Annonce

Annonce

Svar: Jeg synes ikke min datter tager nok på


5. december 2007

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Heidi

Jeg giver dig ret i at din datter umiddelbart har taget for lidt på, hun vokser dog i længden, hvilket er et godt tegn, selvom det ikke er en cm om ugen... og det lyder jo umiddelbart som om hun trives, udvikler sig som hun skal, - hun er bare ikke stor...

Spørgsmålet er hvad man skal gøre ved det? Der kan naturligvis godt være en sammenhæng imellem måden hun spiser på og hendes vægtøgning og at hun måske har lært sig at nøjes med lidt. Altså at hendes mave fra starten ligesom har vænnet sig til ikke at rumme særlig meget af gangen. Har du nogensinde overvejet at supplere hende med en flaske og hvad tanker gør du dig omkring skemad?

Nu kan jeg jo ikke se hende og derfor er det svært for mig at vurdere hendes trivsel. Som udgangspunkt synes jeg dog at bekymringen skal komme hende til gode. Da hun nu er 4 måneder, så kan man tale for at du begynder at supplere hendes indtag af modermælk med noget andet - det kan være modermælkserstatning, vælling eller grød for at se om det giver nogen ændring. Hvis det ingen forskel gør, så synes jeg du skal bede om at få hende undersøgt og således få en henvisning til børneafdelingen.

At begynde at lægge sonde eller give hende parenteral ernæring vil være for drastisk et skridt og det er sandsynligvis derfor at egen læge og sundhedsplejerske ikke har syntes det nødvendigt at indlægge jer - igen, hvad vil du gøre ved det? Hvis hun trives, og udvikler sig i sund retning, så må man jo nogle gange acceptere at det er sådan hun er. I denne vurdering vil det også være relevant at se på arvelighed. Hvor store er du og hendes far, bedsteforældrene. Har du dine gamle sundhedsplejerskepapirer fra du selv var barn eller hendes far var - det kan give dig et billede af, hvordan I selv voksede, da I var ...


Annonce

... babyer.

Mit råd er altså at du begynder at supplere din datter med noget andet mad. Hun har en vægring mod brystet og hun tager ikke nok på og jeg tænker det er vigtigt at hun nu begynder at vende sig til at have en større mængde i maven. Det at spise ½ dl. grød og så blive ammet efterfølgende vil sandsynligvis kunne give hende denne fornemmelse. Ofte spiser børn nemlig den samme mængde ved brystet som de plejer, når man begynder med skemaden og får således lige lidt ekstra i maven. Samtidig er børn der vægrer sig mod brystet ofte meget glade for skeen og den måde at spise på.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Du kan også supplere hende med en flaske, at spise af en flaske er ikke så hårdt som at spise ved brystet og på flasken tager børn derfor ofte lidt ekstra. Samtidig har du med flasken mulighed for at bryde det mønster I er i, hvor hun bliver flitsbueagtig og ikke gider ligge i favn. Flasken kan du give hende imens hun ligger på sin dyne, under sit aktivitetstativ, i sin seng osv. altså væk fra din favn, som hun i forbindelse med måltidet, forbinder med noget irriterende.

Du fortæller at du har været ansat på børneafdelingen (er det ikke mere?) og jeg tænker at du må have nogle gode kontakter derfra. Er der ikke en sød børnelæge du kan ringe til, tale med om, hvordan du skal forholde dig? Jeg synes det er vigtigt at du får en vurdering af en uddannet børnelæge, som kan undersøge din datter rigtigt og vurdere om det er tegn på sygdom eller normalt for din datter, at hun tager på og vokser som hun gør. Bed evt. også din læge om en henvisning, tvivlen skal komme jer begge til gode.

Håber du kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke, stort knus herfra og rigtig god jul. Du må meget gerne skrive til mig igen og fortælle hvordan det går jer - så kan også jeg blive lidt klogere:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.

Pudse eller puste næse - hvornår

Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce