Svar: Jeg vil rigtig gerne op på fire måltider
Kære K.S.H.
Jeg er helt enig med dig i at du skal til at give Mikkel mindre grød og meget mere grøntsagsmos og også mere af jeres mad. Det er vigtigt at grød ikke udgør mere end 2 af dagens måltider og du må gerne give ham 4 måltider dagligt, det vil altså sige 2 grød og to mos.
Jeg synes det er langt at foretrække at du giver ham grøntsagsmos med kød og fisk som er industrielt produceret end at du giver ham grød 4 gange dagligt. Den industrielle mad som er på glas er ernæringsmæssigt i orden og giver ham de vitaminer, mineraler smagsoplevelser osv. som han har behov for og ved siden af dette, så må han så også få mad, som han selv kan sidde med i hånden. Stille og roligt kan du supplere 'glasmaden' med jeres mad, så han får begge dele.
Derudover vil jeg sige at grøntsagsmos jo er meget andet end kartoffelmos og gulerødder. Du kan meget fint lave en rigtig god grøntsagsmos ved at blende forskellige rodfrugter. Du kan f.eks. købe en pakke rodfrugter frosne som du så koger og laver mos af og mange børn kan rigtig godt lide dette.
Du kan også lave rodfrugtmos helt fra bunden. En rigtig god rodfrugtmos kan du f.eks. lave af gulerod, knoldselleri, persillerod og pastinak. Her skræller du alle rodfrugter og skærer dem i små tern, koger dem i en gryde i ca 15 minutter så de er godt møre og lige til at mose ud. Gem lidt af kogevandet, så du kan bruge det til at gøre mosen til passende tykkelse. Mos rodfrugterne sammen med en gaffel eller en blender og kom 1 tsk fedtstof i. Du kan her tilsætte kogevandet eller du kan også bruge lidt mme eller sødmælk, hvis du vil gøre mosen lidt mere lind.
Du kan dog bruge alle slags grøntsager i mos og det er vigtigt at du forsøger at vælge nogen som smager af noget. Du kan bruge kål, rosenkål, rødbede, porrer, ærter osv.
Hvis du laver lidt sovs til jeres mad om aftenen, så må du også meget gerne give ham noget af dette, hvis det er lavet på sødmælk eller med lidt fløde. Han må gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fisk), han må få kødsovs når I spiser millionbøf, eller kødsovs sammen med spaghetti. Han må også gerne få lidt ris, boller i karry og lignende. Du kan godt finde inspiration ...
... ved at kigge på 'glasmaden' og så kan du supplere denne mad med det I spiser, så han stille og roligt får mere og mere af jeres og mere og mere variation.
Og så skal han have brødskorper, ristede rugbrødsbjælker og lignende i hånden, så han øver sig i at sidde og opbløde mad med sit spyt. Det er en god mundmotorisk træning og naturligvis skal du holde øje med ham og ikke lade ham sidde alene med noget i hånden og munden, men han skal generelt sidde i sin høje stol og spise sammen med I andre ved bordet og du skal give ham den mad, som han viser interesse for - det han kan se at I andre også spiser.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning
Morgen 8: Havregrød, flerkornsgrød eller øllebrød, Vand af kop
Formiddag 9.30: Frugtmos eller frisk frugt i hånden, det kan være stykker af melon, appelsin eller lignende. Også sidde med en brødskorpe eller lignende, vand af kop
Puttes til formiddagslur herefter ca kl. 10, evt. med amning
Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet eller fra glas. Skal stille og roligt omkring 8 måneders alderen til at begynde med små stykker rugbrød med smørbart pålæg her ved siden af grøntsagsmosen. Indtil da er det godt at give ham brødskorper, agurkestykker, rød peberfrugt og lignende i hånden at sidde lidt med. Vand af kop.
Puttes til middagslur 13.30-14.00
Eftermiddag 15.30-16.00: Grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop og ammes herefter
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, mere og mere udgangspunkt i jeres mad, som ovenfor beskrevet. Vand af kop. Tilbydes her også kogte grøntsager, det kan være små blomkål eller broccolihoveder som han selv kan sidde med, kartoffelbåde, brødskorper og lignende. I må som sagt gerne give ham købemad fra glas og så stille og roligt blande dette med jeres mad, så han får begge dele og tilsidst får mere og mere af jeres. Vand af kop.
Puttes til natten 19.30-20 med amning
Sen aften 23/24: Amning for herefter at kunne undvære amning midt nat og først amme igen næste morgen tidlig
Jeg håber at ovenstående giver dig en idé om hvordan I kommer videre herfra. Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











