Brev:
Sammenhængende søvn om dagen

Hej Helen
Jeg har problemer med at få min datter til at sove en sammenhægende søvn om dagen. Hun er nu 4 måneder og har faktisk altid været dårlig til at sove om dagen.
For det første skal hun vugges i søvn og når hun så endelig sover (det er begyndt at tage lang tid før hun falder i søvn), så vågner hun rigtig mange gange. Jeg er klar over, at hun åbenbart er et barn der skal have hjælp til at komme videre i søvnen. Men jeg skal ind imellem derud rigtig mange gange og vugge hende. Hun bliver meget ked af det og det er ikke altid pga. hun har tabt sutten.
De første par måneder af hendes liv skreg hun en del, da hun havde luft i maven (kolik). Det hjalp da vi tog hende til zoneterapeut. Vi har derfor gået meget med hende på armen men synes ikke vi har problemer med det nu. Hun vil meget gerne ligge på hendes legetæppe alene og er ellers glad og tilfreds, når hun er vågen (hvis hun selvfølgelig får sovet).
Her får du lige et indblik i hvordan vores dag kan se ud:
(Dette er cirka tider)
05.30: Vågner – får bryst i sengen og vi sover videre
09.00: Vågner og står op. Her får hun tøj på og vi leger
10.00: Får bryst og bliver lagt i hendes barnevogn (her er det så forskelligt hvor meget hun sover)
12.00: Vågner – vi leger igen og laver ind imellem gymnastik på hendes bold
13.00: Får bryst
13.30: Bliver lagt i barnevognen og igen er det meget forskelligt, hvor meget hun sover
16.00: Vågner – bliver ammet
17-17.30: Får grød (da vi stadig er på begynderstadie, får hun ikke så meget og bliver derfor ammet efterfølgende. Hun kan godt lide grøden og er ret god til at spise af skeen og drikke ...
... af koppen. Hun bliver ammet og har aldrig fået mme.)
18.30: Får nattøj på (kommer i bad hver anden dag) og bliver ammet
19.00: Kommer i seng i hendes vugge, hvor vi synger en sang for hende
Hun kan godt finde ud af, at falde i søvn alene om aftenen, men vi må ind nogle gange og give hende sutten. Dette er noget vi har øvet med hende. I starten blev hun meget ked af det og det endte med, at vi tog hende op og hun faldt i søvn i vores arme. Vi har efterfølgende kunne få hende til at falde i søvn i vuggen, når vi var der. Nu kan hun så finde ud af det alene men der er selvfølgelig aftener, hvor hun skal have lidt hjælp. Det kan godt tage en time før hun sover, men når hun først er faldet i søvn, vågner hun ikke før hun skal have mad ved 02 tiden.
Er det vejen frem at gøre det samme med barnevognen?
Hvis dette er tilfældet bliver jeg nødt til at gøre det indenfor, da jeg jo ikke kan tage hende op udenfor. Så er jeg bare bange for, at hun senere ikke vil sove udenfor, da hun ikke er vant til lydene mere!!
Jeg kan bare ikke forstå hvis hun er utryg ved barnevognen, for hun har altid sovet i den (udenfor). Hun har også præsteret at sove 3 timer uden at skulle vugges ind imellem, men det er meget sjældent.
Jeg kan ikke forstå at hun kan sove sammenhægende om natten men ikke om dagen!? Hun sover i en voksipose, da liften blev for lille for hende og tung for moderen.:0)
Jeg håber ikke at jeg har forvirret dig for meget og at du måske har nogle gode råd til mig, for jeg har virkelig brug for dem.
Tak for en god brevkasse og er glad for at jeg er blevet medlem.:0)
Med venlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









