Annonce

Annonce

Svar: Madplan til min søn på 6 mdr.


2. oktober 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mensure

Nu hvor din dreng er blevet 6 måneder, så er det vigtigt at du begynder at give ham mere og mere af jeres mad. Det er vigtigt at han får mere grøntsagsmos og mere af den grovere grød som havregrød eller flerkornsgrød, men også kogt kød og fisk skal han til at spise.

Du kan give ham grøntsagsmos af stort set alle grøntsager nu.
Du kan f.eks. lave mos af gulerod, selleri, persillerod og pastinak, - hvis det ikke er noget I spiser så meget af normalt, så kan du evt. købe en pakke 'suppeurter', koge grøntsagerne godt møre, blende dem og fryse det ned i små portioner. Når maden skal bruges, så tø portionen op, varm den, kom fedstof og mælk i og maden er klar til servering. Du kan også købe en pose frosne rodfrugter, som du kan lave grøntsagsmos af.

Du kan også bruge spinat, grønkål, porrer, rosenkål, rødbede, broccoli, squash, blomkål, m.m. Du skal være opmærksom på at grøntsager som spinat, grønkål, fennikel, selleri og rødbede indeholder nitrat og derfor ikke må gives i store mængder. Derfor anbefales at disse grøntsager kun udgør 1/10 af mosen.

Med hensyn til kød og fisk så er det godt at gå ud fra følgende:
- Kød og fisk koges eller steges i ovn. Pandestegning og panering undgåes.
- Fiske- og kødfars der købes færdigt har ofte et stort saltindhold, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at give. Der er derfor bedre at lave farsen selv.
- Kød er nemmest at give hakket, da det kan moses med en gaffel. Det er muligt at få hakket kød af både okse, kalv, svin, kalkun og kylling og det er en god idé at skifte imellem det forskellige.
- Indmad (lever og hjerte) kan koges sammen med grøntsagerne. Da det er mere besværligt at findele og også sværere at ...


Annonce

... tygge, kan man med fordel køre det igennem en persillekværn.
- Fisk tilberedes ligeledes ved kogning eller stegning i ovn. Det moses let ud med en gaffel.
- Det er godt at skifte imellem de fede fisk, som er f.eks. laks, makrel, sild og tun og magre fisk, som f.eks. er torsk, torskerogn, rødspætte.

Ud over grøntsagsmos kan du som sagt give havregrød, flerkornsgrød eller øllebrød. Og derudover må du gerne begynde at give din dreng en brødskorpe at sidde med i hånden. Det kan f.eks. være en tvebak eller det kan være endeskorpen af en franskbrød.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 7: Flaske med mme

Formiddag 9.30: Havregrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10, med en flaske mme, sover måske 1 time

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med lidt kogt kød eller fisk, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til middagslur med en flaske mme kl. ca 13.30-14, sover måske et par timer

Eftermiddag 15.30-16: Flaske med mme, evt. lidt frugtmos, hvis du oplever at din dreng er glad for dette og det fungerer godt hos jer.

Aften 18.30: Grøntsagsmos med kød og fisk, mere og mere af den mad som I spiser, sidde i sin høje stol få lidt brødskorper, et stykke agurk og lignende i hånden. Vand af kop

Puttes til natten kl. 20 med en flaske mme

Sen aften 24: Flaske med mme

Han skal ikke spise store mængder skemad, en 1/2-3/4 dl er fint og så skal du følge efter med flaske. Han har fortsat behov for rigtig meget mælk og det er vigtigt at skemaden ikke fylder så meget at han ikke drikker mælk nok. Så det er godt at give skemad og så tilbyde flaske bagefter.

Håber at ovenstående hjælper dig videre. Rigtig meget held og lykke:o) God weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce