Svar: Pludselige søvnproblemer - 18 mdr.
Kære Snuskfod
Tak for din uddybende beskrivelse af jeres lille Anton, der som du så præcist selv beskriver, netop nu gennemgår en rigtig stor udvikling med større farefornemmelse, mareridtlignende drømme osv.
Og hvor er det rigtigt sagt: "denne fase skal fordrives med kærlighed og nærvær". Det er præcis sådan der er og netop derfor er det så godt, at I hos jer er så opmærksomme og lytter, følger det I oplever fungerer og samtidig er rigtigt gode til at lade ham sove i sin egen seng, lære dette.
At sove sammen med Anton i en periode, når det drejer sig om at I betygger ham med et stille syyy, og lidt raslen med dynen, så han kan høre at han ikke er alene, det er godt og det er rigtigt at gøre. At gøre det på hans værelse, så han fortsat føler sig tryg ved at sove der er at foretrække, fremfor at tage ham med ind i jeres seng. At sidde hos ham, når han skal sove om aftenen, kan være en fordel fremfor at lægge sig med ham, men hvis han har behov for den helt tætte og nære kontakt i en periode, så er det også i orden.
Gå fra ham om aftenen, når der er ro på, lad være med at falde i søvn og bruge et par timer i børneværelset:o) I skal være der for ham, når han har behov for det, vågner han om aftenen og har brug for jer igen, så gå tilbage til ham, vågner han flere gange om natten og alle sover bedst med et syyy, så fred være med det. Det er en periode og giver I ham den tryghed han beder om, så kommer I videre og han lærer atter at sove trygt i sit eget værelse.
Lige nu har han behov for at vide at I er der og det handler om hans alder. Når han græder, når I ...
... går fra ham om aftenen, så er det ikke udtryk for at han ønsker at kontrollere eller manipulere eller bestemme, men handler i stedet om at hans hjerne ikke er moden nok til at kunne finde roen selv. Han oplever en form for panik og smerte, når I går, eller når han føler sig alene og netop fordi verden åbner sig for ham og han begynder at opleve større farer, så bliver han også mere utryg.
Det er sådan, at hvis man giver sit barn den tryghed, ro, fysiske kontakt som barnet beder om, så danner barnet nogle synapser i sin hjerne. Hjernen udvikler sig og gør barnet i stand til på sigt selv at finde denne ro. Man kan sige at når man som forældre reagerer og beroliger og hjælper barnet med at komme ud af den stress som barnet føler, så er man som forældre med til at danne nogle systemer i barnets hjerne, som sætter det i stand til at klare stressede situationer senere i livet. At give ham tryghed, nærhed og kærlighed nu er altså rigtig godt og har også langsigtet god effekt.
Det kan være udmærket med en lille natlampe, så han kan se hvor han er, hvis han vågner lidt op af drømme, og det er bestemt et forsøg værd. Det har ikke noget at gøre med, at I har været på ferie og at han er blevet passet - han lyder til at have nogle gode bedsteforældre som naturligvis er gode ved ham og som han er rigtig fint knyttet til.
Det handler kort og godt om den alder han har og den fase han går igennem og det er rigtig fint, at I har gjort jer så mange overvejelser og gør det I gør, så bibehold endelig alt det gode.
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o) Rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











