Annonce

Annonce

Svar: Min pige på 9 mdr. vil ikke spise


10. december 2007

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne Mette

Jeg kan godt se ud af dit brev, at indtaget af mad, har fyldt rigtig meget i lille Thildes liv og at det ikke er blevet mindre. Jeg synes det er fint at I har en tid hos børnelæge, så I lige får fulgt op på, hvorvidt der er grund til bekymring, behov for nærmere undersøgelser osv. Jeg tør ikke svare på om der kan være en sammenhæng imellem Thildes hævede brystkirtler, hormoner og hendes madindtag - det vil være helt relevant at drøfte dette med lægen.

Jeg kan godt forstå at du gerne så at hun tog mere på, men hvad vil du gøre ved det? Man kan selvfølgelig stoppe en sonde i hende og på den måde fede hende op, men det vil man jo aldrig gøre og derfor bliver du nødt til at sige til dig selv, at Thilde er som hun er, spiser det hun spiser og det bedste du kan gøre er at tilbyde, variere hendes indtag så godt du kan, give hende det du ved hun godt kan lide osv. så hun får noget at spise.

Jeg synes det er helt okay at du tilbyder lidt rugbrød eller lignende sammen med et måltid, så du ved at hun får lidt ned, fordi der altid glider et par brødhapsere ned, hvis de er der. Det er vigtigt at hun tilbydes mad og indtager lidt, så hendes blodsukker holdes stabilt. Det er vigtigt for at hun også føler sult og dermed får lyst til at spise. Det lyder jo umiddelbart som om at Thilde generelt ikke er særligt sulten og at holde hende fastende på grund af et opdragelsesmæssigt aspekt (spiser du ikke, så får du ikke noget) det synes jeg ikke er rimeligt overfor hende. Så fokus skal være lidt er bedre end ingenting.

Børn i Thildes alder lukker ofte munden og har ikke den naturlige nysgerrighed og lyst til at smage. Alt kommer ikke længere automatisk i munden mere og det gør det naturligvis sværere for dig at få hende til at spise. Du må prøve at få hende interesseret ved at give hende mad, som du selv spiser, så hun ser at I får det samme og så må du lokke med noget nyt og måske mere ...


Annonce

... interessant, hvis det har større interesse.. igen er børn forskellige og for nogle børn har nyhedens interesse stor værdi, for andre er det vigtigere at det er det samme hver dag, da ensformigheden giver tryghed. Du må forsøge dig frem, hvad der passer bedst til Thilde.

Du skal naturligvis sørge for, at det du tilbyder hende at spise, er sundt og i orden, således at hun ikke fyldes med saftevand og kager. Men hun må meget gerne få julemaden nu, hvor det er aktuelt og du skal lade hende smage alt det hun viser den mindste interesse for. Hvis I skal til familien i julen, så lad også bedstemor eller en anden forsøge med skemaden. Nogle gange lykkes det at få barnet til at spise, når situationen ændrer sig, når en anden kommer til. Ikke fordi at forældrene behøver at gøre noget galt, men mere fordi situationen så bare er anderledes.

Hendes mælkeindtag på flaske skal naturligvis også holdes på et minimum, så hun ikke drikker så meget mælk at det tager pladsen op for maden. 400ml mme er det hun har behov for, for at få dækket sit jernbehov og det sikrer samtidig plads nok til anden mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I forhold til hendes alder, så er det helt normalt med urolige nætter, ekstra behov for tryghed, nærhed, drømme om natten og motorisk uro som du skriver og I må prøve at være der for hende, så meget som muligt. Jeg synes det er vigtigt at I generelt tager udgangspunkt I hvordan Thilde har det nu og søger at støtte hende bedst muligt der og det gælder både hvad angår mad, søvn, udvikling. Det er vigtigere end at tænke på fremtidens madvaner, søvnvaner osv. Fremtiden må bringe det den gør.

Det er rigtig godt at I har en sundhedsplejerske som I er glade for og det er vigtigt at I holder hinanden fast i at Thilde udvikler sig fint, trods det at hun ikke indtager store mængder mad.

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre og giver jer lidt ro indtil I skal til børnelæge. Rigtig god jul til jer alle 3:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce