Annonce

Annonce

Svar: Småt og stort i bukserne


2. juni 2003

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Birgitte,

At være renlig betyder, at man har kontrol over vandladning og afføring. Det er meget forskelligt hvornår det enkelte barn har denne kontrol. Mange børn er renlige omkring 3 års alderen, mens andre først bliver det langt senere. Som regel bliver barnet først renligt i løbet af dagen og mange børn bruger faktisk ble om natten helt frem til 5 års alderen. Når et barn skal være renligt er samarbejde vigtigt. Et tegn på at barnet er motiveret kan være, at barnet selv giver udtryk for, at nu er det slut med at bruge ble.

Det er normalt at man som forældre godt kan blive lidt utålmodig, men det er meget vigtigt, at man ikke presser barnet og at det ikke bliver en magtkamp. Det er derfor fint, at du forsøger at undgå konflikter. Husk altid at rose når det går godt og ikke skælde ud, når det går galt.

Du skal være opmærksom på, at mange børn ikke er i stand til at tisse, hvis blæren ikke er fuld, så det med at tisse af, før man går hjemmefra, det kan de ikke. Det betyder dog ikke, at det ikke er en god idé. Jeg mener, det er udmærket at give barnet denne vane. Du skal dog give udtryk for, at det var fint at barnet forsøgte, selvom der ikke kom noget. Husk også, at barnet lærer af, hvad det ser dig gøre,- du er rollemodel for dit barn. Hvis du kræver, at han skal gå på toilettet før I går ud af døren, så bør du også selv gøre det. Dermed viser du ham, at det er noget man bare gør. Sig f.eks.:"vi skal lige huske at tisse inden vi går".

Der kan være flere grunde til at et barn, som var blevet renligt, pludselig får tilbagefald. En grund kan være en ny baby i familien. Du skriver ikke om det andet barn I har, er en yngre søskende. Det at tisse i bukserne er en måde at vise jalousi, eller kræve opmærksomhed, hvilket du også selv er inde på kan være årsagen. Der er faktisk også børn, der kan kontrollere deres afførings og vandladningsmønster så præcist, at de hver gang moderen f.eks. netop har sat sig til rette med den lille for at amme, så kommer det: "Moar,- jeg skal tørres!"

Hvis du mener, at din dreng gør det fordi han søger opmærksom hed, så kan det være en god ide, at du eller din mand laver noget med din søn alene. Husk også at fortælle ham, hvor dygtig han er til andre ting, så han får en følelse af at være god nok, selvom han endnu ikke er renlig. Det at han brødbetynget ...


Annonce

... siger "jeg nåede det ikke mor", viser at han udmærket er klar over, hvad du forventer af ham. For børn går der ikke mange sekunder fra at løbe og lege og til at mærke at nu skal man tisse, så derfor er det normalt at der tit kan ske uheld og jeg tror bestemt ikke, at han har nogen bagtanker og mener at det er nemmere at få dig til at tørre op. Børn søger jo ofte at gøre det de ved gør forældrene glade og stolte. Vær opmærksom på at det tager lang tid at blive renlig. Der sker tit uheld og det skal der være plads til.

Det kan også have betydning at vi nu er inde i vinterperioden. Børn har tit mere tøj på og kan ikke nå at bede om hjælp til afklædning, inden det går galt. Vær opmærksom på, at det skal være let for ham at få tøjet af. Overalls, livremme, bukser med stramme knapper osv. gør det sværere for ham at nå det. Det kan også være så koldt at barnet ikke har lyst til at få bukserne af, eller sidde på et koldt toiletsæde.

Nogle børn kan ikke lide at gå på toilettet andre steder end hjemme. F.eks. kan børn få tilbagefald under en ferie. Det kan også skyldes de hygiejniske forhold. Der kan f.eks. være tisset på brættet eller andet, som gør at barnet ikke har lyst til at bruge toilettet. Nogle børn bryder sig ikke om at sidde bag en lukket dør og andre børn bryder sig ikke om at sidde frit fremme, hvor alle kan se. Hvordan er toiletforholdene i børnehaven, er der et toilet din søn hellere vil bruge end et andet?


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Det er normalt at børn kan finde på at lave i bukserne, når ingen ser det. De gemmer sig og kommer frem, når afføringen er i bukserne. Lad være med at kommentere dette for meget og tag de snavsede bukser væk. Det er en overgang og det går som regel over af sig selv.

Er din dreng for øvrigt begyndt at interessere sig for at stå op og tisse,- ligesom far. Måske kan det motivere ham til at gå hyppigere på toilettet, at han nu kan stå op. Hvis han ikke er så høj, kan han stå på en skammel. Prøv ellers i en periode at lade hverdagen handle om andet end potten og wc'et. Der er som regel ikke noget at være urolig for.

Til sidst vil jeg lige nævne, at man selvfølgelig også altid skal overveje om barnet har en blærebetændelse. Det kan du få undersøgt ved at aflevere en urinprøve hos egen læge. Men ud fra det du beskriver, tyder det ikke umiddelbart på dette.

Held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Blefri og tisser meget lidt

Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....

Læs hele brevet og Helens svar


30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.

Pottetræning - 21 måneder

Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.

Pottetræning - 19 mdr.

Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce