Svar: Vuggestuestart - 11 mdr.

---

Kære bekymrede mor

Det er rigtig hårdt for jer, både for jer forældre, men bestemt også for jeres lille dreng.

Jeres dreng har en alder nu, hvor han godt ved at I går fra ham, men samtidig kender han jo ikke klokken og kan ikke forholde sig til at I kommer igen om en time eller efter frokost. Der sker rigtig mange ting inde i hjernen på jeres lille dreng og en masse stoffer kører rundt i kroppen, når han skal afleveres i vuggestuen. Man har lavet undersøgelser på børn før, under og efter indkøring i vuggestuen - hvor man ser at de under indkøring og i en lang periode efter har meget forhøjede stresshormoner i kroppen og det er det jeres dreng har.

Det er helt naturligt og det sker fordi jeres dreng er fortvivlet over at blive afleveret. Og hvorfor fortæller jeg jer så det tænker I, det får I det jo ikke bedre af... men jeg siger det fordi I for det første skal vide at jeres dreng reagerer helt normalt og sundt på det der sker, men også fordi det er meget vigtigt at I som forældre er i stand til at betrygge ham i det der sker. I skal vise ham at I følelsesmæssigt godt kan klare det han ikke kan klare og det skal I vise ham ved at være til stede for ham, lytte til ham og trøste ham.

Det skal I gøre både i institutionen og derhjemme, han skal have meget mere fysisk kontakt og nærhed end han tidligere har fået. Når han græder så er det fordi han pludselig oplever at du er væk, det går pludselig op for ham og det er sandsynligvis rigtig svært for ham at vide, hvor han så skal henvende sig, hvem der så vil tage sig af ham og være substitut for mor. Det er derfor uhyre vigtigt at pædagogerne tager ham til sig og at han lige i øjeblikket får 'sin egen pædagog' som han kan føle tryghed ved, som fungerer som omsorgsperson i denne første svære tid.

Gråd aktiveres nervesystemet, store mængder adrenalin bliver udløst, hjertet slår hurtigere, muskerne spændes, han sveder, ...

---

---

... vejrtrækningen bliver hurtigere osv. osv. Man kan sige at han kommer i en 'kamp-flugt-situation'. Det eneste der kan bringe ham tilbage i balance er en voksens trøst og omsorg, når man beroliger et fortvivlet barn, så påvirker man nervesystemet og får skabt en balance. Trøst aktiverer det man kalder for det parasympatiske nervesystem og og det får kroppen til at slappe af igen.

Jeg vil foreslå jer at I taler med pædagogerne om, hvorvidt det er muligt at få en fast pædagog til at tage sig af jeres dreng, en som I føler tryghed ved og som virker til at være en god trøster. Hun skal tage ham op, sidde med ham, kramme ham lidt, give ham masser af fysisk kontakt og hun skal naturligvis bruge den lille fotobog, som I har med hjemmefra. Snakke med ham om at mor og far stadig er der, han skal føle at han bliver forstået og mødt i sin fortvivlelse, men skal samtidig også fornemme at hun er stærk nok til at klare hans frustrationer, at hun er følelsesmæssigt stærk, når han ikke er det.

Det er ganske givet helt rigtigt at han bliver ulykkelig af at døren går op og i flere gange, men her er det så vigtigt at de netop er omkring ham, når de ser at det sker og så sidder med ham, snakker om hvem det er som komme og går osv. Det kunne også være en idé at I forsøgte at aflevere på det tidspunkt, hvor I umiddelbart mener at flest børn er afleveret, så er der ikke så mange der kommer og går og samtidig har pædagogerne så måske mere tid til at tage sig af jeres dreng...

---

---

Så pædagogerne i vuggestuen kan gøre rigtig meget og det skal de også gøre...

Hjemme er det dog vigtigt at I som sagt giver ham rigtig meget fysisk kontakt, berøring og tryghed. Netop fordi dette forstærker det parasympatiske system og styrker dette til langsomt bedre og bedre at kunne klare den stresspåvirkning jeres dreng går igennem lige nu.

Rigtig meget held og lykke, håber meget at mine tanker hjælper jer lidt videre:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---