Annonce

Annonce

Brev:

1 lur om dagen samt kost


4. september 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

1 lur om dagen samt kost

Hej Helen

Tak for dit svar vedr. vores to dejlige ungers udvikling. Det skete faktisk det at de 4 dage før de blev 10 måneder begge lærte at kravle "rigtigt" :-) De er inde i en rivende udvikling nu - vores dreng der ikke kunne komme fra siddende til liggende hhv. liggende til siddende for tre uger siden bestiller nu næsten ikke andet. Så det er jo skønt.

Men jeg har lige et par spørgsmål vedr. søvn og kost. Som det er nu kommer de i seng kl. 19 - 19.30 og her falder de i søvn næsten med det samme uden brok. Så sover de til ca. 23 om aftenen hvor de de sidste par dage har vågnet og været sultne og fået lidt MME. Dernæst sover de til kl. 6 om morgenen, dvs det bliver til i alt 11 timers søvn om natten. De plejer at vågne ved 3-4 tiden for en tår vand - men her på det sidste kan de ikke nøjes med vand men falder først i søvn når de får en flaske MME på ca. 100 ml - men falder hurtigt i søvn igen.

Om dagen sover de normalt to lure á hhv. 1h 15 min og 30-45 min. Vi har de sidste 14 dage fulgt denne plan:

6.00: Op, en flaske MME som de spiser ca 100 ml af (vi prøver at vænne dem fra flaske her - mere om det senere)
7.30: Havregrød el. øllebrød med MME, frugt (de deles om en portion lavet af 1 dl havregryn)
9.00: Grovbrød m. smør, lidt grøntsager (agurk/peberfrugt i stave) (de spiser ca. 1 skive brød hver og 3-4 stave agurk/peberfrugt)
9.30: Puttes til formiddagslur - sover 1h og 15 min
12.00: Frokost (ca. 1,5 skive rugbrød hver samt deles om en tomat eller et stort stykke agurk)
14.00: Lidt MME af kop, puttes til eftermiddagslur
15:00: Grød eller grovbrød m. smør samt frugt (deles om 1 portion grød og får en kiwi hver eller deles og en banan)
17:00: "Før-aftensmad" (agurk, majs, peberfrugt, lidt cheddarost i stave)
17.30: Aftensmad (for det meste spiser de godt her - af al slags mad)
19:00: Flaske MME ca. 220 ml og så i seng

Alt i alt får de ca. 13 timers søvn i døgnet - 11 om natten og knap 2 timer om dagen. Der går som du ser hhv. 3,5 timer, 3 timer og 15 min og 4 timer og 15 min mellem at de sover i løbet af dagen. Nogen gange kan de klare sig med 1 times søvn i løbet af dagen (2 x 30 min) og da er de faktisk i rimelig godt humør i løbet af eftermiddagen selvom de så har været vågne næsten 5 timer når det bliver tid til at komme i seng.

De dage hvor de kun sover i alt én time om dagen har de en lille krise sådan ved 16-16.30 tiden hvor de bliver lidt pylrede, men så skal de lige hen og putte lidt med et tæppe og en sut i et par minutter så er de i godt humør igen.

Vi har prøvet at putte dem i barnevognen til en 3. lur de dage hvor de kun har sovet 2x30 min og de når til "sidst på eftermiddags-krisen"- men det gider de slet ikke. Heller ikke hvis vi går en tur med barnevognen kan de falde til ro her.

Den 1/10 starter de i dagpleje og jeg har tænkt på om vi lige så stille skal køre dem ind i en "1-lur om dagen" rytme når de nu ikke sover mere end maks 2 timer i løbet af dagen. Jeg tænker at de måske vil få mere ud af 2 timers sammenhængende søvn end to halvlange lure. Men er det for tidligt tror du?

Jeg har ikke umiddelbart indtryk af at de har brug for mere søvn om dagen sådan rent timemæssigt, for de er i godt humør det meste af tiden så ...


