Svar: Mad, pjevset og hård mave

---

Kære Benthe

Hvor er det dejligt at høre at I nu med ro i sjælen nyder aftenerne lidt mere og det er et smart trick med "handsker":o)

Da I giver flaske i forvejen, så kan det være udmærket at supplere med vælling som en overgang. Vælling kan mætte lidt mere og børn spiser mere af flaske end de gør af grød. For børn der får flaske er det derfor ofte en blid overgang til skemaden at gå over til lidt vælling. I alderen 4-6 måneder bør I dog max give 2 flasker vælling i døgnet, men det kan så passende være om aftenen eller inden natten i håb om at hun så sover et lidt længere stræk...

Ellers er det sådan at vælling ikke er noget man behøver at give, det kan som udgangspunkt springes over og i stedet kan man starte med lidt grød. Begynd med ris, majs, hirse eller boghvede grød og start med 4-5 tsk en gang dagligt. Giv det på et tidspunkt hvor hun ikke er for sulten og hvor hun ikke er for træt. Det kunne f.eks. være 1 times tid efter hun har fået mælk. Giv hende gerne lidt vand af en kop til, et lille snapseglas eller lignende, så hun kan øve sig på det:o)

Når hun kan spise 1/2-3/4 dl. så synes jeg I skal give hende 2 gange dagligt. Det er bedre, fordi det samtidig giver plads til at følge efter med mælk og så får I mulighed for at tilbyde hende variation og dermed forskellig næring. I må gerne komme lidt frugtmos på grøden, da det kan være med til at holde maven lidt igang og også er med til at give varieret smag. Det er vigtigt at det er kogt mos og ikke frisk mos, så længe hun er så lille. Hold igen med banan, som kan virke forstoppende, men giv f.eks. gerne mos af pære, æble, svesker eller forskellige former for bær.

Så start med en ren grød, f.eks. risgrød og når hun så har fundet ud af teknikken og vendet sig til denne smag, så prøv at komme lidt frugtmos på, så der stille og roligt kommer lidt variation.

Det vil være en rigtig god idé at I køber bogen "Mad til spædbørn og småbørn" på apoteket. Det er sundhedsstyrelsens retningslinier omkring mad til børn. Den koster ca 65 kr. Læs også mine artikler i artikelsamlingen om "Den første skemad" og "Fra mælk til skemad og familiens mad".


Når hun bliver omkring 5 måneder og sandsynligvis er ved at nå op på at skulle have ca 2 skemåltider dagligt, så vil det være fint at det ene måltid er grøntsagsmos. Altså grød om formiddagen eller til frokost og så grøntsagsmos om aftenen. Af grøntsager kan I give hende kartoffel, blomkål, broccoli, squash, gulerod. Og igen vand af kop ved siden af. Man kan også lave overgange til grøntsagsmos lidt blidere ved f.eks. at give lidt gulerodsmos ovenpå en portion ren risgrød.

En plan for dagen med 1-2 måltider skemad og amning/flaske kunne se således ud:

Morgen: Amning/flaske

Formiddag: Amning/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Forsøge med lidt grød af ris, majs, hirse, boghvede. Evt. med lidt frugtmos på og vand af kop

Ammes/flaske og puttes ...

---

---

... til middagslur

Eftermiddag: Ammes/flaske

Sover sin 3 lur

Aften: Ammes/flaske og ellers er det her at I begynder med lidt grød eller grøntsagsmos, når hun begynder at kunne spise to gange dagligt. Igen med lidt vand af kop ved siden af.

Ammes/flaske (evt. vælling) og puttes til natten

Sen aften: Ammes/flaske (evt. vælling her)

Nat: Evt. ammes/flaske

---

---

Børn gennemgår forskellige faser i deres udvikling og det er helt normalt at børn i disse perioder kan blive mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end man tidligere har oplevet. Mai begynder måske at vægre sig lidt overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.

Hun begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.

Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.

Motorisk begynder hun også igang og øver sig i at vende sig fra mave til ryg eller omvendt, triller måske om på siden, begynder at dreje om sin egen akse og hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).

Det er således helt naturligt at der kommer perioder, hvor du oplever at din datter har brug for lidt mere omsorg, trøst og nærhed. Det er rigtig fint at du er opmærksom på det og støtter hende så godt du kan og til det er bæreselen rigtig god.

Hvor meget hun kan sidde i den afhænger helt af, hvor meget hun i øvrigt sidder. Generelt sidder børn i dag alt for meget, og hvis hun bliver båret rundt i bæresele i en time og også sidder i skråstol, sidder i autostol osv. ja så sidder hun pludselig alt for meget i løbet af en dag. Men hvis hun normalt ligger på gulvet, har mulighed for netop at bruge sig selv og sin krop og ikke har nogen belastning på rygsøjlen ud over når du bærer hende i bæreselen, ja så må hun gerne sidde i den. Lad hende ikke sidde meget længe af gangen, men gerne flere gange i løbet af en dag. Det er vigtigt at hun fortsat har stillingsskift, læg mærke til hvordan hun virker, hvordan hun har det bedst - vi andre får også ondt af at sidde på samme måde hele tiden:o)

Med hensyn til afføring, så er det rigtig vigtigt at holde hendes mave igang og hvis du oplever at afføringen kommer ud som hårde kugler, så synes jeg du skal øge hende i laktulose. Da hun fortsat får både modermælk og modermælkserstatning så er det svært at sætte tid på hvor hyppigt hun skal have afføring, men hver anden dag er nok meget rimeligt. Ellers skal I se på konsistensen og på hvordan hun virker, om hun har ondt i maven, gør det ondt at komme af med afføringen osv.

Håber mine tanker hjælper jer videre på vej, rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer også:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---