Brev:
En lang historie om komælksallergi
Hej Helen
I foråret skrev jeg til dig ang. min søns børneeksem og arp, og jeg gjorde nogle ret interessante opdagelser, som jeg egentlig gerne vil formidle videre, selv om det selvfølgelig er helt uvidenskabeligt!
På det tidspunkt ammede jeg fuldt, så jeg havde en mistanke om, at noget i min kost måske var årsag til hans allergiske reaktion. Da jeg spiste temmelig meget havregryn (3-4 skåle om dagen) var det jo et oplagt sted at starte. At udelade havregryn fra kosten gjorde imidlertid hverken til eller fra, indtil et kvikt hoved gjorde mig opmærksom på, at jeg jo også havde et stort indtag af mælk.
Jeg fjernede derfor alle mælkeprodukter fra min kost, var meget nøjeregnende med at kigge varedeklarationer og erstattede produkter med mælk med tilsvarende uden mælk. Havregryn spiste jeg f.eks. stadig, men med rismælk. Ligeledes kom der også rismælk i teen (lidt specielt...). Jeg spiste selvfølgelig kalktabletter for at sikre tilstrækkeligt indtag af calcium. Efter et par dage var Asbjørns eksem og arp i klar bedring og efter en uge var det helt væk!
Jeg holdt ”kuren” i tre uger og ”provokerede” så ved at vende tilbage til min normale kost. Halvanden dag gik der, så var der røde knopper på hans kinder og efter yderligere en dag kom arpen igen. Jeg røg selvfølgelig tilbage på kuren med det samme. Efter et par dage på kur var både eksem og arp væk igen. Da jeg jo ikke havde lyst til at gå og eksperimentere med Asbjørns velbefindende aftalte jeg med lægen, at jeg i forbindelse med 5 månedersundersøgelsen skulle spise normalt i ugen op til, så lægen kunne se reaktionen. Og der skete – ingenting. Intet udslæt, ingen arp. Vi kunne altså ikke rigtig konkludere noget andet end, at det måtte have været et tilfælde.
Alligevel kunne jeg ikke helt slippe tanken om, at min søn måske ikke kunne tåle komælk (hans far og fars familie er nemlig allergikere), men på den anden side ville jeg jo heller ikke holde ham fra mælk uden grund. Da han var 5,5 måned introducerede i den første grød, fordi han var meget interesseret i min mad. Jeg lavede først grøden på modermælk og siden på NAN H.A.1 for at være på den sikre side. Jeg besluttede, at jeg først ville bruge sødmælk i maden når han blev 9 måneder og vente med sødmælk i kop til etårsalderen.
Da han var 6 måneder prøvede vi at give ham hirsegrød fra Beauvais – og han slog ud i hele underansigtet. Blev ildrød med masser af nælder. Det var ikke sjovt, men heldigvis hævede han ikke op i svælget. De eneste to ingredienser i grøden, han aldrig havde fået før var maltodextrin og skummetmælkspulver...
Jeg turde ærlig talt ikke prøve igen, men prøvede at komme lidt smør i hans grød samt give ham rugbrødshapsere med flødeost, da han var 7 måneder (han var ret hurtigt klar til at tygge). Særlig rugbrødshapserne med ost kunne give ham enkelte røde pletter rundt om munden. Helt overbevist blev jeg først da han var ca. 7,5 måneder og fik en enkelt slurk ...
... almindelig NAN. Det var nok til at han fik et større udslæt.
Min sundhedsplejerske satte os derfor i forbindelse med en børnelæge, der har specialiseret sig i allergi hos børn og vi fik en tid til en priktest. Og ganske rigtigt. Asbjørn er allergisk over for komælk. Heldigvis er hans allergi ikke så voldsom, at vi skal bruge Nutramigen el. Profylac i maden. Det kan dog godt være, at han f.eks. ikke tåler at drikke 200 ml. NAN H.A.1. ”rent”. Det har vi ikke testet endnu
Jeg synes det er meget tankevækkende, at alle de hudproblemer han havde de første måneder af sit liv måske skyldtes den mælk jeg drak, lægen vil i hvert fald ikke udelukke det.
Nu kommer så mit spørgsmål: ”Får min søn nok mælk?” Jeg ammer selvfølgelig stadig og vil gerne fortsætte min. tre måneder endnu og gerne længere, nu hvor jeg ikke kan give ham mælkeprodukter. Men da jeg skal tilbage på arbejdsmarkedet om en uge og far derfor tager sin del af barselsorloven, kan jeg jo kun amme morgen og aften. Vores (deres!) dag kommer derfor til at se sådan ud:
5.30: Ammes (fordi jeg står op, han sover videre til 7.30)
8.00: Havregrød el. øllebrød lavet på 100 ml. MME, frugtmos
9.00: Gnaver af skorpe el. halv bolle m. Becel
9.30-10.00: Puttes, sover ofte 1,5 time
11.30: Frokost, rugbrødshapsere m. sildepostej, leverpostej, avokado, hummus, makrel i tomat og hvad vi ellers kan finde af smørbart pålæg, der ikke indeholder mælkeprodukter. Kogte grøntsager, evt. moset groft, enkelte rå, f.eks. tomat og agurk.
14.00: Her plejer han at blive ammet og puttet, men amning går jo ikke længere, så jeg tænker måske et lille grødmåltid, igen lavet på MME? Ellers en bolle og lidt banan + måske en kop MME
16.00: Æble el. anden frisk frugt
17.30-18.00: Aftensmad, han spiser næsten det vi spiser, men selvfølgelig ikke hvis vi laver noget med mælk og fløde.
19.30: Ammes og puttes
23.00: Ammes sommetider – Jeg kan ikke helt finde ud af, om jeg skal droppe denne amning, eller om den er god at bibeholde også for at holde mælkeproduktionen i gang. Han sutter i søvne.
Der er vand af kop til alle måltider, han er ikke vild med MME, men det hjælper hvis den er køleskabskold! Sommetider har han ikke så megen appetit, så gider han ikke spise frokost før klokken 12-12.30, så rykker hele planen en time, eftermiddagsluren bliver svær at passe ind og mellemmåltidet klokken 16 ryger, mens aftensmåltidet serveres tidligere. Det er også lidt afhængig af, hvad der er sket i løbet af dagen og om han har taget en meget lang formiddagslur. Det hænder, men da han jo sover så godt om natten, er det ikke den helt store ulykke, hvis han tager en maraton-vågenperiode fra klokken 12 til 19. Han bliver sjældent overtræt (men det gør mor!)
Men jeg er jo altså lidt i tvivl om, hvorvidt vi kommer op på de 500 ml. mælk, det vil nok hjælpe hvis vi giver MME i kop i løbet af dagen, men det er som nævnt ikke det helt store hit.
Mange hilsener
Kirsten og lillebjørnen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.