Annonce

Annonce

Svar: Pylret og vågner for tidligt


1. oktober 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Helle

Jeg kan godt se at du allerede har gjort dig rigtig mange overvejelser og min umiddelbare tanke er at det handler om to ting: 1. behovet for mad, små hyppige måltider, så blodsukkeret holdes stabilt og 2. At de gerne vil underholdes og fortsat har brug for rigtig meget fysisk konktakt og nærhed, de har ikke nok i hinanden.

Jeg kan se at de sover en lur om morgenen og dette hænger naturligvis sammen med at de jo vågner så tidligt om morgenen som de gør. Jeg tænker dog at det på sigt vil være en god idé, hvis de endten sov en kortere powernap om formiddagen eller sprang den helt over og i stedet kun sover en lang lur i løbet af dagen eller alternativt, sover middagslur og powernapper om eftermiddagen...

En alderssvarende plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen kl. 6.30: Havregrød eller øllebrød.

Morgen kl. 8: 1½ time efter de har fået morgenmad kan de måske godt spise lidt igen. Får nogle af de andre børn grød i dagplejen, så de kan spise morgenmad sammen der? Det kunne også være en kop mælk og ½ banan på dette tidspunkt. Jeg er ikke sikker på at det er et søvnbehov, men måske mere et behov for mad, der gør at de pylrer på dette tidspunkt.

Formiddag 9.30-10: En bolle med smør, ost i stænger, frugt, mælk af kop.

Frokost kl. 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, tilbehør af kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, rester fra aftensmaden som pastaskruer, kylling og frikadelle, vand af kop.

Puttes til middagslur ca 12 og sover 2-3 timer her

Eftermiddag 15-16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende, ½ banan og en bolle med smør, ost i stænger. Vand af kop.

Sen eftermiddag 17: En tallerken med forskelligt grønt, agurk, majs, ærter, gulerod, pastaskruer, et stykke frikadelle, et eller andet, måske en rest fra aftensmaden dagen i forvejen. Vand eller ...


Annonce

... mælk af kop

Aften 18.30: Aftensmad, som I selv spiser, de kan spise det hele, lasagne, pasta og kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, madpandekager, laks med spinat, flødestuvede kartofler osv. En portion frugtgrød med mælk til dessert.

Puttes til natten omkring kl 20 evt. med en flaske, da de fortsat sover godt på den. Vær dog opmærksom på at flasken jo stille og roligt skal trappes væk med den alder de har nu.

Som du kan se så er jeg inde på at de skal have lidt at spise ca hver 1½ time, så er du i hvert fald sikker på at det ikke skyldes fald i blodsukker og jeg synes I skal forsøge det i en periode. Prøv evt. her i weekenden og se om det gør en forskel, hvis I følger ovenstående plan. Man kan altid forsøge:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til behovet for kontakt, så er det helt normalt for deres alder at de lige nu er mere klyngende til dig. De er begyndt at rejse sig ved tingene, går lidt rundt og oplever derfor mere og mere af verden. Da de er så motorisk igang, så bevæger de sig også mere og mere rundt på egen hånd og det er rigtig godt. De er dog stadig så små at de fortsat har behov for rigtig meget fysisk kontakt og det er det, du mærker, når du kommer hjem.

Det kan derfor være rigtig godt at I lige nu forsøger at have ekstra meget fokus på nærhed, knus og kram. Måske lidt massage, hvor børnene ligger ned og du stryger og kærtegner dem fra isse, ned over ansigt og ned over hele kroppen, så de mærker din berøring og får din fulde opmærksomhed hver især.

Prøv også at tumle med dem. Læg dig på gulvet eller på jeres seng og tril rundt med dem, kil dem, lad dem kravle rundt på dig osv. så de får ekstra meget fysisk kontakt.

Så mit råd til jer er altså at I her i weekenden prøver at se om hyppigere måltider og mere fysisk kontakt vil gøre en ændring. Håber I kan bruge mine tanker, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

21. august 2025 | Udvikling | 3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Kontakt til fremmede

Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Legetøj - 18 mdr.

Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.

Interesse for andre børn

Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...

Læs hele brevet og Helens svar


14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce