Svar: MME- hvad skal jeg bruge?
Hej med dig
Som udgangspunkt så synes jeg ikke du skal skifte imellem de forskellige erstatninger - to forskellige er nok:o)
Lige i øjeblikket giver du både Allomin og Nan - det er produkter lavet af to forskellige producenter (Beauvais og Nestle) - ernæringsmæssigt kan de sidestilles, men der kan godt være forskel i indholdsstoffer og måden barnet optager dem på, fordi de er sammensat forskelligt.
Grøn allomin eller den syrnede allomin anbefales til børn med tendens til hård mave. Nestle anbefaler her Nan H.A. til børn med problemer med forstoppelse - igen virker de to produkter forskelligt fordi de er sammensat forskelligt.
Det skal også retfærdigvis nævnes at du kan købe Hipp, som slår meget på det økologiske.
Du kan bruge alle tre slags til din dreng, men jeg synes du skal gøre et valg og da du nu er begyndt med både allomin og Nan, så synes jeg du skal vælge en af disse - endten køber du allomin produceret af Beauvais eller også køber du Nan produceret af Nestle.
Med hensyn til type 1 og type 2, så er det sådan at type to betegnes som tilskudsblandinger og det betyder at de gives som tilskud til anden mad, det er altså normalt ikke produkter som barnet kan leve af alene.
Type to er lidt mere mættende og kan derfor med fordel gives inden natten i håb om at barnet så sover lidt længere. Vælling er f.eks. også en tilskudsblanding. I alderen 4-6 måneder må max gives 2 flasker tilskudsblanding dagligt.
Nan 2 adskiller sig fra de ...
... andre type 2 erstatninger ved at være fuldgyldig...
Børn der trives godt på type 1 kan bibeholde type et og behøver ikke skifte til type 2.
Type to kan være mere praktisk idet det kan bruges direkte i madlavningen, men her kan man også bruge drikkeklar erstatning fra brik og så betyder det ikke noget om det er type 1 eller 2.
Den drikkeklar erstatning i brik bør altid varmes når den gives i flaske. Er man på tur, så kan man med fordel lægge den ind under barnets dyne, hvor barnet sover og dermed får den kropstemperatur 37 grader. Fra 6 måneders alderen kan man give en lille smule kold erstatning som alternativ til sødmælk, men her er det så i kop og derfor i små mængder.
Jeg synes umiddelbart at du skal vente lidt med skemaden, det lyder som om at din dreng trives fint med erstatning. Det er normalt at han netop med den alder han har nu, begynder at skrue sit behov lidt op og drikker lidt mere mælk - du kan prøve om du kan få en flaske ekstra i ham i løbet af dagen og dermed undgå at han efterspørger den om natten.
Hvis han fortsætter med at vågne hyppigt og virker mere og mere sulten og samtidig begynder at dreje hovedet bevidst efter mad, åbner munden f.eks. når du giver ham d-vitamin osv. så kan du begynde med lidt skemad, men lige nu lyder det ikke som om at det er nødvendigt, men mere som om at du skal prøve at øge hans indtag af mælk lidt:o)
Håber du nu har lidt mere klarhed over mulighederne, også en rigtig god weekend til dig:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








