Annonce

Annonce

Svar: Kræsen - 21 mdr.


31. oktober 2007

Alder:
21 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære forældre

Det er meget naturligt for alderen at I oplever problemer omkring aftensmaden. For det første er jeres dreng naturligt mere selektiv og for det andet, så vokser han ikke så meget mere og spiser derfor ikke på samme måde, som da han var lille. Samtidig er mange børn trætte om aftenen og orker faktisk ikke rigtig at indtage særlig meget mad, selvom de er sultne, så skal de hjælpes for at få noget indenbords og samtidig er det jo også en alder, hvor de gerne vil det hele selv.

Det er fortsat meget vigtigt med små hyppige måltider og det vil ofte være en god idé at servere et 'før aftensmad måltid' som kan bestå af lidt ærter, majs, gulerod, avokado, rød peberfrugt eller lignende. Ofte er det grøntsagerne som har sværest ved at glide ned om aftenen og ved at tilbyde lidt inden, så behøver man ikke bekymre sig om dette indtag ved aftensmaden. Man kan også give en kold frikadelle eller et kyllingelår som er gemt fra aftenen i forvejen.. nogle børn kan godt lide det koldt.

Samtidig er mange børn faktisk ofte ret sultne omkring 16.30-17.00 - der hvor vi enten skal have handlet, er i gang med at overveje aftensmaden osv., deres blodsukker er lidt lavt og de er lidt mere pylrede på dette tidspunkt og det hjælper faktisk ofte at få dem til at spise noget der - og de vil faktisk gerne. Det er derfor en rigtig god idé, hvis I kunne indføre et før aftensmåltid.

Ofte er børn i den alder også mere glade for at ting bliver serveret adskilt og de bryder sig ikke ret meget om sammenkogte retter. Man kan naturligvis godt en gang imellem snyde lidt og komme lidt gulerod, champignon og blandet kød i lasagnen, hvis de kan lide det, men ofte får man et bedre resultat ved at tilbyde madvarerne adskilt. Nogle børn profiterer rigtig godt af at få en tallerken som direkte er opdelt i rum, så kan der ligge lidt kød i det ene rum, lidt pastaskruer i det andet, lidt majs i det tredie osv. Det hjælper dem til at overskue og det er rart med valgmuligheder.

Mange børn kan også godt lide at der er sovs eller lidt dressing. De nyder at kunne dyppe maden i noget før det kommes i munden.

Når børn lukker munden sammen og skubber tallerkenen væk, så gør det altid noget ved os forældre. Vi ved jo hvor vigtigt det er at de ...


Annonce

... spiser og samtidig synes vi også at det at sidde sammen omkring middagsbordet skal være hyggeligt og noget vi alle nyder. Det er den tid på dagen, hvor familien samles og det betyder meget for de fleste. Det er en vigtig tid.

At barnet så lukker munden, skubber tallerkenen væk eller erklærer "det kan jeg ikke li" virker ofte provokerende og det er her vigtigt at I medtænker at det at han gør det, jo gør noget ved jer. Han har en alder nu, hvor han får mere og mere egen vilje og at lukke munden er jo et 'magtmiddel' og en måde at vise dig at han sætter sin vilje igennem. At vise vilje og selvstændighed hører med til en almindelig sund udvikling.

Når barnet lukker munden sammen, så sker der forskellige ting. Nogle mødre går pligtskyldigt igang med at lave specielle retter til barnet, andre lader barnet sidde i lang tid i håb om at 'vinde kampen' og atter andre lokker med belønning, hvis der bliver spist lidt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Uanset hvad man gør, så er barnet i centrum og får den fulde opmærksomhed (positivt/negativt). Det er naturligvis afledt af at man som forældre er bekymrede for sit barns trivsel, men da din søn lyder til at trives og i øvrigt lyder til at spise fint i løbet af dagen, så må du prøve at lægge den bekymring fra dig.

Børn husker rigtig godt og har det først fundet ud af at de ved at opføre sig på en bestemt måde, får en bestemt reaktion fra deres forældre, så kan det være svært at få ændret på tingene. Som udgangspunkt er det bedste at servere det for ham, som I spiser og så give ham madro til at spise. Han kan jo sagtens spise almindelig mad og hvis I laver almindelige børnevenlige retter, så kan han i princippet spise dem.

Der kan så være nogle ting rent aldersmæssigt der gør at han ikke spiser dem i øjeblikket og lad være med at gøre et stort nummer ud af det. Hvis I ved at han spiser sin rugbrød, så gør det til en fast vane i en periode at han får et stykker smurt rugbrød til aftensmad. Kold mad kan i princippet være ligeså godt som varm mad. Hvis I ikke viser det større opmærksomhed, så kommer han sandsynligvis selv og vil bede om at smage noget af det han kan se at I andre spiser og så skal han naturligvis have det.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce