Annonce

Annonce

Svar: Kost og ernæring - 5 mdr.


19. oktober 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Fantastisk at han nu både spiser grød og drikker sin flaske om morgenen - super:o)

Så længe din dreng får mindst 400ml mme dagligt (eller vælling) så behøver du ikke give ham ekstra jerntilskud. Derimod skal han fortsat have sin d-dråber dagligt, der er ikke D-vitamin nok i modermælkserstatning til at han dækkes ind den vej.

Han behøver ikke drikke 1000ml mme dagligt indtil han er 9 måneder gammel, han skal have lov til at selvregulere. Nogle børn drikker meget og andre mindre og det betyder ikke så meget, så længe barnet tager på, trives og udvikler sig godt. I takt med at han begynder at spise mere og mere skemad, så vil han automatisk drikke mindre og mindre mælk. De fleste børn vil således ligge et sted mellem 700-800 mælk ved siden af skemaden frem mod 9 måneders alderen og herefter trappe stille og roligt ned. Mellem 10-12 måneder anbefales det at skrue ned til godt 400ml mme dagligt. Det svarer til at man her giver 2 flasker af godt 200ml.

Sødmælk kan gives fra 6 måneder, men må først udgøre en større del af indtaget efter 9 måneders alderen. Grunden til at sundhedstyrelsen i DK siger at du gerne må give sødmælk fra 6 måneder er fordi vi her vægter meget at børn lærer at spise familiens mad. Det betyder at hvis du således laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I spise det samme. Det betyder også at du gerne må give din dreng lidt sovs eller andet af jeres mad, hvis det er lavet med sødmælk. Sødmælk kan også godt gives som lidt af en kop, for at lære ham at drikke kold mælk, men igen skal du medtænke hvor meget han så samlet når op på, idet sødmælk altså ikke må udgøre for stor en del af hans indtag, så længe han er under 9 måneder.

Du må gerne bruge en lille smule af ...


Annonce

... kogevandet, når du laver grøntsagsmos, hvis du salter det lidt. Hvis du bruger meget salt, så bør du ikke bruge det eller alternativt, så skal I bruge bordsalt på jeres mad, når maden er færdig. Børn kan generelt rigtig godt lide at maden smager af noget og du må således gerne bruge lidt almindelige krydderier i maden. Det er også en god idé at give ham rodfrugter af forskellig slags, også porrer og kål har kraftig smag og det kan mange børn rigtig godt lide.

Fra 6 måneders alderen er der altså alle muligheder for at variere i smag og det skal du benytte dig af. Netop i den alder, hvor han automatisk putter i munden og gerne vil, er det uhyre vigtigt at give ham smagsvariation - det forebrygger kræsenhed senere hen:o)

Vær opmærksom på grøntsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af retten/mosen eller serveres med 14 dages mellemrum, hvis det udgør en større del.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Fra 6 måneders alderen kan du også begynde at give lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Og så er det også her at du kan begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød og øllebrød.

Du må gerne give din dreng sveskemos, det hjælper ofte på maven, generelt er lidt kogt frugtmos meget godt til børn der har lidt tendens til forstoppelse, og så plejer det at hjælpe med havgrød og øllebrød samt mere grøntsagsmos. Så jeg tænker at de løbende ændringer i kosten vil hjælpe din drengs mave lidt på vej:o)

At afføringen er knoldet kan måske skyldes at han har behov for lidt ekstra væske - prøv derfor om du kan få ham til at drikke lidt mere vand sammen med sin skemad. At afføringen er grønlig skyldes sandsynligvis jernindholdet i erstatningen.

Håber du hermed er hjulpet lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Zoneterapi

Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.

Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.

Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce