Svar: Renlighed - 4 år
Kære Dorthe
Det er helt normalt at børn begynder at holde sig og være bange for at skulle af med sin afføring, når de har prøvet at have forstoppelse og det har gjort ondt at skulle have det ud.
Jeg ved at I tidligere har givet ham lidt laktulose med god virkning og det kan godt være en idé i en periode, så han oplever at afføringen på ingen måde er hård og derfor ligesom kommer væk fra det at det gør ondt.
Jeg ser ikke nogen problemer i at han på nuværende tidspunkt får en ble på, når han skal af med sin afføring. Det at han er bevidst om at nu kommer det og han gerne vil have bleen på og lave i den, er betydeligt rarere end at lave i bukserne. Samtidig er det rigtig vigtigt at han slapper af omkring afføring, at I ikke gør et for stort problem ud af det men i stedet prøver at fjerne fokus fra det, så det ikke er specielt interessant og ej heller problematisk.
Det er naturligvis en god idé at medtænke hans kostvaner og se på om I kan gøre noget der, så han så vidt muligt ikke får forstoppelse igen. Det er her vigtigt at han får masser at drikke og at I holder lidt igen med store mængder mælk og også banan. Giv derimod meget gerne alle andre slags frugt og bær, give gerne appelsin og mandarin og også gerne blommer og svesker. Måske kan han lide svesker uden sten direkte fra posen eller måske vil han drikke lidt sveskejuice...
Rugbrød er rigtig godt og det er fint, hvis I generelt vælger brød af den grove type. Fibre er godt og vigtigt til at ...
... holde maven igang. En portion havregrød kan også fortsat være en god måde at starte dagen på selv om man er blevet 4 år.
Kogte grøntsager optages bedre end rå og selvom mange børn ikke er så glade for kogte grøntsager i den alder, så kan I godt forsøge med lidt kogte ærter eller majs. Råkost kan også gives - her kan I give lidt reven gulerod med æble og lidt rosiner.
Kød og fisk kan jo gives på mange måder. Hvis han ikke er til rigtige stykker kød, så kan det være som smørbart pålæg - det kan være makrel- eller tunsalat, det kan være rejer, det kan være kyllingelår man gnaver, det kan være pølser. Nogle børn spiser kød, hvis det er hakket og indgår i en ret, som millionbøf eller pastasovs eller kødboller i en gang hønsekødssuppe, andre børn spiser helt kun kød, hvis de er adskilt fra sovs og andre ting - det kunne være f.eks. lidt kogt hamburgerryg eller et stykke flæskesteg.
Jeg tror også at jeres dreng er bange for at det skal gøre ondt på ham. Det kender de fleste af os jo også fra os selv - lige efter en fødsel frygter de fleste jo også for at skulle på toilettet igen og vil helst ikke presse... :o) Og sådan har jeres dreng det også. Jeg tror mere, det er her problemet ligger og ikke så meget at han er forsøger at få opmærksomhed i øvrigt. Så mit råd er altså at I forsøger at holde hans mave igang bedst muligt og giver ham en ble på, når han beder om det, så han oplever lidt ro og ikke føler sig presset.
Rigtig meget held og lykke og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.









