Annonce

Annonce

Svar: Langtidsamning, opdragelse, kost


19. september 2007

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Anette

Velkommen til:o) Du er bestemt ikke den eneste udlandsdansker der bruger mig og synes det er rart at vende tingene med en sundhedsplejerske fra Danmark. Der er jo mange ting som er helt forskellige fra hinanden, både kultur, opdragelse osv.

Det skader på ingen måde din datter at du ammer hende, tværtimod, især ikke da I begge er meget glade for amningen. Amning er for mange noget helt naturligt og meget livsbekræftende og det giver barnet en ro at kunne blive lagt til brystet inden det f.eks. skal sove. Amning er jo det din datter har kendt fra hun kom ud af maven og derfor er det trygt og rart for hende.

Når man ammer i lang tid som du, så bliver barnet jo mere og mere bevidst omkring amning og vil efterhånden også selv søge brystet, løfte op i blusen, når det har behov osv. Det du i den forbindelse skal være opmærksom på er at din datter skal have gode og sunde måltider og at amning ikke kan betragtes som ernæring, men som hyggetåre. Hun bør således ikke begynde at amme så meget at det får betydning for hendes indtag af rigtig mad.

Du skal også være opmærksom på at din mælk indeholder meget sukker og det kan være skadeligt for din datters tænder. Det vil derfor være en god idé at I børster hendes tænder efter amning og inden hun skal til at sove.

Det vigtigste er som sagt at I begge nyder den stund I har sammen når du ammer, det er vigtigt at du stopper når du ikke synes det er rart mere eller når du oplever at dit barn ikke længere har behov. Det er naturligvis altid bedst, hvis både mor og barn er enige om at det er tid at stoppe.

At din datter græder når du går fra hende handler ikke om at hun bliver ammet, men om at hun virkelig er ked af at du går og fordi at hun skal lære at du kommer igen. Det handler på ingen måde om at hun forsøger at kontrollere eller ...


Annonce

... manipulere, det er hun slet ikke i stand til med den alder hun har.

At farmor slår hende over fingrene er uacceptabelt og faktisk forbudt i Danmark. Man må ikke slå på børn. Forældres ret til at slå deres børn - revselsesretten - blev afskaffet af Folketinget i 1997 og at slå sine børn er en gammeldags og en ulovlig måde at opdrage på.

Nogle forældre (eller bedsteforældre) synes der er forskel på om man giver et rap over fingrene, en endefuld eller f.eks. en lussing. Men det er der ikke. At blive slået gør ondt og det får barnet til at føle sig mindre værd. Desværre tror mange at dette er den eneste måde at opdrage børn på, for hvad skal man ellers gøre, hvis barnet er ulydig og ikke hører efter... men der er masser af andet at gøre og du er i din fulde ret til at fortælle farmor at du ikke vil have hun slår din datter! Også selvom lovgivningen måske er anderledes i Grækenland.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis din datter skal føle sig tryg og rolig, når hun passes af farmor så er det vigtigt at hun ikke slår hende, men at hun i stedet lytter til hende og prøver at finde ud af hvad hun vil. Det handler om at sætte ord på og det handler om at flytte hende. Ikke om at sætte hende i skammekrog eller lignende, men om at fjerne hende fra det man ikke vil have at hun piller ved. Eller ved at fjerne den ting, man ikke vil have hun rører, det kommer jo helt an på situationen.

Det er fint at du tager din datter med ud på stranden, på legeplads osv. Hun har glæde af at se andre børn og være lidt sammen med dem, spejle sig i dem, forsøge at gøre som hun ser de gør, men hun vil ikke lege rigtigt med dem endnu.

Det er helt fint at hun spiser kartoffel i alle afskygninger, ris og pasta skal hun nok lære at spise på et tidspunkt. Det vigtigste er at hun generelt spiser varieret og trives.

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.

Skedeindgang - pige 18 mdr.

Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce