Brev:
Godt råd om separationsangst - 9 mdr.

Kære Helen
Tak for det gode svar sidst.
Vores søn er nu 9 mdr og jeg er stoppet med at amme. Det gik rigtig fint, nærmest af sig selv, han syntes det var sjovere at lege med mine bryster end spise fra dem:O)
Jeg er tilbage for at høre, om du har et godt råd til os??
Det skal først siges at Malte er en meget glad, snakkene, underholdende og nysgerrig lille dreng:O)
Hvis ikke Malte han var i separationsfasen i sidste måned, så tror jeg han er det nu.
Han er ikke så god til at sidde alene og lege mere og vil hele tiden op at stå. Han kravler hen til os og rejser sig op, hvilket han også har fundet ud af at gøre alene. Han bliver ked af det, hvis vi ikke hele tiden er der og når jeg går 2 min ud i køkkenet eller lignende, er det som om jeg skal snyde ham, for han ikke bliver ked af det. Hvordan kan jeg lære ham at jeg ikke går fra ham. Jeg føler han godt ved jeg går derud, da han maver sig ud til mig hvis han syntes, og så leger vi kukkebøøø om hjørnerne.
Han er så småt begyndt at kravle, men vi har trægulv næsten over det hele og det går kun godt på tæppe eller hvis han ikke har tøj på.
Om aftenen er den helt galt. Det plejer at være far der putter og det har fungeret ok, han græder altid lidt men ikke ulykkeligt. Den sidste uge er han, så snart min mand har nærmet sig hans soveværelse med ham, stukket i et hyl uden lige og det kammer helt over i total ulykke, hvor han er ved at kaste op osv. Det resulterede i at jeg også begyndte putter om aftenen, for så snart jeg kommer ind, så faldte han til ro.
Min mand blev meget ked af ikke at kunne trøste sin søn. Den fase er så også slut, jeg kan heller ikke putte ham, uden han står i flisbue og bliver total ulykkelig. De sidste par dage har vi holdt ham vågen, til at han selv grædende er faldet om i mine arme ved 22 tiden (græder i ca 2 min) og så er han blevet puttet mellem os i vores seng. I går prøvede vi at putte ham i vores seng, ved at ligge med ham, men han vågnede grædende efter en time og endte med at være vågen til kl 22.30 i stuen. Han vågner ofte smågrædende i løbet at natten og skal nusses, selvom han ligger lige i smørhullet:)
Vi samme situation om dagen, han græder meget når han skal sove, hvilket resultere i at vi må putte med ham i vores seng, hvor han mere eller mindre bare falder i søvn.
Det er ok at skulle putte med ham, med det er ikke altid fedt at skulle gå i seng kl 20.00:O) Det er heller ikke særlig rart at sove med ham, da han sparker, river i hår og stikker pegefingeren ind alle de steder ...
... han kan finde:O) Hvilket gør vi ( især mig) ikke får en særlig god søvn og det er lidt anstrængende, hvilket det også må være for vores søn.
Vi bor i lejlighed så det er ikke nemt at putte ham i barnevognen, med mindre man har mulighed for at gå i den tid han sover eller sidde og fryse udenfor:O)
Spørgsmålene lyder.
Er han i separationsfasen og hvordan skal vi forholde os? Hvad der tidsrammen??(ved godt du nok ikke kan svare på det:O))
Hvordan får jeg aktiveret ham, så han kan lege lidt selv? Skal han have noget at rejse sig ved og lege med eller ødelækker det muligheden for at han lærer at kravle? Hvad er egentlig godt legetøj for en på 9 mdr?
Hvordan får vi styr på sovesituationen? Jeg tør ikke putte ham i vores seng, da jeg er bange for han kravler ud over kanten hvis han vågner og jeg vil mene at kl 22.00 er for sent at sove for sådan en lille dreng. Vi har overvejet at fjerne benene på vores seng, så hvis han kravler ud over kanten er der ikke langt ned og så kan vi lægge et tæppe der. Er det er god ide???
Hvad forstår man egentlig med et hyggeligt sovested? Han sover i sin egen seng i eget værelse, der er ikke bamser osv. Han vil stadig ikke have sut eller andet og hvis vi giver ham en bamse, så leger han istedet for at falde i søvn.
Vi har idag talt at han har lavet ”stort” i 6 bleer (det er små portioner), hvilket selvfølgelig er helt ok, men jeg syntes det er mange, er det normalt .....ofte går der ikke længe imellem.
Jeg vil blive meget ked af det, hvis han føler at vi svigter ham i nogen som helst henseende, og jeg vil gøre hvad jeg kan for ikke at gøre det. Hvordan kan vi undgå det, hvis vi ikke sidder med ham hele tiden, han kan jo ikke forstå hvad der sker? Det er især svært når det ikke er tit faren kan tage ham eller putte.....det gør det lidt hårdt for mig, jeg kunne godt bruge bare 1 time til mig selv.
Hans dagsplan ser nogenlunde således ud:
8.00: Havregrød lavet på sødmælk og sødmælk at drikke (jernpulver og d-dråber)
10.00: ½ banan og vand
Sove
12.00: 1 rugbrød med 4 forskellige slags pålæg/grønt, sødmælk at drikke
14.30: Grød (lavet på havregryn, hirse og rugmel) med frugtmos og vand
Sove
16.30: Yoghurt og bolle, kiks, knækbrød, frugt eller lign. og vand
18.00: Aftensmad, spiser mest vores mad, og passer det ikke til ham, få han noget der gør. Sødmælk at drikke
20.00: Frugt og vand
21-22 Sove
Han vågner gerne hen på morgenen, hvor han får vand at drikke.
Jeg ser meget frem til at høre hvad du syntes.
Med venlig hilsen
Jane
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder







