Brev:
Manglende sprog

Hej Helen.
Jeg skriver til dig ang. vores dreng på 13 mdr. (25.09.06) og hans sprogudvikling eller mangel på samme.
Bertram er en glad, sund og udadvendt dreng på 12 kg. og 79 cm. Han spiser og sover godt og har alle dage gjort det. Vi har aldrig haft nogle problemer eller udfordringer med ham eller bekymringer omkring ham. Han er nem og mild, er altid glad og græder virkelig sjældent - selvfølgelig kan han godt blive irriteret over noget legetøj der ikke lige vil som han vil, men der er meget stor line og tålmodighed fra hans side, så alt i alt bare vores dejlige lille glade guldklump.
Dog har han aldrig været særlig sproglig. Han pludrede meget lidt de første 6 mdr. Der var lyd på hans smil og han klukgrinte højt, men der var ingen rigtig pludren som sådan. Når vi snakkede til/med ham lyttede han og kiggede på os, og reagerede også med smil, men han svarede ikke særlig tit igen. Når han gjorde var det med en simpel vokal lyd - ikke nogen agy, gry eller andre "ord" vi husker fra vores ældste søn fra da han var blot 6-8 uger.
Egentlig tænkte vi ikke så meget over det og var slet ikke bekymrede, men nu hvor han er blevet 13 mdr., og ikke rigtig snakker, så vil jeg bare gerne høre, om jeg har grund til bekymring?
Omkring 10 måneders alderen begyndte han at kunne forstå enkle ord som drikke, mad, dyne mm, og som 11 mdr. gammel kunne han forstå simple beskeder så som "må mor få sutten" og "skal vi hente dynen" og reagere på dem.
Nu siger han "mam mam" når han vil have noget at spise, og går ud og pejer på køleskabet, og når han er tørstig henter han selv en kop i en skuffe i køkkenet, så jeg synes han kommunikerer godt ved at vise hvad han vil, og vi forstår ham.
Ud over mam mam siger han dog intet. kun nogle glædes/kommunikations skrig/hvin og lyde som eeeej og aaah.
Jeg synes det er lidt underligt at han slet ikke siger nogle ord. Heller ikke bare nogle hjemmelavede ord eller nogle simple ord som hej, hov, av, der osv. Jeg har selvfølgelig også kun vores ældste og meget sproglige søn at sammenligne med. Han sagde sine første ord da han var 11 mdr. og satte to ord sammen da han ...
... var 1½, og da han var 2 kunne han sige lange sætninger og vi kunne have en samtale med ham. Måske er det helt normalt at det ikke er kommet endnu hos vores yngste, men synes at når jeg læser i de bøger vi har, så lyder det somom det burde være kommet.
Vi snakker meget til ham, fortæller og fortæller når vi foretager os noget. Han er vild med sine bøger, men kan ikke holde koncentration nok til at høre en lille historie (det fanger ham ikke). Han vil helst bladre og sidde og pege på billederne. Peger på en ting og kommer med en lille lyd og kigger så op på os, som for at spørge "hvad er det" og vi svarer.
Vi bor i Tyskland, men han hører ikke særlig meget tysk, da jeg går hjemme med ham. Selvfølgelig hører han det i omgivelserne, når vi er ude (i svømmehallen, Zoo, legepladsen, supermarked osv.), men jeg ved ikke om det er nok til at kunne forstyrre hans udvikling for det danske sprog. Han bliver ikke snakket direkte til på tysk i det daglige. Kun et par gange om ugen af vores rengøringsdame, der lige "dikkedikker" ham i et par minutter, og så når vi er sammen med tyske venner måske en gang ugentlig i gennemsnit.
10. januar starter han i tysk vuggestue, så her er jeg helt med på, at hvis han er begyndt en dansk sproglig udvikling, så vil den nok gå i stå til den tid. Tænker bare, at hvis han nu slet ikke er begyndt sit danske sprog til den tid, så går der måske meget lang tid før vi hører nogle ord fra ham - eller hvad kan vi forvente?
Han er utrolig motorisk og meget glad for at bevæge sig. Har været meget gennemsnitlig med sin motoriske udvikling. Sad da han var 6 mdr., kravlede og stod som 9 mdr. og gik som 12 mdr.
Han elsker at danse, gå, kravle op ad trapper, op i sofaen - ja helt op på ryglænet (puha, dårlige nerver til mor), og prøver i det hele taget at bestige alt (og kan heldigvis også selv komme baglæns ned igen). Jeg ved ikke om han bare lige nu bruger en masse resourcer på at øve sin motorik og derfor ikke bekymrer sig om at sige noget?
Jeg er ikke klar over hvornår man skal reagere, hvis de små ikke er begyndt at snakke.
Ja, en lille bekymring herfra :-)
Mange hilsner Ulla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









