Svar: Pasning hos bedsteforældre
Kære Camilla
Det du fortæller lyder som en meget normalt reaktion og det er således ikke usædvanligt at små børn netop virker afvisende overfor deres forældre (og måske især mor), når man kommer for at hente dem og de har været passet ude.
Jeres dreng er kun knap 10 måneder gammel og har som udgangspunkt ikke behov for at blive passet meget ude. Dermed ikke sagt at jeg ikke synes det er vigtigt at han er glad for sine bedsteforældre og har det rigtig godt der, og de må også meget gerne passe ham, men det er vigtigt at du ved at han netop kan virke lidt afvisende overfor dig, fordi du lader ham passe og selv forsvinder. Han er jo ikke gammel nok til at forstå at du kommer igen i morgen eller at mor og far har behov for en friweekend... han kan ikke med ord forklares hvorfor og han kan heller ikke med ord selv spørge hvorfor. Derfor reagerer han med sit kropssprog og det er ikke usædvanligt at små børn afviser forældrene, når man mødes igen.
Du skal prøve at se det som noget positivt at han er så glad for sine bedsteforældre. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt ...
... vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede og det er således rigtig fint at jeres dreng er i stand til at knytte sig til og bruge sine bedste forældre på den måde han gør.
At han sover anderledes hos sine bedsteforældre end hjemme er heller ikke usædvanligt. Børn falder tit også lettere i søvn i vuggestuen og dagplejen end de gør hjemme. Dette kan handle om flere faktorer og hvad der lige præcis spiller ind hos jer ved jeg ikke. Det kan handle om at I hos jer har nogle andre rutiner, en anden vane, måde at gøre tingene på, det kan være at han føler sig mere tryg og derfor efterspørger jer mere, det kan være at han ligesom fornemmer at 'det ikke kan betale sig' når han er hos bedsteforældre fordi hele set-uppet der er et andet, det kan være så mange ting. Det er dog helt sikkert en normal reaktion.
Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.



