Brev:
Vuggestue... lille fyr mellemfornøjet....eller?!

Kære Helen
Så er vi i gang med at køre Jens ind i vuggestuen - det har været et lidt blandet forløb!!!
Vi startede forrige torsdag, hvor jeg gik derhen med ham et par timer begge dage. Det gik over al forventning. Han kastede sig ud i det med stor glæde og glemte alt om mig og far.
Men så!!! Kom mandag og så så verden helt anderledes ud. Jens var ked af det og ville sidde på arm hele tiden. Hen omkring onsdag gik det op for os, at han er ved at få tænder. En brød igennem onsdag og så var han straks gladere. Torsdag og fredag har han været alene i vuggestuen fra 9.30 til 11.30, hvor personalet så har ment, at vi hellere måtte tage ham med hjem for at sove. Det er faktisk gået helt fint de to dage - han er ikke ulykkelig, men siger selvføgelig til og fra, når han mener, han har brug for noget (han er som tidligere nævnt en højlydt, bestemt herre, omend også meget glad og udadvendt).
Jeg er meget i tvivl om, hvad der sker. På mig virker det som om, det er tænderne der går ham på. Han klør sig i munden, har en rød mås og måser tyndt hele tiden. Og så savler han og kan blive gal på sutten. Han vågner ikke og græder om natten eller er ked af det. Han vågner nogle gange, fordi han - som altid - øver sig motorisk og så ikke kan finde en behagelig stilling.
Grunden til at jeg skriver er, at jeg er lidt i tvivl om, hvordan vi kommer videre. Personalet er utroligt søde, men det virker på mig ...
... som om, de bliver ved med at "udsætte" at Jens skal sove dernede. Det har faktisk været meningen, at han skulle prøve at sove dernede både torsdag og fredag - og så har vi i stedet fået ham med hjem.
Jeg har ikke det fjerneste imod at få min lille dejlige krudtugle med mig hjem - han lægger sig jo bare ned i barnevognen på vej hjem og sover 2-2,5 timer. Men jeg tænker om ikke, vi snart skal til at lade ham sove i vuggestuen, så han ikke tror, det er et 2 timers-arrangement, hvor man bliver hentet kl. 11.30?! Ved du hvad jeg mener? Jeg vil jo helst ikke gøre Jens en bjørnetjeneste. Jeg ved, det er en stor omvæltning i hans liv at skulle passes og vi har i princippet alle de dage, der er brug for, til at køre ham ind. Men jeg har en fornemmelse af, at vi måske bare gør ondt værre?! Er jeg for ond og hård?!
Han fylder 1 på tirsdag og løber omkring. Han er den lille på stuen, hvor de andre er 1,5 år og op. Han virker glad for, at der sker noget nyt. Blot lidt ked over sine bisser. (Sidste gang han fik tænder, havde vi præcist de samme symptomer).
Han hverken afviser os eller er ked af det herhjemme. Og som sagt er vi havnet hos en meget, meget sød pædagog. Jeg har overvejet at aflevere jens på mandag og så ellers bede dem ringe, hvis der er noget. Jeg mangler lidt, at de siger til mig, at det er okay - så nu spørger jeg dig, hvad du synes?
Gav dette nogen mening?
kærlig hilsen
Katja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.









