Svar: Angst, siddestilling og sovevaner
Kære Julie
Din dreng er 3 måneder og begynder nu at være meget mere bevidst end tidligere. Han fornemmer rummet han er i på en anden måde, du kan se at han søger bevægelser, lys osv. mere bevidst. Hvis du f.eks. sidder med ham i sofaen og far kommer ind, så kan du se at han registrerer dette, drejer hovedet, følger med øjnene osv. Det betyder at han oplever meget mere end tidligere og derfor også får flere stimuli og dette betyder også at han lettere bliver forskrækket.
At han ryster på hænderne behøver ikke have noget med angst eller sygdom at gøre. Det kan være ivrighed, at han næsten dirrer i kroppen fordi han er glad. Det ser man små børn gøre.
Det samme med at virre med hovedet. Mange børn virrer med hovedet, når de er trætte og skal til at falde til ro. Det er som om at de søger noget tæt omkring deres ansigt, noget som kan give dem tryghed, lige før de falder hen. Jeg synes derfor det vil være en god idé, at give din dreng en stofble eller en sutteklud at putte med, altså noget blødt som han kan mærke mod sine kinder.
Han kan naturligvis også virre med hovedet fordi han har ondt, men så ville han sandsynligvis græde meget og det lyder jo ikke til at være tilfældet. Når din dreng græder, så er det fordi han har svært ved at overgive sig til søvnen...
Da jeg ikke kan se ham og se hvordan han gør, så synes jeg dog det vil være helt relevant at du nævner det for lægen. Du kan evt. filme det på din mobil eller lignende og vise, hvad det er du ser.
Med hensyn til at sidde, så er din dreng for lille til at sidde endnu og han har bedst af at ligge på maven på et tæppe. Han bør i princippet ikke sidde i skråstol, men skal i stedet være så meget på maven som muligt. Det er i maveliggende stilling at han får styrket sin ryg, så han kan strække ryggen og ikke sidder krummet sammen og det er også i maveliggende stilling at han får styrket sin nakke, så han kan holde hovedet og det ikke falder forover.
Når han sidder i skråstolen og hiver sig op, så er det mavemusklerne der styrket og forsiden af halsen og det er ikke det han har behov for. Det er bagsiden der skal styrkes:o) Det er derfor vigtigt at du sørger for at lægge din dreng så meget på maven som muligt og når du sidder med ham, så læg ham på maven hen over dine ben, læg ham på maven over ammepuden, gå med ham maveliggende på din underarm osv.
Med hensyn til at falde i søvn selv, så kan jeg se at du har læst "Godnat og sov godt" som har nogle principper, jeg ikke er tilhænger af. Jeg synes "Sov igennem uden gråd" er bedre - du kan se hvorfor i min bogguide:o)
At falde i søvn i favnen på sin mor giver barnet rigtig mange beroligende ting - bevægelse, duft, berøring, lyde og man ved at netop det at være i fysisk kontakt - hud mod hud - er med til at regulere barnets krop- og hjernefunktion. Det påvirker stofskiftet, temperaturen, hormonerne, enzymproduktion, hjerterytme, åndedræt osv. at ligge hud mod hud med sin baby.
Det at blive ...
... berørt, altså få fysisk kontakt, er med til at barnet producerer oxytocin og opioider, som får barnet til at føle sig tryg og får barnet til at slappe af. En baby er ikke i stand til at berolige sig selv, men har behov for at en voksen hjælper det med berøring. Der er undersøgelser som viser at jo mere berøring et barn får, jo mere rolig bliver det som voksen og jo bedre vil det være til at klare evt. stresstilstande både når det vokser op og som voksen.
Når børn græder, når de lægges for sig selv, så er det fordi de kalder på deres forældre. De har brug for at forældrene er der og beroliger dem og hjælper dem med at finde roen og føle sig trygge ved at skulle sove. Et barn der græder ulykkeligt skal ikke lades alene heller ikke i få minutter. At ligge og græde uden at blive hørt og uden at der bliver reageret på det gør at barnet bliver stresset. En desperat kalden der ikke bliver reageret på virker - barnet holder tilsidst op med at græde. Men barnet holder ikke op fordi det har lært at mor og far sidder inde i stuen og at det derfor roligt kan lægge sig til at sove. Barnet holder op fordi det ikke bliver hørt, det nytter ikke noget.
Så ja, "God nat og sov godt" virker og der er også nogle gode afsnit i bogen omkring vigtigheden af faste rutiner og genkendelighed. Men jeg er ikke tilhænger af at man går fra sit barn og hele tiden forlænger tiden selvom barnet græder. Og i bogen står også at man ikke må røre sit barn, man må ikke synge for sit barn, man må ikke holde i hånd, ikke stryge over håret osv... det kan jeg slet ikke forlige mig med. Det virker, men det er ikke sundt for barnet.
Din dreng er kun 3 måneder og derfor synes jeg ikke du skal lægge ham i hans seng og lade ham græde, du beskriver en ulykkelig dreng og du skader ham ikke ved at tage ham op, trøste ham, give ham mælk, vugge ham osv. tvært imod.
I takt med at han bliver ældre, begynder med skemad og lignende, så vil I også kunne få mere faste rutiner i løbet af dagen og han vil således også lære at sove anderledes. Jeg ser ikke nogen problemer i at du ammer ham, kører ham i barnevognen om dagen, når han skal sove. Det vigtigste er at han forbinder det at sove med noget rart og at han sover. Om aftenen er det helt fint at du ammer ham i søvn.
Du skriver at det er vigtigst af alt at din dreng lærer at sove selv. Hvad ligger der i det? Naturligvis skal han lære at sove i sin egen seng og jeg synes også du skal putte ham i liften og i barnevognen så han lærer dette. Stil liften i hans seng, så han lærer sengen at kende og flyt ham så ud af liften og direkte ned i sengen efter lidt tid. Når du har givet ham mad om natten, så læg ham tilbage i hans seng, så han sover videre der.
Men du må forvente at bruge tid når han skal sove. Han skal synges for, kærtegnes, beroliges, osv. og når han bliver ældre, så er det en god idé at læse godnat historie for ham.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
5. september 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Sproglig udvikling - pege og sige ord
Hej Helen. Min søn på 11 måneder, hverken peger eller siger ord. Jeg er i...
1. september 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Ny i vuggestue og tandfrembrud
Kære Helen, Vores søn på 15 måneder startede i vuggestue i sidste uge. Vi...
21. august 2025 | Udvikling | 3 år
Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







