Svar: Hvor tit må de komme i svømmehallen
Kære Charlotte
Det er rigtig dejligt at gå til svømning med sit barn og det er godt at gøre dem fortrolige med vand:o) Det er ikke så usædvanligt at børn protesterer mod at skulle dykke, - ej heller selvom der er instruktør på:o)
Hvor tit man kan tage barnet med i svømmehallen afhænger af stedet, vandets temperatur, hvor længe man opholder sig i vandet osv. Som udgangspunkt vil jeg sige 1-2 gange om ugen, det vil sige en dag, hvor I er til undervisning og hvis I så får lyst til at tage af sted sammen en dag uden der er instruktør på, så kan I gøre det.
Hvis du oplever at hun har en lidt sart hud, som let bliver tør i forbindelse med opholdes i klorvand, så vil det være en rigtig god idé at smøre hende med lidt fugtighedscreme efterfølgende. Husk at vælge en creme som ikke indeholder parfume eller andre skadelige stoffer.
Det er vigtigt at vælge et sted, hvor vandet er dejligt varmt. I nogle svømmehaller er vandet kun 26 grader og det er meget, meget koldt. 26 grader er dog en god temperatur for konkurrencesvømmere, da de bliver for varme i 28 grader.
28 grader er koldt, men en OK temperatur for voksne, hvis man rører sig konstant og er meget aktiv.
29 grader er nok det varmeste for et egentligt motions svømmebassin. Til gengæld er det en absolut minimumstemperatur for et badeland.
30 grader er lækkert i et badeland, men for koldt i et decideret varmtvandsbassin. Børn over 3 år, kan være i vandet uden at fryse alt for meget, men de nyder det ikke, som de ville nyde 32 grader. Børn under 3 år fryser meget ...
... hurtigt og skal ikke være i vandet for længe.
31 grader er lidt koldt i et varmtvandsbassin.
32 grader er minimum i et varmtvandsbassin hvis det skal være rart. 32 grader kræver at man bevæger sig hele tiden og også sørger for at børnene er aktive hele tiden. Ved 32 grader kan alle være i bassinet, men børn under 3 år, skal aktiveres hele tiden, så de ikke kommer til at fryse. I lave bassiner hvor man ikke får sig rørt, er 32 grader dog for koldt.
33 grader er lækkert i et varmtvandsbassin. Man har det dejligt varmt og kan røre sig.
34 grader er en absolut luksus og rigtig godt til små børn. Her kan de bevæge sig rundt og bliver også varme når de bevæger sig. Det er en god temperatur at gå rundt i vandet med sit barn, hvilket man jo skal når man går til babysvømning.
Nu ved jeg ikke hvor I går til svømning, men normalt så vil man sige at ½ time er nok for et lille barn at være i vandet, også selvom man er et sted hvor vandtemperaturen ligger på 33-34 grader. Det hænger også sammen med at der er mange lyde, høje lyde og mange stimuli og impulser ved at være i svømmehallen og det kan let blive for meget for de mindste.
Jeg tør ikke svare på hvornår evnen til at lukke af, så man ikke sluger vand forsvinder - desværre. Måske jeres instruktør ved det?
Der findes en bog som hedder "Babysvømning" eller "Politikens bog om Babysvømning" skrevet af Ulrika Færch. I den kan I læse om hvornår barnet er parat til at svømme, hvordan I holder hende rigtigt, hvordan I lærer hende at dykke osv.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder









