Svar: Får min datter nok at spise?
Hej med dig
Din datter er nu 6 måneder gammel og har lige præcis fordoblet sin fødselsvægt indtil nu og det lyder rigtig fint og på ingen måde bekymringsværdigt. Hendes længe der desuden fin og alderssvarende. Derudover fortæller du at hun virker velproportioneret og generelt virker glad og tilfreds og tydeligt trives, så det lyder alt sammen rigtig fint:o)
I forhold til hendes alder, så får hun rigtig meget at spise, der er mange måltider i løbet af dagen og hun får både grød, grøntsagsmos, vælling og mme. De fleste børn vil i 6 måneders alderen fint trives med 3 måltider skemad dagligt og omkring de 7 måneder øges til 4 måltider skemad. Din datter får nogle gange 5 måltider skemad. 
Derudover er det vigtigt at de fortsat får en del modermælkserstatning og når jeg ser din plan så giver du mere vælling end modermælkserstatning og det synes jeg du skal lave om på. Din datter må godt få 2 flasker vælling dagligt, men vælling er i princippet det samme som en tynd grød og det får hun jo også rigeligt af... Vælling er derudover en tilskudsblanding og dermed ikke et fuldgyldigt produkt og jeg vil derfor anbefale kun 2 flasker vælling dagligt og resten en almindelig fuldgyldig modermælkserstatning.
Hvis din datter trives fint med de mange måltider skemad og hendes mave fungerer godt med det, så tænker jeg at du skal bibeholde de 4 og så erstatte det 5 som du også nogle gange gør, med en flaske modermælkserstatning.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen Kl.06.00/06.30: Evt. en lille ammetår
Morgen Kl. 07.30/08.00: Øllebrød (lavet med mme) med frugt, vand af kop
Formiddag 9.30: Puttes til ...
...  formiddaglur og sover en lille times tid
Frokost 11.00-11.30: Grøntsagsmos, evt. med lidt kød eller fisk i, vand af kop
Puttes til middagslur Kl.13.30-14 med en flaske mme
Eftermiddag Kl.16.00/16.30: Grød (lavet med mme), evt. med frugtmos, brødskorper, agurkestykker og lignende at sidde med selv, vand af kop
Aften Kl.ca.18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk og gerne med udgangspunkt i jeres mad, vand af kop
Puttes til natten kl. 19.00 med en flaske med vælling
Sen aften Kl.23.00/24.00: Flaske med vælling eller modermælkserstatning
Nat: Evt. amning, efter behov, begynder måske at kunne undværes mellem 24-06, men hvis du gerne vil bibeholde denne amning og I har det godt med det, så er det fint. Alternativet kunne jo være at du lagde til brystet sen aften kl 23-24, i stedet for at give flaske her...
Det er fint at du giver hende så meget forskelligt mad som muligt så hun får forskellige smagsvariationer, det er også godt at hun er så glad for mad og det skal du naturligvis glæde dig over. Princippet med lidt og tit er bedre end storeportioner og så længe imellem følger du jo fint. Det er dog vigtigt at hun ikke får for meget skemad og vælling, men fortsat får rigtig modermælkserstatning og derfor synes jeg som sagt at du skal erstatte en af måltiderne med dette.
Samtidig kan du se at jeg i stedet for mme til maden tænker at du skal komme det i maden og så give hende vand at drikke af en kop... men det er naturligvis en smagssag og jeg kan se at du jo giver hende vand ind imellem også.
Så helt overordnet set, så ser det rigtig fint ud og dejligt at du har en datter med så god appetit:o) Fortsat god søndag.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere. 
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang. 
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen. 
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer. 
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder
 
			







