Svar: Dreng på 16 måneder vil ikke spise
Kære Pia
For det første er din søn jo i det man kalder selvstændigheds-alderen (tidl. trodsalder). Det varer fra barnet er ca 1 til 3 år. Det er en periode hvor barnet prøver sine grænser af, opøver færdigheder, kan selv eller vil selv. Selvstændigheden og barnets egen vilje kommer tydeligere og tydeligere frem. Store følelser, konflikter og spørgsmål om opdragelse begynder at trænge sig på hos jer forældre. Det er ikke nogen nem tid, hverken for voksen eller barn og det kræver stor tålmodighed, kærlighed og omsorg fra den voksnes side.
I en alder af 16 mdr. har jeres dreng endnu kun et meget begrænset sprog. Det er derfor begrænset hvor meget han verbalt kan fortælle jer er grunden til at han ikke vil spise maden. Men prøv alligevel at lytte til ham. Se om I kan finde ud af, hvorfor han ikke har lyst til at spise den mad I spiser.
Princippet er at et barn som føler sig forstået og imødekommet også vil forstå og imødekomme andre. Hvis han oplever at det han gerne vil nogle gange lykkes, så vil han også nemmere kunne respektere et nej andre gange.
Da jeres søn spiser i dagplejen er han jo ikke i risiko for at blive underernæret. Der sker således ikke noget ved at han får leverpostejsmadder om aftenen i en periode, hvis det giver lidt mere ro i hjemmet og gør det hele lidt hyggeligere. Du skal så bare sørge for at han i løbet af dagen får dækket sit behov for anden mad.
Du kan f.eks. give ham et kyllingelår til frokost, fisk af forskellig slags er også en mulighed. Hamburgerryg kan også skæres i stænger og gnaves ved siden af et stykke ...
... rugbrød. Til frokost sørger du også for at han får grønt. Det kan være en lille bøtte med ærter og majs, lidt agurk, tomat, pebberfrugt, gulerødder og lignende.
De fleste børn er sultne, når de kommer hjem efter en lang dag i dagpleje/børnehave. Her giver du ham ligeledes et fad med forskelligt grønt at vælge imellem. Idéen er at hvis han har fået grønt og kød i løbet af dagen (som jo ofte er det vi spiser til aften), så behøver du ikke være så bekymret omkring, hvad han spiser om aftenen.
Sammen med leverpostejsmadderne kan du også servere noget af jeres mad og håbe at lidt af det glider ned. Efterhånden kan du så forhåbentlig give mere og mere af det andet og mindre leverpostej.
I princippet har du ret i at man ikke skal stå og lave forskellige retter til barn og forældre. Jeg synes derfor heller ikke at det er noget man skal praktisere gennem længere tid. Men at give smørrebrød i en periode kan gøre, at han får den naturlige appetit igen, glemmer magtkampen og så forhåbentlig giver sig til at spise med resten af familien.
Netop det at få jeres søn til at glemme magtkampen er essentielt. Han har nemlig en fantastisk god hukommelse og hvis han har fundet ud af, at det med at knibe munden sammen og skubbe maden til side bevirker at noget nyt straks serveres, så vil han praktisere dette længe. Min tanke er, at hvis I bare serverer leverpostej for ham hver dag i en periode, uden at spørge eller diskutere, så vil han miste interessen og begynde at interessere sig for den mad I spiser.
Jeg håber det vil lykkes. Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







