Svar: Hjælp! Tips og tricks til flasken
Kære Marc's mor
Jeg kan godt forstå at desperationen er ved at indfinde sig hos både mor og far, når Marc ikke vil tage flaske og du skal begynde arbejde. Og I skal naturligvis blive ved med at prøve.
I må forsøge med udmalket modermælk, men forsøg også med modermælkserstatning og køb forskellige slags (køb på brik) så I finder ud af om der er noget han bedre kan lide end andet.
Det kan være en god idé at forsøge, hvor I sidder med ham foran jer. F.eks. siddende i sofaen med benene bukket og fødderne på sofabordet og så sætte ham med ryggen mod dine/fars lår eller holde ham på samme måde, med benene ind mod jeres mave og så den ene hånd under hans hoved/nakke. I skal have øjenkontakt med ham og forsøge hvor han er ude af favn, evt. også lægge ham på en dyne ved siden af jer, eller forsøge imens han sidder i skråstol, hvis I har en sådan. Altså forsøge hvor han ikke ligger i ammestilling.
Derudover så er det en rigtig god idé at forsøge at holde flasken sådan at den peger op mod ganen, hvor sutterefleksen sidder og hvis I så samtidig kan holde om flasken så langt nede, at I kan komme til at berøre ...
...  hans kinder med fingrene på hver siden af flasken for at stimulere ham til at sutte, så vil det være rigtig godt.
Forsøg også med forskellige flaskesutter, forskellige former, i silikone og i naturgummi, små og store, forskellige størrelse huller osv. for at se om noget er bedre end andet.
Ellers tænker jeg at far må give ham mad på en lille kop og på den måde få lidt mælk i drengen, når du ikke er hjemme. I kan også købe nogle 10ml sprøjter, hvor I luner mælken og trækker op i sprøjten, holder den ved munden og drypper mælken ind. Nogle gange kan børnene ret hurtigt lære at sutte stemplet i bund og så får de 10ml på meget kort tid og gør I det så 5 gange, så er de første 50ml jo indenbords og drengen dør ikke af sult:o) Men på sigt er det naturligvis en god idé, så atter at forsøge med flasken og få ham til at spise af den.
Jeg nævner naturligvis koppen og sprøjten, fordi jeg tænker at du jo er nødt til at gå på arbejde med vished om at din dreng kan få noget at spise og det kan han altså godt på den ene eller den anden måde:o)
Jeg håber at det snart lykkes for jer, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen. 
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






