Brev:
Er ikke træt om aftenen
Hej Helen,
Jeg har brug for endnu et godt råd.
I løbet af de sidste par uger har vi brugt mellem en time og halvanden på at få Amalie til at sove om aftenen. Hun sætter sig op, snakker, ruller rundt og meget andet og virker i det hele taget ikke særlig træt. Vi går i gang med at gøre hende klar til natten kl. 19 - og lægger hende ca. kl. 19.30. Tidligere faldt hun i søvn efter 5 min - i starten kunne vi bare forlade værelset uden problemer, men de sidste par måneder har vi skulle holde hende i hånden. Det har været strålende - men nu virker intet.
Vi har prøvet at sige godnat og gå, hvilket resulterer i at begynder at græde og rejser sig op. I starten er det en søgende gråd, men hvis vi ikke kommer, bliver det til ulykkelig gråd. Jeg har derfor vurderet, at hun havde ekstra behov for tryghed, hvilket hun selvfølgelig skal have.
Men - selvom jeg sidder ved siden af hende, eller endda tager hende med ind i vores seng (har prøvet et par gange) - så tager det altså i øjeblikket over en time hver aften. ...
... Den ene aften tog det 3 timer! Hun er i super humør - krammer og kysser os - men virker altså ikke træt. Om morgenen vågner hun så først omkring kl. 7.30 - i weekenden først kl. 9. Hun sover ca. 2 timer om dagen i vuggestuen og de har ingen problemer med at få hende til at sove.
Skal vi til at tage kampen og gå fra hende, selvom hun græder? Jeg er ikke meget for det - især fordi hun ikke virker træt, så måske hun virkelig ikke kan sove endnu. Skal vi vække hende tidligere om morgenen i stedet for, så vi får rykket hendes søvn lidt? Har du andre idéer eller kommentarer? Hun vågner også stadig mange mange gange i løbet af natten og ender i vores seng hver nat. Det har vi ingen problemer med overhovedet - selvom mange i omgangskredsen har deres mening om, at hun kommer til at ligge der de næste mange år.
Hun er ellers super glad, er allevegne og udfordrer os hver dag på bedste vis med en selvstændighed og et temperament, jeg kan genkende fra mig selv :-). Hun er en meget dejlig pige!
Mange hilsner
Amalies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!