Brev:
Opdragelse og konstante konflikter
Hej
Jeg har en dreng der lige er fyldt 5 år. Jeg synes som udgangspunkt han er meget sød og meget velfungerende. Han er meget følsom. Jeg har bare svært ved at opdrage ham, jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig omkring det. Jeg er gift med hans far og vi har en dreng mere på 2 1/2 år. Min mand synes ikke der er grund til bekymring og han siger at han synes jeg er en god mor. Men det synes jeg ikke!
Jeg er så ked af at føle at det jeg gør er helt forkert.
Vi har købt og læser stakkevis af bøger omkring børneopdragelse, børns psyke osv. f.eks. bøger af Jesper Juul osv. Ofte når jeg læser i bøgerne, rammes jeg af dårlig samvittighed fordi jeg synes, at jeg gør præcis de ting der står man ikke skal gøre.
For at beskrive min søn lidt, og komme med nogle eksempler kan jeg fortælle; han er meget kreativ, elsker at tegne og kan sidde 3 timer i træk helt koncentreret og tegne. Han er god til at lege, både med jævnaldrende, med lillebror eller alene. Han er kvik og lærenem og husker alt. Han er også meget argumenterende og viljestærk og ved hvad han vil og ikke vil.
Han går meget op i retfærdighed og er super sensitiv omkring følelser. Hvis jeg kalder lillebror "skat" i en sætning hører han det straks og spørger hvorfor vi ikke kalder ham "skat". (Det gør vi også hele tiden). Han kan finde på midt i en leg eller i forbindelse med en helt anden sætning at sige at han elsker mig, f.eks. "Mor jeg er så tørstig... Mor jeg elsker dig". Hvad kan det betyde? Er det normalt?
Han har haft en lang periode med sjat-tisseri i bukserne hver eneste dag og det endte med et møde i børnehaven som synes det var et problem osv. og jeg ved at dette har gået ham på psykisk. Jeg var i den periode så dum at komme til at sige til ham "at hvis han ikke snart stoppede det tisseri kan han ikke komme i skole til næste sommer" - en sætning jeg nu fortryder men som jeg ikke forstod konsekvensen af på det tidspunkt.
Nu har han i nogle måneder faktisk ikke tisset i bukserne (der sker uheld og det er helt normalt) og det går rigtig fint. ...
... Jeg tror ikke det går ham på længere. Det stoppede faktisk med at være et problem, da vi holdt op med at fokusere på det. Men derudover er det som der er nogle reaktioner fra ham der tyder på at han ikke trives.
Han har det nogenlunde med børnehaven. Har flere gode kammerater derovre og brokker ikke over at skulle afsted, men omvendt elsker han heller ikke institutionen. Så er der en anden ting, vi må ikke skælde ham ud eller hæve stemmen. Vi må ikke lyde sure eller irettesætte ham. Hvis man bare beder ham at stoppe med noget på en sød måde siger han "lad være med at tale grimt til mig" - og hele tiden beder han os sige undskyld for dit og dat selvom vi ikke føler vi har noget at undskylde.
F.eks. "jeg vil gerne bede dig lade være med at trampe i gulvet!"- så svarer han "lad være med at sige det grimt mor" så siger jeg "ja det er også rigtigt men jeg vil bede dig holde op", så siger han "ja ok det skal jeg nok hvis du siger undskyld fordi du talte grimt", og så ender jeg altid med at sidde og undskylde for noget, jeg slet ikke synes er i orden.
Jeg føler han styrer os som forældre. Hvis vi bliver vrede på ham bliver han fuldstændig rasende og hysterisk. Han truer i det hele taget meget overfor os, f.eks. "så smadrer jeg mit legetøj" eller "nu bliver jeg vred og jeg elsker jer ikke længere". Tilsidst hvis vi er ved at blive gode venner igen - kan han finde på at slå sig selv i hovedet og sige han ikke elsker sin hjerne mere, for den opfører sig dumt og siger dumme ting og det vil han ikke have den gør!
Han græder aldrig når vi bliver gale på ham - det har jeg lagt mærke til at alle andre børn gør. Det gør lillebror f.eks. Er det fordi han ikke respekterer os? Han tror han bestemmer alt i hjemmet og får han ikke sin vilje så truer han os og bliver rasende. Det er meget besværligt at diskutere med ham hele tiden.
Jeg føler mig meget dårlig til at håndtere ham, kun når han er sød går det fint. Jeg føler mig meget hjælpeløs og frustreret.
Håber meget på et svar.
Kærlig hilsen den frustrerede mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire