Svar: 4 årigs leg
Kære Gitte
Børn i 4 års alderen er utroligt udforskende og stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Deres leg er ofte præget af faste regler,- "det er tilladt og det er forbudt". Hvis du hører din datter lege med andre børn, så kan du høre at meget af tiden går med at bestemme, hvem der skal sige og gøre hvad og reglerne ændres løbende.
Små børn leger enten alene, eller ved siden af hinanden (parallelleg), men din datter nyder nu at lege i grupper og netop i grupper lærer hun sociale færdigheder. Man kalder det socialleg. En typisk leg er at lege far-mor-børn, lege bustur eller købmand. Børn i 4 års alderen øver sig også i at tilnærme sig - dvs en øvelse i at blive en del af andres leg.
Når din datter gerne vil lege med dig, så ligger der både det i det at socialleg er vigtigt for hende på nuværende tidspunkt, men samtidig tror jeg også at hun nyder, at hun kan sætte regler op, som du så kan følge. F.eks. "Du skal være barnet, så er jeg moderen" eller "nu skal du sige sådan, så siger jeg det".
Det vil være godt, hvis du sørgede for at hun fik legekammerater med hjem en gang imellem, eller kom på besøg hos en anden. Men du undgår ...
... nok ikke helt en gang imellem at skulle være en del af legen. Jeg mener ikke at du behøver at sætte dig ned og lege med dukker, hvis du ikke er til det, men I kan f.eks. begynde at samle på emballage fra forskellige ting i køkkenet, som så kan bruges til at lege købmand. Så kan hun og hendes veninder komme og købe hos dig eller du kan købe hos dem,- de vil elske det.
Men der er jo også andre ting, som skal laves i hjemmet, og som gør at man som forældre ikke altid kan lege. Der er dog ikke noget i vejen for at I sammen laver nogle af de huslige pligter. I og med at hun elsker rollelege, så vil mange børn i 4 års alderen gerne deltage i madlavning, borddækning, vasketøj osv. Hun kan f.eks. være den der snitter grøntsagerne eller rører frikadellefarsen.
Tilsidst vil jeg lige sige, at hun jo heller ikke tager skade af at kede sig. "Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?" er en typisk udmelding fra en 4 årig. Giv hende et par forslag, læs evt. en historie sammen med hende, og hvis hun ikke synes om dette, så sig at hun må sætte sig ned og vente på at få en god idé. Husk dog på at den idé hun får skal der jo så helst være plads til.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








