Svar: Begynde på skemad?
Kære Trætte Gitte
Du fortæller at din datter spiser godt om natten og du fornemmer at hun virker sulten, så selvom hendes uro også handler om at hun udviklingsmæssigt rent motorisk får lagt sig i en stilling, som hun har behov for hjælp til at komme væk fra, så lyder det jo også som om at hun er sulten.
Du kan i første omgang forsøge om du kan lægge hende hyppigere til om dagen, både for at få hende fyldt ekstra op der, men også fordi hyppig amning øger din mælkemængde og hvis en øgning af mælkemængden er nok til at få hende til at sove, igen, så må du gerne vente et par uger endnu inden du introducerer skemaden.
Modsat hvis hyppigere amning ikke har nogen effekt og hvis hun samtidig virker interesseret i at få andet end bryst, kan holde sit hoved selv, åbner munden, når du giver hende d-dråberne på en ske osv. så lyder hun parat til skemad.
Det er en god idé at starte med grøden, vælg en helt neutral grød uden frugtmos til at begynde med. Med den alder hun har, må du dog også gerne begynde med lidt grøntsagsmos og ...
... her er det en god idé at begynde med de lidt mildere grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash.
Det er korrekt at man I DK normalt anbefaler at man starter med det mindre søde og således afventer med frugtmos til barnet har vænnet sig til grøntsagsmos og lignende, da der ellers er en risiko for at barnet kun vil spise det søde.
I Sydeuropa er tanken dog lige modsat, her starter man som regel med det søde, som jo er det barnet kender i forvejen fra modermælken og stille og roligt introducerer man så det mindre søde.
Begynd med 4-5 tsk en gang dagligt hen over nogle dage og øg så mængden stille og roligt, når din datter uden problemer kan spise en lille dl. så giv hende to gange dagligt. Det er bedre at hun får 3/4 dl 2 x dgl end 1½ dl 1 gang dagligt, da det giver plads til mælken efterfølgende, hvilket er med til at holde gang i maven. Når du giver to gange dagligt, så lad det ene måltid være grød og det andet grøntsagsmos.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.