Svar: Jernberiget modermælkserstatning
Kære K.
Det er sådan at type et er fuldgyldige produkter og det betyder at din datter kan leve udelukkende af disse. Modermælkserstatning af type 2 er som regel tilskudsblandinger og derfor noget man giver som tilskud til anden kost.
Sundhedsstyrelsen skriver i deres vejledning til sundhedspersonale omkring tilskudsblanding:
"Tilskudsblanding fremstilles stort set på samme måde som modermælkserstatning og med samme høje kvalitetskrav. Hvad angår sammensætning kan tilskudsblandinger imidlertid ikke sidestilles med modermælkserstatning, fordi der ikke er krav om , at de skal være fuldgyldige. De fleste tilskudsblandinger har et højere indhold af energi, protein og mineraler end modermælkserstatninger. Dette er fagligt ubegrundet, da spædbarnets vækstrate og dermed det relative næringsbehov er faldende med alderen.
Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at skifte fra modermælkserstatning til tilskudsblanding hos det ikke-ammede barn, eller primært anbefale tilskudsblanding til ammede børn, hvis der er behov for at supplere amningen efter 4 måneder. Overskud af indgivet protein og mineraler bidrager til en øgning af affaldsstoffer, der skal udskilles med urinen." Dette er fra ...
... Anbefalinger for spædbarnetsernæring 2005.
Både Nan og Allomin indeholder den mængde jern din datter har behov for, når du sørger for at hun får min. 400ml dagligt. Jeg vil dog lige for en god ordens skyld nævne at Nan 2 andskiller sig fra andre typer 2 erstatninger ved at være en fuldgyldig modermælkserstatning og Nan 2 er således ikke en tilskudsblanding ligesom f.eks. allomin 2 er det. Hvis din datter trives rigtig godt med Nan 1, så er der dog stadig ikke grund til at skifte til Nan 2.
Det kan være praktisk med type 2 produkter, da de ofte er lettere at opslæmme i koldt vand og således kan gives som alternativ til sødmælk af en kop. Type 2 produkter er også praktiske i madlavningen fordi man kan drysse pulveret direkte ned i maden, hvis man ved, hvor meget vand man har brugt. Igen er det dog ikke noget man skal gøre og med den alder din datter har, må du gøre, som du mener er bedst for jer alle, det som får hverdagen til at fungere bedst muligt. Her tænker jeg både på din datters indtag, at hendes mave fungerer, at det er praktisk let for dig at tilberede hendes mad osv.
Jeg håber at mine tanker og min forklaring omkring de forskellige erstatninger hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







