Svar: Putning i barnevogn og madindtag
Kære Linda
Det er rigtig godt at I nu forsøger at tage tingene lidt mere som de kommer:o)
Det er helt rigtigt at din datter gennemgår en stor udvikling i øjeblikket. Tigerspring er der nogen der kalder det. Faserne er ofte kendetegnet ved at barnet bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske lidt overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom hun er på din arm.
Hun begynder også at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden.
Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Motorisk begynder hun også at vende sig. Først fra mave til ryg og senere hen fra ryg til mave og hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).
Disse spring er altså tidspunkter hvor barnet udvikler sig både mentalt og fysisk og derfor perioder, som kræver lidt mere omsorg, trøst og nærhed.
Denne fase gør så også at hun har rigtig svært ved at koncentrere sig om brystet om dagen og meget hurtigt bliver afledt. Det betyder at hun sandsynligvis ikke altid får fyldt sig godt nok op, hun stopper egentligt lidt for tidligt og lader sig ligesom nøjes med en mindre mængde fordi så meget andet er mere spændende. Det er som om hun ikke rigtig har tid til at koncentrere sig om brystet.
Det samme når hun skal sove og hun protesterer i barnevognen. Hun vil ikke overgive sig til søvnen, - igen er det som om at hun vil følge med i det hele og hun har brug for at du hjælper hende med at koble fra og lukke verden ude. Hun mestrer simpelthen ikke at fornemme og gøre dette selv endnu. Derfor er det rigtig godt og fint at du putter hende i barnevognen og forsøger at få hende rolig der ...
... og det er okay at hun brokker sig lidt - det lyder jo som om at det er få minutter, så overgiver hun sig og det er helt fint.
Nogle gange kan det hjælpe at elevere hende lidt, så hun ligger lidt højere med hovedet. I nogle barnevogne er der et lille ryglæn, som man kan sætte op. Hun er for lille til at sidde rigtigt, men hvis det er kortvarigt, kan hun måske godt klare at ligge lidt skråt op ad ryglænet, så kan hun ligge og følge lidt med i verden og føler sig så mere rolig.. det kan være en måde at møde hende på:o)
Prøv i løbet af dagen om du kan få hende til at spise længere varende ved brystet. Det vil være godt, hvis du f.eks. kunne få hende til at spise fra begge sider, så du starter med at give fra den ene side, når hun så ikke vil have mere, så skifter du hende, pludrer lidt osv. og så tilbyder du hende modsatte side. På den måde får du stimuleret begge sider og får også øget mælkemængden lidt, hvilket kan være med til at ændre hendes spisemønster lidt, så hun atter begynder at spise lidt længere varende og der kan gå mere tid imellem.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen: Amning
Formiddag: Amning, skiftes, ammes og puttes til formiddagslur
Frokost: Grød af ris, majs, hirse og boghvede, evt. med lidt frugtmos på, vand af kop
Ammes, skiftes, ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag: Ammes
Sen eftermiddag: Ammes evt. og sover sin 3 lur
Aften: Grød af ris, majs, hirse og boghvede, evt. med lidt frugtmos på eller du kan som en mild overgang til grøntsagsmos forsøge f.eks. med lidt risgrød med gulerodsmos. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten
Sen aften/Midnat: Ammes/flaske
Nat: Evt. amning x 1
Som du kan se giver denne plan mulighed for amning op til 8 gange i døgnet og det burde være alt rigeligt for din datter. Mindre kan bestemt også gøre det:o)
Jeg håber det giver dig en idé om, hvordan en dag kunne se ud og at du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o) God jul.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



