Svar: Sygdom og spisevægring - 10 mdr.
Kære Mette-Marie
Dejligt at høre at du har fået sat produktionen igang igen, især da Oskar jo nyder dette nu, hvor han har været syg:o) Det går altid lidt tilbage med de gode vaner, når børnene bliver syge og her tænker jeg både på de gode spisevaner og sovevaner. Det gik lige så godt og man var lige kommet ind i en rutine og rytme og så bliver barnet syg og det hele vælter...
Det er sådan det er og det er helt okay, man skal jo ikke være rigid. Men samtidig er det dog også vigtigt, at man stille og roligt forsøger at komme tilbage til de gamle rutiner igen og her bla. at få skruet amningen ned, så indtaget igen bliver alderssvarende. Det er naturligt at jeres dreng helst indtager mælk - hvis han har lidt hoste, slim osv. så er lun mælk rart at drikke. Samtidig er det let tilgængeligt, det kræver ikke noget særligt at indtage og det giver en ro i maven. Og så er det jo noget han kender, så mælken er tryg og rar for ham.
Men det er vigtigt, at I holder øje med at han ikke nu indtager for meget. Børn kan faktisk gå hen og blive det man kalder mælkedrankere, hvor de simpelthen indtager så meget mælk, at der ikke er plads til anden mad. Forsøg derfor at holde amningen på et minimum, det vil sige max 2 gange dagligt og derudover kan han få en lille smule sødmælk af en kop 1-2 gange dagligt eller en lille portion tykmælk 1 gang dagligt. Det han i øvrigt skal drikke er vand.
Og så skal I naturligvis give ham noget af den mad, som I ved han godt kan lide og mad som I tænker er rar at få, hvis man har lidt ondt i halsen. Det kan være rart at få lidt grød, lidt tykmælk med frugtmos, lidt frisk frugt, agurk, lyst brød (blødt brød dog stadig med lidt fibre), pasta, ris og lignende. Det kan være rart at få hjælp til at spise, smage lidt fra mors og fars tallerken, sidde lidt på skødet imens man spiser osv.
Det skal være hyggeligt og rart at spise og I skal så vidt muligt spise sammen. Lad være med at gøre et stort nummer ud af at maden skubbes væk og munden knibes sammen, dette hører også alderen til og det er vigtigt at I ikke giver jeres dreng særlig opmærksomhed ...
... i den forbindelse. Så forsøg at tage det så roligt som overhovedet muligt. Tilbyd ham mad og det der glider ned er godt, lad være at fokusere på det som ikke gør. Lidt er bedre end ingenting.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød, øllebrød. Mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand at drikke.
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg - leverpostej, sildepostej, grøntsagsmos kan bruges på brød, avokado. Tilbehør af ærter, majs, gulerod, peberfrugt. Vand af kop.
Der er intet i vejen for at tilbyde ham lidt af aftensmaden, hvis I har lidt rester tilbage. Det kan være lidt kylling, frikadelle, pasta der kan varmes lidt igen og lignende.
Eftermiddag: En lille skål tykmælk med lidt frugtmos eller frisk frugt/bær, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør og måske lidt ost eller en lille smule marmelade. Vand af kop
Før aftensmad: Et lille fad med lidt agurker, ærter, majs, peberfrugt, gulerod og lignende. Om eftermiddagen er børn ofte sultne og pylrede og det er vigtigt lige her i 'ulvetimen' at give ham noget sundt.
Aften: Serveres samme mad som I spiser, ris, pasta, kød, fisk, forskellige grøntsager. Han kan spise det hele uden problemer. Han kan få en portion frugtgrød med mælk til dessert og drikke vand af kop. Sovs moses sammen med kartofler og hjælp ham med det, lad ham smage fra jeres tallerken. Han skal have noget som gives med ske/gaffel og noget som han selv spiser med fingrene eller gaffel.
Til natten: Ammes og puttes herefter
Så som I kan se, så anbefaler jeg altså at I forsøger at følge en alderssvarende plan, hvad angår tilbuddet om mad og også tilbuddet om mælk. Vær opmærksom på at amning, sødmælk, udmalket mælk, tykmælk osv. ikke kommer til at udgøre for stor en del af dagens indtag og se om det så ikke vil være med til at give lidt appetit igen. Og så skal I også være opmærksomme på at det at lukke munden og dreje hovedet væk, hører alderen til og det er vigtigt ikke at give dette for meget opmærksomhed.
Fortsat held og lykke og rigtig god bedring med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.
Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
Viden om børn:
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.