Annonce

... spørgsmålet er så om det er bedre med to halvlange lure end én lang (under forudsætning af at de selvfølgelig sover et længere stræk midt på dagen med "1-lur om dagen" metoden).

Hvis vi skal prøve kræfter med en "een-lur-om-dagen" model, hvilke tider skal vi skyde efter mht. frokost og putning?
Over hvor lang tid skal sådan en ændring i givet fald foretages?

Den anden ting drejer sig om kost - og i særdeleshed mad om natten. Mit indtryk er at de spiser rigtig godt i løbet af dagen (vi plejer at sige at de spiser én gang om dagen - og det er hele tiden :-)) - men alligevel vågner de henimod kl. 23 og vil gerne have flaske. Normalt bliver de tilbudt en flaske med 220 ml inden de skal i seng, og hvis de ikke har spist det hele af den flaske inden de kommer i seng - eller ikke har spist så meget til aften - så vågner de kl. 23 og vil have resten. Er det nødvendigt med den alder de har nu at de har brug for et "natmåltid" eller er det bare en dårlig vane?

Vi har prøvet at give dem vand af kop men den skubber de bare væk når vi kommer med den. På den ene side har jeg det lidt skidt med at de skal ligge og være sultne til natten - specielt hvis jeg ved at de ikke har spist sig helt mætte til aften (måske fordi vi fik noget som de ikke var helt supervilde med) og på den anden side er det jo tanken at de skal kunne sove hele natten.

Jeg har tænkt lidt på om vi skulle give dem noget grød inden de kommer i seng (det kan jeg huske at min lillebror altid fik som lille dreng - det kaldets "godnatgrød" og var egentlig "kun" havregrød :-)) da de jo spiser aftensmad forholdsvis tidligt. Vi skal jo også have droppet den aftenflaske inden så længe og her tænker jeg at den på sigt måske kunne fases ud ved at vi tilfører et ekstra grødmåltid? Eller bør målet være at få dem til at spise mere til aftensmad?

De vågner også ved 3-4 tiden om morgenen (de sover på eget værelse) - og her har vi før kunnet nøjes med at give dem en tår vand men det går ikke længere. De skubber koppen væk når vi kommer med den og falder først til ro igen hvis de får en flaske MME. Jeg føler lidt at det er en dårlig vane for de spiser ikke ret meget (maks 100 ml). Dette med at de pludslig vågner og vil have MME kl. 3-4 om natten opstået for ca. 2 uger siden. Tidligere har de i ca. en måneds tid kunnet sove fra 19 til 06 næsten uden at vågne og uden at bede om MME.

Kan det være en reaktion på at det går fremad for dem motorisk for tiden? Har de stadig "appetitspring" - de er jo mere fysisk aktive nu når de har lært at kravle? Jeg har også fornemmelsen af at de har meget mere brug for tryghed om natten for tiden end de har haft før. De vil helst op i favnen og putte lidt inden de kan falde i søvn igen. Jeg har prøvet at gøre det uden at give dem flaske men kun sut og sutteklud/Puttebamse - men de falder først til ro med mælk i maven. Også selvom om de bliver puttet i vores seng tidlig morgen så falder de først i søvn når de har fået mælk.

Og så gælder det dagplejestart: Hvordan skal vi optimalt gribe indkøringsperioden an? Hvor længe skal de være i dagplejen ad gangen i starten og hvor hurtigt skal vi lade dem sove der? Vi har 14 dage til at køre dem ind i inden jeg starter på arbejde igen.

Hilsen Elin

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit hurtige svar - jeg ser altid tingene fra en anden vinkel når jeg læser dine svar - en vinkel som man ikke altid selv kan se tingene fra, når det er kørt lidt i hårdknude.

Glæder mig altid til at høre fra dig

Mange hilsner
Lillepigens mor


Annonce