Brev:

Spisning og bedsteforældre

Kære Helen

Det er nu ved at være længe siden, jeg har haft brug for at skrive til dig, men nu har jeg brug for det igen :)

Det drejer sig om mad og bedsteforældre, som jeg skriver.

Marcus er nu 15 mdr. Vi bor jo egentlig i Luxembourg, men Marcus og jeg er pt. i DK, så jeg kan færdiggøre min uddannelse. Derfor bor vi lige nu hos mine svigerforældre. Det går heldigvis rigtig godt, og de er rigtig søde og tålmodige med os begge to.

Det største problem er, at aftenmåltidet er ved at udvikle sig til en ren farce. Marcus vil ikke have noget at spise, selvom han går rundt 1 time inden og siger "mam-mam". I den tid får han lidt frugt og grønt, eller lidt brød, han kan gå og bide af, til maden er klar. Jeg har længe haft en formodning om, at det skyldtes, han var for træt, da vi et stykke tid har prøvet at nøjes med kun 1 enkelt lur af forsk. årsager. Det har vi dog droppet igen, da jeg kunne se, han ikke fik nok søvn i løbet af dagen. Men det er stadig et problem.

Jeg kan, af nogle af de andre henvendelser, se, at det kan være noget udviklingsmæssigt. Men hvad søren stiller jeg op, når drengen er sulten, men ikke vil have noget at spise? Nu accepterer jeg hans nej, og så får han ikke noget, hvis han ikke vil have det.

Jeg har gjort familien opmærksom på, at jeg mener, der er alt for meget fokus på ham under måltidet, og det at han ikke spiser noget. Men det er svært for mine svigerforældre, at lade ham være (første barnebarn). Jeg er bange for, at det kunne blive en ond cirkel. Min svigermor synes så, at han skal have lidt yoghurt, inden han går i seng, så det får han nogle gange, er det en god eller dårlig ide?

En anden ting er, at han ikke rigtigt kan få lov til at øve sig i at spise selv, da mine svigerforældre er meget ømtålelige overfor det tæppe, som ligger under spisebordet, der må helst ikke komme noget på det, fordi det er af papir el. sådan noget. Der ligger godt nok et ekstra gammelt tæppe under Marcus' stol, men det er slet slet ikke stort nok til at dække det areal, han kan komme til at ramme, hvis han skal øve sig. Han spiser rugbrød selv, men det er det eneste. Han drikker heller ikke selv.

Alt det fik han lov til, da vi var på efterårsferie hjemme hos ...

... os selv i Lux, og han syntes, det var sjovt. Jeg har et par gange ladet ham få tallerkenen selv, når han ikke har villet spise, men så sidder han bare og roder rundt i maden og hælder det udenfor både tallerken, bord og stol, og så blander svigerforældrene sig.. (Det skal lige siges, at de altså ellers er enormt gode til at acceptere, at jeg opdrager, så hvis jeg vil have det på en måde, så accepterer de det, men kan alligevel ikke lade være med at blande sig, og det synes jeg egentlig er forståeligt nok, selvom det ikke altid er særlig hensigtsmæssigt)

Jeg er færdig engang i slutningen af januar. Vil der være noget i vejen for at vente med at lære ham at spise selv indtil da? Det er ikke noget, han udviser det største ønske om at lære endnu. Eller skal jeg bare finde et kæmpe tæppe og lade ham eksperimentere, selvom det ryger ud over det hele? Hvis jeg siger nej til ham, bliver han både vred og frustreret og det samtidig med, at der kommer alt muligt fra svigerforældrene også. Så al opmærksomhed er fokuseret på ham.
Han kan i øvrigt midt under et måltid finde på at bede om at komme op, selvom han ikke er færdig med at spise. Hvis jeg går min vej, og han sidder alene tilbage, spiser han somregel videre.

Sidste ting. Marcus bruger hverken sut eller tommelfinger. Til gengæld har han 2 ganske særlige tøjdyr, en hund og en kanin, som er hans "trøstere". Han ELSKER virkelig de to. Problemet er, at han vil have dem meget meget ofte, og han vil have dem med, når han skal spise, og det synes jeg ikke, er særlig lækkert, så det siger jeg nej til. Men så bliver han simpelthen så ked af det/skuffet/sur, at så vil han ikke have noget at spise.

Jeg gjorde det, at han fik lov til at få en af dem (el. begge), men så fjernede jeg maden, og ville han have maden, så fjernede jeg tøjdyrene. Det accepterede han egentlig, -under alle andre måltider end aftenmåltidet, hvor de ikke kan være ved bordet pga. maden og han er sovset ind i alverdens lækkerier. Men når jeg så har sagt nej, så bliver han bare så ulykkelig, og vil overhovedet ikke høre tale om at have mere mad. Hvad gør jeg? Jeg synes ikke, han skal sidde med dem, når vi spiser.

Ellers ser han ud til at trives.

Mange hilsner fra Dorthe

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.

Opbrugt efter vuggestue

Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...

Læs hele brevet og Helens svar

30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar

16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar

9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar

27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: