Svar: Trodsig pige

---

Kære Gitte

Når jeg læser dit brev, så får jeg faktisk lidt ondt af din datter. Jeg ved godt at du har rigtig meget at se til med en lille ny og at det omkring lillesøster heller ikke har været uproblematisk, så overskuddet er minimalt; Men Gitte, du forventer altså alt for meget og stiller for store krav til jeres lille store pige, som jo kun er 2 år:o)

Din datter er igang med at finde ud af hvem hun selv er, det går der rigtig meget tid med, når man er 2 år. Da hun er ret god til at tale, så vil hun sikkert allerede nu begynde at bruge ord som "jeg" eller "det er min" og hun er igang med at lære hvordan man forholder sig til andre mennesker. Det vil sige, hvordan det hun gør, får dig til at reagere og netop måden du reagerer på er stor betydning for, hvordan hun opfatter sig selv.

Når du sender hende på værelset med time-out, når du beder hende rydde op efter sig, når du siger til hende at hun må vente fordi lillesøster er ved at lave stort osv. så stiller du alt for store forventninger til hende, hun oplever for mange nederlag og får en oplevelse af at du ikke kan lide hende som hun er... meget essentielt netop nu hvor hun er igang med at finde ud af hvem hun selv er:o)

Det betyder ikke at du ikke må sige nej, for det må du rigtig gerne. Det er vigtigt at I har nogle regler og dem skal hun også lære at følge. At have konflikter kan ikke undgås, men det er meget vigtigt at komme ud af konflikten på en god måde, så lærer vi alle noget af den, både børn og voksne.

Det vigtigste du kan gøre er at lytte til din datter og lige overveje, hvad det egentlig er hun siger, hvad hun beder om. Sæt ord på, hvad du tænker, så hun hører at du lytter og så hun føler sig forstået.

F.eks. situationen med vasketøjet, det kunne måske have været undgået hvis du lyttede og var imødekommende. Din datter fortæller at hun gerne vil være med til at skifte lillesøster. Det vil hun sikkert gerne, men hun siger det måske også fordi hun tænker at du så bliver glad. Hun er jo igang med at finde ud af hvordan hun påvirker andre:o)

Men du bliver ikke glad, du siger bare at hun må vente og så bliver hun så skuffet og ked af det. Det er jo ikke første gang at hun har skulle vente og tage hensyn til lillesøster. Og selvom hun er rigtig god til at tale og kommunikere, så er hun ikke i stand til at formulere "det er simpelthen så uretfærdigt mor, du siger altid at jeg skal vente og lillesøster kommer hele tiden ...

---

---

... i første række, og jeg ville bare være sød og hjælpe dig, fordi jeg kan mærke at du er træt..." - næ, det kan hun ikke forklare og i stedet gør hendes frustration at hun går hen og smidder vasketøjet ned. Og med det resultat at du bliver endnu mere vred og begynder at skælde hende ud.

Hvad kunne du have gjort i stedet? Hvis du nu havde lyttet og hørt at hun gerne ville hjælpe til, så kunne du have takket hende, fortalt hende hvor dejligt det var at have sådan en stor og dejlig pige som hun og hvor meget hun betød for dig. Du kunne have opfordret hende til at finde vaskefadet, eller måske en ny sparkedragt og du kunne have medinddraget hende på en sjov måde i at lillesøster lavede stort... "hør hvor hun prutter, ih, hvor det lugter" osv.

Når børn griner når de får skæld ud, så skyldes det ofte to ting. For det første at din datter er meget tryg ved dig og at hun ved, at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du er gal. Det er forøvrigt også derfor at hun prøver grænser hjemme og ikke ude..

---

---

Men det kan også handle om at hun føler sig meget usikker i situationen hvor du skælder ud. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Jeg ved godt at det kan virke meget hårdt at læse alt det jeg her skriver, men jeg er en meget ærlig person og har den holdning at når I forældre skriver til mig, så er det også for at få et ærligt svar fra mig. Det er meget vigtigt at du ikke går helt i sort over at læse de ting jeg har svaret dig her, men tager det stille og roligt og som en udstrakt hånd, fordi jeg gerne vil hjælpe.

Hele situationen hos jer er svær, jeg ved det godt og det er svært at finde overskud lige i øjeblikket. Det er rigtig hårdt det er jeg slet ikke i tvivl om, jeg ved dog også fra dine tidligere brev at du gør dig rigtig mange gode tanker om dine piger og naturligvis vil dem det bedste og at du derfor er en god mor. Måske skulle du og deres far give jer selv lov til at lade børnene passe en dag, så I kunne få en friaften eller måske en hel nats søvn - har I nogen som kunne hjælpe jer?

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke med begge pigerne:o) Pas godt på hinanden og knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---