Svar: Vil ikke spise selv

---

Kære Camilla

Dejligt at høre at flytningen gik godt og at I alle trives det nye sted og med den voksende mave og det hele:o) Og tillykke med de 2 år.

Der er nok ingen tvivl om at Benjamin har fundet ud af, at han ved at rende rundt får jeres fulde opmærksomhed og hvem vil ikke gerne have det. Især når man både har skulle flytte, skal være storebror og samtidig har en alder, hvor man skal finde sig selv, finde ud af hvordan man påvirker andre (både positivt og negativt) og samtidig også er utroligt grænsesøgende - jeg kan godt forstå du synes du har din sag for:o)

Når det er sagt, så tænker jeg derfor også at det skal være en balance. For naturligvis skal du have forståelse for den udvikling Benjamin gennemgår, du skal lytte og være opmærksom og give ham den ekstra omsorg som han har behov for, men samtidig skal du også tillade dig at opstille visse regler og det handler om at man f.eks. sidde ned når man spiser. Det er noget han skal lære og det er dit job at lære ham det.

Da han har en aldre nu hvor han rigtig gerne vil selv, men stadig har rigtig svært ved mange ting og da han samtidig lægger et energiforbrug for dagen, som gør ham ekstra træt, så kommer der ikke noget godt ud af at sætte ham på stolen og kræve at han spise der og ellers ikke giver ham noget. Han er som du skriver en lille dreng og det er vigtigt at han få mad, så hans energibehov dækkes og så han trives og vokser som han skal.

Jeg synes dog godt at du kan kræve at han sidder ved bordet og spiser. Han skal ikke rende rundt og du skal ikke rende efter ham med mad - det gør man bare ikke og det ved han godt, for det er jo kun hjemme han gør det:o) Men du må gerne hjælpe ham med at spise samtidig med at han også skal spise selv.

Du må gerne hjælpe ham med havregrøden og du må gerne hjælpe ham med at få most sine kartofler med lidt sovs og få det ind i munden, men ved siden af skal han også selv spise. Han kan sagtens selv spise sin bolle med smør, marmelade og ost og kan sagtens selv gnave sin frikadelle om aftenen. Lad være med at gå så højt op i hvordan han gør det, der skal ikke gøres et stort nummer ud af at han skal spise pænt - lige nu handler det om at han skal lokkes til at spise ved bordet, ved at det er hyggeligt, du hjælper ham, men samtidig skal du også sige til ...

---

---

... ham at han selv kan spise noget af det.

Hvis du hjælper ham lidt på vej, så ved du at han har fået det og derfor ikke går helt tommavet fra bordet. Hvis han nægter selv at spise noget ved siden af, ja så er han jo nok ikke sulten nok.. og det han har fået har han fået.

Lad være med at have stor fokus på mad og på hans indtag, men skab en hyggelig og rolig stemning omkring bordet. Server en tallerken med valgmuligheder foran ham og lad ham få madro til at gå igang med at spise. Så hold fast i at han skal sidde ved bordet og spise, fortæl ham at du rigtig gerne vil spise sammen med ham, at du venter på ham, at du gerne vil hjælpe ham osv. Inviter ham på en god måde.

Kommer han ikke så lad være at lave et stort nummer ud af det, fjern hans tallerken og gå fra bordet selv, lav noget andet. Se hvad der sker, hvis han søger maden, så forklar ham igen at han skal sidde ved bordet, at du gerne vil hjælpe osv. Hvis han ikke søger maden, så er han ikke sulten nok og så prøver du igen senere.

---

---

Man kan godt have regler og præsenterer dem på en god og ordentlig måde, med respekt for jer begge og med omsorg og forståelse for at han måske er træt, synes det er dejligt at du mader ham osv. men så foregår det altså ved bordet.

Håber dette hjælper og giver dig et lille skub til at komme videre i den rigtig retning:o)

Til sidst vil jeg lige sige at du jo skal kunne klare at Benjamin bliver frustreret, det hører alderen til og det er en følelse som han også skal lære at tackle. At kunne rumme barnets følelser betyder at du kan klare når han er ked af det, vred, frustreret, gal ligesåvel som når han smiler, griner, er sjov og frygteligt charmerende. At kunne rumme handler om at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.

Det er derfor alfa omega at du er i stand til at klare at han bliver sur og vred, når tingene ikke altid vil og gør som han gerne vil. Vis ham at du forstår hans følelser ved at sætte ord på 'Du bliver bare så vred lige nu'. På den måde viser du at du forstår det, lader ham være vred, er der for ham og det er rigtig vigtigt. Det får ham til at slappe af, at han hører at du godt ved hvad det er han vil også selvom han ikke nødvendigvis synes det er i orden og er enig.

Fortsat held og lykke med ham og med det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---