Svar: Angst, siddestilling og sovevaner
Kære Julie
Din dreng er 3 måneder og begynder nu at være meget mere bevidst end tidligere. Han fornemmer rummet han er i på en anden måde, du kan se at han søger bevægelser, lys osv. mere bevidst. Hvis du f.eks. sidder med ham i sofaen og far kommer ind, så kan du se at han registrerer dette, drejer hovedet, følger med øjnene osv. Det betyder at han oplever meget mere end tidligere og derfor også får flere stimuli og dette betyder også at han lettere bliver forskrækket.
At han ryster på hænderne behøver ikke have noget med angst eller sygdom at gøre. Det kan være ivrighed, at han næsten dirrer i kroppen fordi han er glad. Det ser man små børn gøre.
Det samme med at virre med hovedet. Mange børn virrer med hovedet, når de er trætte og skal til at falde til ro. Det er som om at de søger noget tæt omkring deres ansigt, noget som kan give dem tryghed, lige før de falder hen. Jeg synes derfor det vil være en god idé, at give din dreng en stofble eller en sutteklud at putte med, altså noget blødt som han kan mærke mod sine kinder.
Han kan naturligvis også virre med hovedet fordi han har ondt, men så ville han sandsynligvis græde meget og det lyder jo ikke til at være tilfældet. Når din dreng græder, så er det fordi han har svært ved at overgive sig til søvnen...
Da jeg ikke kan se ham og se hvordan han gør, så synes jeg dog det vil være helt relevant at du nævner det for lægen. Du kan evt. filme det på din mobil eller lignende og vise, hvad det er du ser.
Med hensyn til at sidde, så er din dreng for lille til at sidde endnu og han har bedst af at ligge på maven på et tæppe. Han bør i princippet ikke sidde i skråstol, men skal i stedet være så meget på maven som muligt. Det er i maveliggende stilling at han får styrket sin ryg, så han kan strække ryggen og ikke sidder krummet sammen og det er også i maveliggende stilling at han får styrket sin nakke, så han kan holde hovedet og det ikke falder forover.
Når han sidder i skråstolen og hiver sig op, så er det mavemusklerne der styrket og forsiden af halsen og det er ikke det han har behov for. Det er bagsiden der skal styrkes:o) Det er derfor vigtigt at du sørger for at lægge din dreng så meget på maven som muligt og når du sidder med ham, så læg ham på maven hen over dine ben, læg ham på maven over ammepuden, gå med ham maveliggende på din underarm osv.
Med hensyn til at falde i søvn selv, så kan jeg se at du har læst "Godnat og sov godt" som har nogle principper, jeg ikke er tilhænger af. Jeg synes "Sov igennem uden gråd" er bedre - du kan se hvorfor i min bogguide:o)
At falde i søvn i favnen på sin mor giver barnet rigtig mange beroligende ting - bevægelse, duft, berøring, lyde og man ved at netop det at være i fysisk kontakt - hud mod hud - er med til at regulere barnets krop- og hjernefunktion. Det påvirker stofskiftet, temperaturen, hormonerne, enzymproduktion, hjerterytme, åndedræt osv. at ligge hud mod hud med sin baby.
Det at blive ...
... berørt, altså få fysisk kontakt, er med til at barnet producerer oxytocin og opioider, som får barnet til at føle sig tryg og får barnet til at slappe af. En baby er ikke i stand til at berolige sig selv, men har behov for at en voksen hjælper det med berøring. Der er undersøgelser som viser at jo mere berøring et barn får, jo mere rolig bliver det som voksen og jo bedre vil det være til at klare evt. stresstilstande både når det vokser op og som voksen.
Når børn græder, når de lægges for sig selv, så er det fordi de kalder på deres forældre. De har brug for at forældrene er der og beroliger dem og hjælper dem med at finde roen og føle sig trygge ved at skulle sove. Et barn der græder ulykkeligt skal ikke lades alene heller ikke i få minutter. At ligge og græde uden at blive hørt og uden at der bliver reageret på det gør at barnet bliver stresset. En desperat kalden der ikke bliver reageret på virker - barnet holder tilsidst op med at græde. Men barnet holder ikke op fordi det har lært at mor og far sidder inde i stuen og at det derfor roligt kan lægge sig til at sove. Barnet holder op fordi det ikke bliver hørt, det nytter ikke noget.
Så ja, "God nat og sov godt" virker og der er også nogle gode afsnit i bogen omkring vigtigheden af faste rutiner og genkendelighed. Men jeg er ikke tilhænger af at man går fra sit barn og hele tiden forlænger tiden selvom barnet græder. Og i bogen står også at man ikke må røre sit barn, man må ikke synge for sit barn, man må ikke holde i hånd, ikke stryge over håret osv... det kan jeg slet ikke forlige mig med. Det virker, men det er ikke sundt for barnet.
Din dreng er kun 3 måneder og derfor synes jeg ikke du skal lægge ham i hans seng og lade ham græde, du beskriver en ulykkelig dreng og du skader ham ikke ved at tage ham op, trøste ham, give ham mælk, vugge ham osv. tvært imod.
I takt med at han bliver ældre, begynder med skemad og lignende, så vil I også kunne få mere faste rutiner i løbet af dagen og han vil således også lære at sove anderledes. Jeg ser ikke nogen problemer i at du ammer ham, kører ham i barnevognen om dagen, når han skal sove. Det vigtigste er at han forbinder det at sove med noget rart og at han sover. Om aftenen er det helt fint at du ammer ham i søvn.
Du skriver at det er vigtigst af alt at din dreng lærer at sove selv. Hvad ligger der i det? Naturligvis skal han lære at sove i sin egen seng og jeg synes også du skal putte ham i liften og i barnevognen så han lærer dette. Stil liften i hans seng, så han lærer sengen at kende og flyt ham så ud af liften og direkte ned i sengen efter lidt tid. Når du har givet ham mad om natten, så læg ham tilbage i hans seng, så han sover videre der.
Men du må forvente at bruge tid når han skal sove. Han skal synges for, kærtegnes, beroliges, osv. og når han bliver ældre, så er det en god idé at læse godnat historie for ham.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.