vi af med flaskerne?
Hej med dig
Det lyder som om at Therese har haft det lidt hårdt i en periode, med ondt i ørene og hvad dermed følger :o( så det er godt at I har oplevet effekt af drænene og det lyder også som om at I har klaret det hele på bedste vis:o) Nu håber vi så bare at hun ikke atter bliver forkølet, men kan klare sig til forårets komme....
Therese er ikke mælkedranker, når hun får 2 flasker med 100-200ml i og i øvrigt spiser varieret i løbet af dagen. Det er helt normalt at hun nu bliver mere og mere selektiv, når det drejer sig om maden og det må hun gerne. Fortsæt med at give hende lidt variation, så hun får lidt forskelligt dagen igennem og ven jer til at se på hendes indtag over nogle dage. Hvis man kun se på en enkelt dag, så kan det hurtigt virke meget ensformigt. Det lyder som om at hun på nuværende tidspunkt spiser lidt fra alle fødegrupper og det er naturligvis vigtigt at bibeholde dette:o)
Med hensyn til at komme af med flaskerne, så tænker jeg at hun stille og roligt vil kunne over over til at få en kop mælk, en banan og en godnathistorie. En historie inden sengetid kan være guld værd og de fleste børn vil ret hurtigt selv vælge dette og så en kop mælk fremfor flasken.
Samtidig tænker jeg også at Therese jo bliver ældre og mere og mere bevidst og at hun i dagligdagen så småt begynder at forstå når noget er slut. Det kan være bogen I klapper sammen, det kan være mælkekartonen der er tom, det kan være ting som skal smides ud og det er en god idé at tage hende med i dette. Allerede nu gestikulerer I sikkert slut med jeres hænder imens I ...
... fortæller "Slut, der er ikke mere mælk" og viser hende at kartonen er tom osv. og det skal I overføre til sutteflasken. På et tidspunkt bliver flaskesutterne møre og dur ikke mere, der skal købes nye og det gør I ikke. I tager hende med i processen og viser hende at flasken er i stykker, fortæller det er "slut", den virker ikke mere og I kan også lade hende være med til at smide de gamle sutter ud.
Når hun så skal sove og beder om flasken, så må I huske hende på at den var slut, den virker ikke mere. Og så tilbyde hende et alternativ. Og her er en kop mælk og en banan ofte en rigtig god idé.
Med hensyn til opdragelse og det at svine med maden, så skal I naturligvis overveje om hun sviner fordi hun endnu ikke mestrer det helt motorisk, fordi hun udforsker og undersøger maden eller om hun sviner bevidst for at se hvad reaktion hun får fra jer.
Hvis hun f.eks. bevidst sidder og smider maden på gulvet, vælter sit glas osv. og kigger på jer imens - "se hvad jeg gør", så er det vigtigt at I siger Nej på en bestemt måde, så hun forstår at det er forkert og at I så samtidig lader en handling følge med. Det hjælper hende til at huske. En handling kan være at flytte tallerkenen og så er hun færdig med at spise, eller at flytte hende ned fra bordet.
Når det er sagt, så pas dog også på ikke at skabe så meget postyr omkring aftensmaden at hun ikke spiser. Lige nu går det jo faktisk rigtig godt med det spiseri og det er enormt vigtigt også at bibeholde det:o)
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







