Svar: Hjem til jul , kemoterapi og hudkontakt
Kære Karen
Det lyder dejligt med en tur til Danmark i julen, sammen med familien. Jeg håber I får en rigtig god juleferie:o)
Med hensyn til kemoterapi, så må jeg blive dig svar skyldig. Jeg vil se om jeg kan finde ud af noget og henvende mig igen, hvis det lykkes. Jeg tænker dog at de læger som behandler den pågældende bedsteforældre burde informere omkring dette. Hvis der generelt er problemer med at være i fysisk kontakt med vedkommende, så skal man som patient og pårørende naturligvis have dette at vide. Hvis han/hun således ikke har hørt noget om det, så kan I evt. ringe til den behandlende afdeling og forhører jer. Finder du ud af noget, som kunne være relevant for andre mødre at vide, så må du meget gerne vende tilbage til mig igen:o)
Med hensyn til udmalkning, så behøver du ikke malke et fuldt måltid ud på en gang, men kan godt malke ud over flere gange og på den måde samle nok sammen. Du kan malke ud over et døgn og så fryse mælken ned.
Når du skal malke og vil nedfryse mælken er reglerne sådan:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og skolder dem mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkøles hver for sig og er opbevaret i køleskab inden de hældes sammen.
Når mælken skal tøes op, tager du plastikflasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab og gives inden for et døgn. Mælken skal varmes op til ca 37 grader før den gives til barnet.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og barnet kan roligt spise den.
Du kan overveje om du skal forsøge at ...
... malke lidt ud, når din dreng er færdig med at spise ved brystet, når nedløbsrefleksen er igang og mælken således løber lidt nemmere - altså på den måde forlænge amningen lidt ved at malke lidt ud efter din dreng har spist hos dig. Det kan også være at det er for svært på dette tidspunkt, så kan du i stedet malke ud en times tid til 1½ efter han har spist hos dig.
Det er sådan at man rimeligt hurtigt danner mælk igen og du vil således godt kunne malke ud imellem to amninger og fortsat have noget til ham, når han beder om det. Det kan også være en fordel at malke ud om morgenen eller i løbet af formiddagen, da de fleste kvinder oplever at have mest mælk på dette tidspunkt af dagen.
Alternativet er jo så naturligvis også at give ham modermælkserstatning og lade bedsteforældrene give ham dette af en flaske, når I er ude. Det er praktisk og nemt at købe modermælkserstatning på brik, så kan de tage en brik, hælde i flasken og varme det op og give det. Det er nemt for dem at finde ud af:o)
Hvis I har problemer med allergi, astma, børneeksem osv. så vil det være rigtig godt, hvis I kunne undvære modermælkserstatning så længe jeres dreng er under 4 måneder, men hvis I ikke her problemer med dette, så fred være med det og giv ham roligt erstatning.
Der er desværre ikke nogen regler for om børn tager imod hverken flaske eller erstatning. Det kan godt være at han bare siger jatak og tager til sig, det kan også sagtens være at han afviser flasken fuldstændig uanset hvad der er i, fordi han nu er så gammel, at han kun vil have den ægte vare.. det må tiden vise. At øve med ham nu, tror jeg umiddelbart ikke vil ændre særlig meget..
Ha en rigtig god jul, håber du er hjulpet lidt videre på vej:o)
-----------------------------------
Tilføjelse den 19.december 2007:
Jeg har spurgt en onkologisk specialst omkring, hvorvidt der skulle være problemer med at børn eller andre har fysisk kontakt/hud mod hud kontakt med en person der er i kemoterapi og her fået følgende svar d.d.:
"Man afråder fra at kysse både børn og andre relevante personer, så man ikke overfører humant sekret direkte. Men hud-mod-hud kontakt er der ingen kontraindikation for".
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






