Annonce

Annonce

Brev:

Junglen af tilskudsblanding, erstatning, vælling og skemad


29. januar 2004

Alder:
4 mdr.

Junglen af tilskudsblanding, erstatning, vælling og skemad

Jeg har desværre ikke kunne amme 100% og har allergi, så min dreng har fået Profylac ca. 600ml. i døgnet fordelt på 5 flasker. Bliver kun ammet om natten, men mælken er ved at svinde mere og mere, så han er begyndt at vågne en del om natten.

Da han bliver 4 mdr. imorgen starter jeg på nyt modermælkserstatning og på overgangskost. Har købt Allomin 2 da min egen sundhedspl. sagde det var fra 4 mdr. Læser nu et af dine svar og ser det ikke er det han skal have i alle flasker?

Jeg synes det er bøvlet at lave dagsration på f.eks. 4 flasker Allomin 1 og 2 på Allomin 2 og derudover starte på alt det andet vælling/grød osv. Er Allomin 2 det samme som vælling?

Jeg og min kæreste er begge på SU og er gået så sent igang med Profylac fordi jeg ammede 100% næsten 3 mdr. Så tilskud fra kommunen er udelukket og vi har ikke råd til at fortsætte selvom jeg ser i et af dine svar at nyeste fra Sundhedsstyrelsen er at fortsætte i 6 mdr.

Jeg starter altså med det billige fra jeg får svar fra dig med hvad jeg skal give.

Jeg forestiller mig at jeg køber Allomin 1 og laver en dagsration på 6 flasker. Vil en kostplan til min dreng kunne være:

Morgen: 150 ml Allomin 1
Formiddag: 150 ml Allomin 1
Frokost: lidt grød lavet på rismel eller majsmel (Rent eller med frugtmos i?) + 150 ml Allomin 1
Eftermiddag: 150 ml Allomin 1
Aftensmad: Indtil han har vænnet sig til skemad om formiddagen kun en flaske og herefter, måske om et par uger? mos af kartofler og grøntsager.
Sengetid: ...


Annonce

... 150 ml Allomin 1
Evt. nat: flaske eller bryst.

Jeg vil gerne fortsætte med at amme så jeg forestiller mig jeg ammer det jeg kan ved alle måltider inden flasken, som jeg gør nu.

De 150 ml jeg skriver mener jeg ikke han SKAL drikke, men det kan være den mængde jeg tilbyder ham?

Skal jeg helt droppe Allomin 2 og bare smide det væk? Jeg forstår ikke helt, hvad det skal til for hvis man giver Allomin 1 og derudover introducerer til rismelsgrød og senere mos af kartofler osv.

Lige en sidste ting, er det jeg skal lave af rismel grød eller vælling? Jeg tror ikke jeg har fattet, hvad der er hvad. Min sundhedsplejerske var her igår og jeg syntes det hele var nemt til jeg opdagede denne side og så det med at Allomin 2 ikke må gives som basiskosten! Så nu er jeg helt rundt på gulvet, vil jo gerne gøre det så godt og rigtigt som muligt.

Undskyld mit spørgsmål er blevet så langt. Jeg vil blive glad hvis du vil svare på mit forslag til kostplan, om hvor længe jeg starter bare med det med rismel eller majsmel, inden jeg prøver mosen om aftenen, og hvor længe jeg skal prøve med hver ny ting inden en ny prøves.

Kan jeg koge en kartoffel og heri blande lidt færdiglavet grøntsagsmos i?

For ikke bare at skulle smide Allomin 2 pakken ud, kunne jeg så begynde med Allomin 1 og bruge 2'eren til at blande i hans rismelsgrød?

Nå nu stopper jeg, håber du kan svare ud fra det jeg skriver.

På forhånd tak fordi du er der til alle os nervøse førstegangsmødre.

Hilsen Heidi.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce