Annonce

Annonce

Svar: Madplan og kaster op i specielle situationer


6. september 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette-Marie

Nogle børn har rigtig svært ved at finde ud af, hvorvidt de skal tygge maden eller bare synke maden, når de får mos og grød som er lidt grovere i konsistensen. Det hjælper dog betydeligt, hvis tingene ligesom serveres adskilt og det vil jeg for det første foreslå jer at gøre.

Det vil sige i stedet for at give f.eks. en lidt grov mos, men små stykker kød i, så giv ham en helt fint blendet mos, som er lind i konsistensen og som bare glider ned, når det gives med en ske. Ved siden af skal han så have mad i stykker - det kan være meget små rugbrødshapsere, eller du kan købe noget lidt lysere fiberrigt brød, som er lidt blødere i konsistensen. Det kan også være indmaden af en frikadelle (kød eller fisk) som du skærer i små stykker, det kan være et par godt kogte pastaskruer og lignende evt. delt i halve, hvis de er meget lange. De skal virkelig være godt kogte, så de er helt bløde.

Min tanke er at det vil hjælpe Oskar, at han kan se på maden at der er forskel. At det han får med ske, det glider bare ned, men det han får med en gaffel eller som I putter i munden på ham med jeres fingre eller som han måske selv kan komme i munden, det skal der arbejdes lidt mere med.

Det tager naturligvis tid og kræver lidt øvelse og han skal heller ikke have så mange stykker af gangen at han ender med at kaste al den mos op han lige har fået, men lidt, så han vender sig til at noget mad skal tygges.

Opkastning opstår ofte, når barnet hoster. Hosten er jo en refleks på at maden forsøges synket uden at være blevet tygget godt nok og dermed fremprovokeres også en opkastning. Det samme sker, når han stikker en ske eller andet tilbage i svælget, så fremprovokerer han også en opkastning (samme mekanisme, som hvis man stikker fingrene i halsen). Det er meget normalt at børn kan have en periode, hvor det er svært for dem lige at finde balancen.

Opkastning i forbindelse med gråd ser man også. Børn kan godt blive så ulykkelige at de næsten ikke kan få vejret, maven - hele kroppen trækker sig sammen og 'de hikster'. I den forbindelse kan børn godt kaste op, simpelthen fordi de er så kede af det og hele kroppen bliver påvirket. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, hvis jeres dreng ofte bliver så ulykkelig at det ender med opkastning og derfor må I overveje i hvilke situationer det sker og om ikke det kan undgås. I skriver at det sker i forbindelse med at I putter ham og derfor tænker jeg jo umiddelbart, at han jo ikke skal være så bundulykkelig når han skal sove, så skal I måske overveje en anden måde at putte ham på, hvor han finder roen stille og roligt og ikke når dertil, hvor han kaster op på grund af gråd...

Det vil være en rigtig god idé at I giver ham brødskorper og lignende at sidde med, det kan være enden af et franskbrød, det kan være en tvebak eller I kan købe et mørkt gammeldags rugbrød uden hele kerner, ...


Annonce

... skære nogle humpler og riste dem i ovnen og lade ham sidde med det.

Det er en rigtig god øvelse for ham at sidde med noget i munden, opbløde det med spyt og øve sig i at synke det derefter. Og øvelse gør mester.

En anden ting er at jeg kan se at du fortsat ammer en del og du skal naturligvis sikre dig at han ikke kaster op fordi han simpelthen ikke har plads i maven til at rumme mere. Aldersmæssigt vil det være fint med 3, max 4 amninger dagligt og jeg tænker at dette også vil gøre at du måske oplever en ændring. Ved siden af amningen kan jeg se at I også giver mme af kop og jeg tænker at hans mælkeindtag fylder mere i maven end du måske umiddelbart tror.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen kl. 05/06: Amning

Morgen 8: Grød, vælg flerkornsgrød eller müsligrød, hvis han bedre kan klare dette, evt. med lidt frugtmos på. Vand af kop

Formiddag 9.30: Sidde med en brødskorpe eller lignende, gerne lidt frugtmos eller frisk frugt, evt. lidt bær. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur kl. ca 10, sover måske 45 minutter


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12.00: Grøntsagsmos i lind konsistens og ved siden af meget små brødshapser med smørbart pålæg. Forsøg med lidt rester fra aftensmaden f.eks. lidt små stykker frikadelle. Vand i kop

Puttes til middagslur mellem 13-14 og her må du gerne amme, hvis han sover godt på denne måde. Det er bedre at du ammer ham her end at du giver ham mme af kop..

Eftermiddag 15.00: Yoghurt med frugtmos eller yoghurt grød, atter tilbydes brødskorper og frisk frugt at sidde med i hånden, øve sig, opbløde med spyt. Vand af kop

Aften 18.00: Grøntsagsmos i lind konsistens, hvor udgangspunktet er jeres mad. I må også gerne give ham pasta og kødsovs og lignende, men det skal blendes så han kan klare konsistensen. Ved siden af kan han så få mad i stykker, det kan være godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, medister eller lignende (hakket kød er lettest at tygge), det kan også være f.eks. laks og så kan I forsøge at give ham lidt kogte blomkåls eller broccoli buketter og ligende at sidde med, igen for at øve sig. Også gerne et stykke flutes eller hvad I andre nu får, vand eller mme i kop

Puttes til natten med amning mellem kl. 19.00-20.00

Sen aften 23.30: Amning, når du går i seng

Nat: Forsøge at undvære natamning kl 03 og se om ikke du ved at hjælpe med stillingsskift og beroligende hånd kan nå frem til at det bliver en tidlig morgen amning kl 05/06 i stedet. Dette passer i forhold til at give appetit om dagen, hvor amning både kl. 03 og kl. 7 fylder meget i maven...

I takt med at du begynder at arbejde, så vil I jo skulle skrue amningerne i løbet af dagen betydeligt ned og derfor tænker jeg at I allerede nu skal forsøge at finde en anden rutine i forhold til dette.

Jeg håber at min plan vil hjælpe jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce