Svar: Familieforøgelse
Kære Signes mor
Jeg synes det er rigtig dejligt at I gerne vil give lille Signe en lillebror eller søster, det er dejligt at give sine børn søskende og opleve dem vokse op. Stadig skal man dog ikke give børn søskende for børnenes skyld, men gøre det, når man selv er parat og har et ønske om at få en mere. Det betyder derfor ikke så meget, om der er 2 eller 4 år imellem, det der betyder mest er, at man som forældre rigtig gerne vil det og føler at tiden er rigtig.
Når man som du har været en meget hård graviditet igennem første gang, så vil det være helt relevant at tale med lægen om, hvorvidt de kender årsagen til de problemer der var da du ventede Signe. Hvis man ligesom kender årsagen, så vil det også være lettere statistisk at sige noget om, hvorvidt det samme kan ske igen.
Hvis man ikke ved, hvorfor du havde det så skidt, så tror jeg ikke man kan sige noget om hvad der vil ske ved en ny graviditet og hvis du selv har fornemmelsen af at det samme kunne ske igen, så vil det naturligvis være en god idé at vente til Signe er lidt ældre. Det har meget at sige, at hun er lidt mere selvhjulpen og samtidig har børn i 2-3 års alderen jo enormt meget behov for omsorg og forståelse. De vil så meget og kæmper en kamp og ting er bare så frustrerende og svære i den alder og derfor har børn i den alder rigtig meget brug for at man kan være der for dem og har overskud til dem.
Det kan naturligt være rigtig svært, hvis man ligger med hovedet i toilettet hele tiden eller bare ligger bleg på sofaen...
Hvis Signe bliver lidt ældre, så vil du også ...
... kunne forklare hende nogle ting og I vil kunne samarbejde lidt mere, hjælpe hinanden. Der er således mange fordele ved at vente lidt.
Igen så er der jo så også ulemper, du bliver som du skriver ikke yngre (nu ved jeg ikke hvor gammel du er..) men man vil jo også gerne være en forholdsvis ung mor og risikoen for at få et barn med f.eks. Downs syndrom er jo også større, jo ældre man er.. sandsynligheden for at få tvillinger stiger også med alderen, hvilket jo godt kan være positivt for nogen... men det var et sidespring:o)
Så er der jo det arbejdsmæssige og planlægningen her, karriere, evt. jobskifte osv. Hvornår skal man vælge det ene og hvornår det andet, er det tiden at skifte, skal vi få et barn mere nu og så tage barsel og så skifte job derefter, eller skal jeg forsøge at skabe lidt karriere nu og så få barn nr 2 senere... der er masser af tanker.
Helt overordet så tænker jeg dog at de fleste af os jo har mange år på arbejdsmarkedet og at vi nok skal nå det vi gerne vil, hvis vi beslutter os for det. Men at få børn har vi jo ikke så mange år til, så det skal ligesom være, når det skal være...
Derfor kommer jeg lidt tilbage til udgangspunktet - hvornår man vælger at få nummer 2 skal afhænge af, hvornår man føler sig parat til det. Det skal være når man som voksen tænker at nu kan man klare det, man har lysten og vil det rigtig gerne og så skal alt det andet nok løse sig hen af vejen:o)
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre og glæder mig til at følge hvad der sker for jer på den fløj... Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








