Svar: Skemad, mælkemængde, vaccination og grineri

---

Kære JoJo

Dejligt at høre at det går så godt hos jer og at din datter nu er begyndt at spise skemad og tager fint på igen - hendes vægt passer fint til hendes længde, så det lyder som om at lat går den rigtige vej.

Du har fuldstændig ret i at når man ammer, så ved man jo aldrig præcist hvor meget mælk barnet får og det kan naturligvis give lidt frustration. Du må dog tro på at din datter nu er i stand til at regulere sit behov, således at hvis hun tilbydes bryst og afviser eller kun dier kortvarigt, så han hun ikke behov for mere, tager hun mere fra, ja så var det fordi hun havde behov.

Det er helt korret at mælken fortsat udgør en stor del af hendes indtag, din datter er dog også blevet så stor nu at amningen ikke længere tager så lang tid hver gang og hun på meget kort tid er i stand til at få en forholdsvis store mængde.

Du skal se på hvordan hun tisser. Hvis hun fortsat har gode våde tissebleer og urinen er klar, så får hun væske nok. Virker urinen koncentreret så skal hun have mere bryst og derudover vand at drikke sammen med sin skemad.

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning så længe man vil, kan og har lyst til. Gerne fuld amning til 6 måneder og delvis amning til 12 måneder og gerne længere hvis man ønsker det. Med hensyn til skemad så anbefaler de at man tidligst starter ved 4 måneder og helst ikke meget senere end 6 måneder, starttidspunktet afhænger helt af hvad signaler barnet sender, hvorvidt barnet fortsat trives med mors mælk, er motorisk parat osv. og de fleste børn vil i følge sundhedsstyrelsen kunne nøjes med modermælk til de er omkring 6 måneder.

Jo yngre barnet er når man starter med skemad, jo længere en overgangsperiode vil man have, jo langsommere, jo mere stille og roligt skal man gå frem. Når man starter omkring 6 måneders alderen så kan man gå lidt hurtigere frem og det er faktisk ofte en god idé at man der serverer lidt forskelligt, så barnet oplever stor smagsvariation.

Det er rigtig fint at du her de første uger har forsøgt dig med den milde grød og de mildere grøntsager. Det er vigtigt så din datters tarmsystem lige når at følge med og hun ikke får problemer med ondt i maven. Du må dog godt skifte lidt imellem det, så hun får både ris, majs og hirsegrød og også så småt begynde med havregrød, når du oplever at hun kan finde ud af teknikken og få maden tilbage i svælget. Øllebrød er godt ...

---

---

... at give når hun bliver 7-8 måneder, så hun vender sig til rugbrødssmagen og dermed måske er lidt mere klar til dette, når hun 8-9 måneder gammel begynder med rugbrødshapsere:o)

Når du laver grøntsagsmos, så lad det tage udgangspunkt i de grøntsager som I spiser. Med den alder hun har må hun jo få stort set det hele og det er en god idé at maden smager af noget. Da hun kan sidde med ved bordet i høj stol, så er det vigtigt at hun får en oplevelse af at I sidder og spiser sammen og hun kan spise det samme som I andre.

Igen kommer kød og fisk ind i takt med at hun mestrer at bearbejde det lidt grovere i munden, ligesom havregrød. Det er helt fint at du tager det stille og roligt og I eksperimenterer jer lidt frem. Igen brug det kød og fisk som I andre spiser.

Det vigtigste er faktisk at hun bibeholder sin lyst og glæde ved at spise og ikke så meget hvor hurtigt det præcist går med lige præcis det ene og det andet. Du/hun er på ingen måde bagud, men det er fint at du gør dig nogle overvejelser og medtænker de forskellige ting, når du laver hendes mad.

---

---

Med hensyn til at grine, så kan jeg desværre ikke svare dig på hvorfor din datter ikke griner... nogle børn har meget let til latter og andre er lidt mere tilbageholdende, sådan er vi jo alle forskellige og har forskelligt temperament. Det vigtigste er her at hun pludrer, er glad, kan indgå i en dialog med dig osv. at hun hviner, øver både dybe svælglyde og høje lyde.

Kluklatter opstår ofte hvis man får et overraskelsesmoment ind, det kan være fordi du kilder din datter. Hvis du f.eks. leger pandeben, øjesten, næsetip, mundelip og med en finger berører disse steder og ender med at kilde under hagen - forventningen om at nu sker det kan udløse en latter. Det samme hvis du leger borte-tit, hvor du trækker en stofble løst hen over din datters ansigt samtidig med at du siger titte-bøh eller det kan komme hvis hun ligger på gulvet og du sidder over hende og svinger med håret eller andet, imens du griner til hende, pjatter... Det kræver lidt aktivitet fra din side, du kan ikke regne med at hun griner af sig selv:o)

Med hensyn til vaccination, så har din datter naturligvis fået det hun skal have via vaccinen og er dækket ind som hun skal være. Det er da kun dejligt at hun har taget det så fint:o)

Håber at ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---