Svar: Mad og dagpleje
Kære Karin
Det er rigtig godt at du lader din datter spise selv. Jeg ved godt at det kan blive noget farligt grisseri og det kan være praktisk at lægge et af de store plastik underlag til kontorstole under hendes stol - så er det lettere at gør rent bagefter. Det er også en god idé, at du venter med at bade hende til hun er færdig med at spise... men når det er sagt, så siger man faktisk, at børn som får lov til at lege med maden, undersøge den, putte ind og ud af munden osv. De bliver bedre til at spise senere og vil spise meget pænere.
Din datter har en alder nu, hvor hun undersøger rigtig meget. Hun undersøger maden, hvordan den ser ud når den er tygget, hvordan den klistrer og smatter mellem fingrene, hvordan mælken flyder hen over bordet og ned på gulvet, hvis glasset væltes osv. Og til en hvis grad skal hun naturligvis have lov til at undersøge og lære. Men hun undersøger også hvad det gør ved dig og hvilken reaktion hun får og på den måde er der også en lille smule opdragelse i det.
Der er naturligvis visse regler for hvordan man spiser og du skal forsøge at afkode om hun undersøger for at undersøge maden eller om hun undersøger maden for at se, hvordan du reagerer. Hvis det er det sidste, så er det vigtigt at du fortæller hende, når grænsen er gået. At hun f.eks. ikke må vælte sit glas med vilje, at hun ikke må vende tallerkenen på gulvet osv. Altså forsøge at finde en balance med at lade hende undersøge og samtidig også lære hende at spise pænt.
Hun spiser bedst med fingrene og dem vil hun foretrække. Det er også vigtigt i forhold til at udvikle pincetgreb og træne dette. Men hun kan også spise med en gaffel og det må du også godt vise hende og så skal du være opmærksom på at hun i øjeblikket måske bruger så meget energi på at undersøge det hun spiser, at hun faktisk bliver for træt til egentlig at nå at spise nok.
Derfor kan det være en god idé, hvis du en gang imellem ...
... fortsat kan få lov til at give hende noget med en ske, så du er sikker på at hun bliver fyldt godt op. Det kan således være udmærket at starte dagen med en grød og at supplere med noget grøntsagsmos (kartofler moset med sovs, ris med lidt sovs eller lignende) som mætter i maven ved siden af den mad som er i stykker. Det kan også nogle gange være godt at tilbyde en portion frugtgrød med mælk efter aftensmaden eller i en periode at indføre en godnatgrød. Så det er altså en balance imellem at lade hende spise selv og eksperimentere, men samtidig skal du også forsøge at nøde hende lidt og sikre at hun får mad nok.
Med hensyn til figenstænger og frugtpålæg, så må hun gerne få dette. Der er ikke nogen skadelige stoffer i, som der f.eks. er i rosiner. Men det er dog sådan at det indeholder rigtig meget sukker og det anbefales ikke at man giver det i store mængder. Det anbefales at man i stedet giver barnet frisk frugt.
Hvis du oplever at det virker positivt på hendes tarmsystem, så er det fint at du giver hende det en gang imellem - det er jo nok ikke sødere end laktulose... :)
Med hensyn til dagpleje, så synes jeg det lyder rigtig godt, at I har fået den dagplejer I har ønsket. Som du ved er børn forskellige og sådan er det også når man taler indkøring. Nogle børn vil fint kunne klare at blive kørt ind på en uge, andre børn tager en måned eller mere om at vende sig til det nye sted.
Du er nødt til at give det en chance og sige til dig selv at din datter fint kan klare en indkøring på en uge. Nogle gange så går det faktisk rigtig godt, måske fordi barnet ligesom fra starten vender sig til at skulle være der og både sove, spise osv. inden man bliver hentet. Er indkøringen for langsomt og barnet i mange dage kun er der 2 timer af gangen, så sidder barnet måske og spejder efter mor i forventningen om at hun nok snart kommer...
Så rigtig meget held og lykke med det, det skal nok gå helt fint:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.