Brev:
Slut med natamning og sove på eget værelse

Hej Helen
Vi står midt i det store 'slut med natamning' og 'sove på eget værelse' projekt med vores datter, som er 7 mdr. korrigeret. Det har stået på i en uge nu, og vi er ved at være der, hvor vi har brug for lidt sparring. Først lidt om hvordan det er kørt indtil nu:
Dag 1 på vores soveværelse:
Jeg ammer spunken omkring kl 19-20 tiden og putter hende i vuggen. Hun vågner ved 23-tiden, ammes og puttes igen. Jeg lægger mig til at sove på et andet værelse for at fjerne 'fristelsen'. Hun vågner omkring midnat, græder, får tilbudt vand (som hun ikke vil have), bliver trøstet af far (som ender med at konkludere, at det der virker bedst er at lade hende ligge ved siden af ham i sengen og nusse hende på ryggen). Efter tyve til tredive minutter falder hun til ro, sover en time, hvorefter seancen gentager sig frem til kl. halv seks, hvor hun kommer ind til mig og bliver ammet.
Dag 2 på vores soveværelse:
Samme procedure som forrige nat, dog allerede meget bedre. Hun sover i lidt længere stræk.
Dag 3 på vores soveværelse:
Samme procedure - uden nævneværdige ændringer.
Dag 4 og 5 på vores soveværelse:
Samme putteprocedure, men nu begynder hun at vågne ca. 21 of 23 og ville ammes. Nætterne går rimeligt, men hun vågner stadig flere gange.
Vi overvejer her, om det ikke er på tide at rykke hende ind i hende tremmeseng, som står på det værelse, hun skal dele med sin søster. Vi beslutter at gøre et forsøg (hvilket vi måske ikke skulle have gjort!?)
Dag 6 på eget værelse:
Spunken ammes i en lænestol på hendes værelse og puttes i sengen, er temmelig træt og sover nærmest før hendes kind når puden. :-) Vågner kl. 21, bliver ammet og puttes nærmest sovende igen. Vågner ca. 22.30, ammes, men falder ikke rigtigt hen igen. Jeg lægger hende tilbage i tremmesengen, putter hende, siger godnat, hun pjevser, jeg kysser hende, siger godnat igen og lader døren stå åben, da jeg går ud i gangen ... men jeg når ikke engang ud, før hun græder voldsomt. Forsøger igen, men uden held.
Da storesøster også ligger derinde, beslutter jeg at tage hende op og hun kommer ind på soveværelset til far. Det er som om, hun føler sig fuldstændig tryg ved ham og rammerne, for hun falder til ro med det samme ved siden af ham. Resten af natten forløber som dag 2-5.
Dag syv på eget værelse:
Amning i lænestol ved siden af tremmeseng, spunken puttes, jeg siger godnat, og tuller lidt rundt på værelset, i gangen og på badeværelset, så hun kan høre mig. Hun brokker sig lidt, ...
... men jeg kan tysse hende ned hver gang, ved roligt og bestemt at sige godnat til hende. Far og storesøster kommer ind for at putte søster. Der bliver sunget en stille godnatsang, men lillesøster er ikke overbevist og smågræder stadig on and off. Til sidst er hun så meget oppe at køre, at jeg må tage hende op. Hun søger og bliver ammet igen, hvilket får hende til falde i søvn. Ergo bliver hun lagt sovende i tremmesengen - hvilket jo ikke just kan kaldes en succes.
Det er selvfølgelig en ekstra dimension, at de to skal dele værelse. Men det er en beslutning fra vores side, at det skal være sådan, da vi tror på, at de vil få rigtig meget glæde af arrangementet, når først det kører. Også for storesøster, som er meget hygge-socialt-anlagt og så absolut foretræk selskab til hun falder i søvn. Vi håber, at det behov kan blive stillet af at dele værelse med lillesøster.
Men måske skulle vi have givet lillesøster længere tid på vores soveværelse sammen med far? Hun sov jo endnu ikke igennem ... og nu har vi måske problematiseret det yderligere ved samtidig at ville vænne hende til at sove i egen seng? Bør vi rykke hende tilbage i soveværelset indtil hun sover igennem, eller vil det bare gøre forvirrringen total? (Suk).
Jeg tænker også på, hvor mange gange, jeg skal honorere hendes amme-ønske frem til midnat? Burde hun ikke kunne sove mere end fem-seks timer i streg nu? (Hvis vi skal til at tage kampen med hende på det punkt også, er vi næsten nødt til at rykke hende - eller måske i virkeligheden storesøster, for at vænne lillesøster til tremmesengen - ind på vores værelse for en periode ...
Vi er selvfølgelig bevidste om, at hun får nok at spise i løbet af dagen - men det er jo svært at vide med 100 pct. sikkerhed i denne overgangsperiode. Hendes dag ser nogenlunde sådan ud med mad og søvn:
Ca. halv seks - seks: Ammes
Ca. halv ni - ni: Havregrød og amning
Sover ca. halv ti - ti til ca. elleve - halv tolv
Frokost: Øllebrød og frugtmos
Sover ca. halvanden til to timer
Ved to-tiden: Ammes og lidt frugtmos (måske skulle jeg begynde med lidt A38 også?)
Ved fire-tiden: Ammes
Ca. fem - halv seks: Grønsagsmos
Omkring seks - halv syv får hun lov til at smage hvad hun har lyst til, når resten af familien spiser
Ammes til natten ca. 19.30
Ammes igen omkring 23
Hun får også fx kogt blomkål, brød-skorper og andet, som hun kan sidde og bide i løbende gennem dagen, når det falder naturligt.
Håber du har et par gode råd? ;-)
Hilsen
den småtrætte mor ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.







