Annonce

Annonce

Svar: Min datter vil ikke spise - 16 mdr.


2. oktober 2007

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære fortvivlede mor

Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet og det lyder umiddelbart også som om du har forsøgt rigtig rigtig meget. Der er mange faktorer som spiller ind på om børn spiser og har lyst til mad og derfor er det naturligvis vigtigt at du overvejer, hvad årsager der kan være til at din datter ikke spiser.

- Hvordan har du det selv med at spise? Er du selv glad for mad, er du kræsen, har du svært ved selv at spise større portioner?
- Hvordan spiser I hjemme hos jer - spiser i sammen, er maden noget I mødes om og hygger jer med?
- Er der generelt en god stemning hjemme hos jer, har I det godt sammen du og din mand? Børn kan godt få en spisevægring, hvis de fornemmer en dårlig stemning i hjemmet.
- Har din datter andre problemer? Virker hun alderssvarende, følger hun godt med, har du en god kontakt til hende, er hun glad, indgår I i dialog osv.
- Putter din datter noget i munden, har hun gjort det, da hun var lille?
- Har du været for servicerende, så hun ligesom har vænnet sig til at du mader hende og derfor ikke automatisk spiser selv
- Har du presset hende, så hun forbinder det med at spise med noget ubehageligt. I forsøget på at få barnet til at spise, kan man jo let komme til at presse for meget...

Og der er mange flere spørgsmål man kan stille, men som er vigtige at du tager stilling til og vurderer. Har du overvejet at få lægen med ind over?

Når jeg ser planen for dagen, så tænker jeg at din datter får for få måltider. Det er naturligvis svært for dig at servere mere hyppigt end du gør fordi måltiderne er forbundet med så stor frustration for jer begge. Men jeg tænker at det er vigtigt at din datter spiser lidt og tit, for at hendes blodsukker holdes stabilt og fordi det er med til at gøre hende mere sulten. Hvis hun går for mange timer uden mad, så indstiller hendes krop sig ligesom på ikke at kræve mad og det er der jo netop igen idé i.

Jeg vil derfor foreslå mange flere små måltider og så må der komme det indenbords der kommer. Du skal give variation til hvert måltid, så hun har lidt at vælge imellem og samtidig skal du ikke servere det hele på en gang, - alt for meget virker uoverskueligt. Du skal fokusere på at lidt er bedre end ingen ting. Du skal give hende mad som hun selv kan spise og så kan du også hjælpe hende en gang imellem, så hun lige får lidt ekstra. Du skal forsøge at få hende til at holde fokus på maden og det at spise og ikke på legetøj og andre ting.

En plan for dagen der passer til et barn på 16 måneder kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, øllebrød eller lignende, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør (opskrift følger), lidt ost i stænger, ½ banan, stykker af appelsin, fersken, blommer, melon eller anden frisk frugt, evt. bær, vand af kop

Frokost: Brød med forskelligt pålæg, tilbehør af rester fra aftensmaden, det vil sige godt kogte pastaskruer, frikadelle af kød eller fisk, stykker af kylling ...


Annonce

... og lignende. Dertil lidt kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod. Vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk eller lignende med frugtmos, bær, rugbrødsdrys osv. ½ bolle med smør, evt. lidt marmelade eller frugtmos på, vand af kop

Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være ærter, majs, rød peberfrugt, gulerod, avokado og lignende, vand af kop

Aften: Aftensmad - det samme som I spiser, ris, pasta, kød, fisk - udgangspunktet er jeres mad og naturligvis kan hun spise stort set det samme som jer. Lav sovs hun kan få hen over grøntsagerne, hvis det hjælper - tænk i de lidt gammeldagsretter og retter som smager af noget. Som dessert kan hun få en portion frugtgrød med sødmælk og mælk af kop

Puttes til natten.

Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne. Opskriften er her:

DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bageris. De er velegnede til frysning.

Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.

Og her er en opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Jeg ved som sagt godt at det kan virke fuldstændig uoverskueligt med den madplan jeg sender, når din datter ikke spiser. Men det er meget vigtigt at du sørger for at sætte hende i den høje stol og serverer mad for hende, som er alderssvarende og så forsøger at slappe af og tro på at hvis hun er sulten så spiser hun. Og så skal du naturligvis gennemtænke om nogle af de spørgsmål jeg stille kan spille ind hos jer...:o)

Jeg håber at mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce