Annonce

Annonce

Svar: Stadig søvnproblemer


19. november 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jeanne

Dejligt at høre fra dig og at lille Rebekka nu er fyldt et år - et stort tillykke med det:o)

Jeg kan se at I har lyttet meget til mig og de råd jeg har givet, men jeg kan se, at I også er blevet rigtig gode til at lytte og pejle ind på, hvad Rebekka har haft behov for og det lyder simpelthen så godt det I skriver - I gør det rigtig godt:o)

Med hensyn til at falde i søvn om aftenen, tænker jeg at I måske skal prøve metoden med at være i værelset uden at sidde direkte hos hende. Jeg anbefaler nogle gange at man f.eks. tager strygetøj med op på værelset og stille sig og stryger, når barnet er puttet og trygt ligger i sin seng.

Det at stå og stryge, lave noget monotomt og samtidig være til stede uden at give barnet direkte kontakt, er nogle gange det barnet har behov for, for at kunne lægge sig til at sove selv. Samtidig har man mulighed for at snakke lidt med hende, betrygge hende med ord, fortælle hende at hun selv skal lægge sig ned - hvilket faktisk har stor betydning for at hun ikke hele tiden rejser sig og klynger sig til jer, men faktisk lærer at lægge sig til at sove selv, vel vidende at I jo er der og passer på hende.

Hun er stadig lige lille nok til at forstå at I er der, når hun ikke kan se jer og måske hun er lige ung nok til metoden her, men jeg synes det kan være et forsøg værd.

Med hensyn til det at hun vågner om natten, så lyder det jo både som om at hun græder ulykkeligt og som om at hun er reelt sulten? Det vil derfor i første omgang være godt, at I sikrer jer at hun spiser som hun skal i løbet af dagen og evt. supplerer med en godnatgrød efter aftensmaden, så I er sikre på at hun har fået, hvad hun kan spise.

Derudover tænker jeg at hun gennemgår en fase lige nu, hvor hun naturligt er lidt mere tryghedssøgende og pylret end I ellers har oplevet. Mange forældre oplever en større uro både i dagtimerne og også om natten hos børn i 13-14 måneders alderen, så kommer der igen lidt ro på og så omkring 18 ...


Annonce

... måneder tager det rigtig fart igen og børn kan i den alder begynde at få lidt mareridtagtige drømme.

Jeg tænker derfor at det er helt okay, hvis en banan og lidt mælk hjælper lillepigen og får hende til at falde til ro og sove videre. Men at det samtidig er vigtigt at I forsøger at få hende til at spise og drikke mere om dagen og hvis det er utryghed, så søge at berolige og trøste på anden vis. Gør det derfor i en periode, så I får skabt lidt ro, men vær opmærksom på at det ikke tager til, fordi hun om nogle måneder vil være så meget mere bevidst og vil få mange flere urolige nætter - så en 'forkert' vane oveni er ikke nogen god løsning... Håber I forstår hvad jeg mener. Gør hvad der virker i en periode, men hold fokus på, hvordan I kan sikre hendes indtag og behov for tryghed på anden måde, så det ikke pludselig bliver nødvendigt at spise banan og drikke mælk om natten... :o)

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød lavet med mælk og mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand af kop

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden som stykker af frikadelle, kylling, pastaskruer, kogte grøntsager i stykker, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: En portion tykmælk, A38 eller lignende med rubgrødsdrys, frugtmos, eller lignende, ½ bolle med smør og frisk frugt at sidde med

Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være rød peberfrugt, avokado, agurk, ærter, majs, gulerod og lignende.

Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellige slags - der er sådan set ikke noget hun ikke må få. Giv hende gerne en portion frugtgrød med mælk til dessert eller giv hende evt. en portion grød inden sengetid, hvis I oplever at hun ikke spiser særlig meget. Mælk af kop.

Puttes til natten med en kop mælk og/eller banan

Nat: Kan få en tår vand, hvis hun vågner af en drøm.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce