Svar: Problemer med potte og wc
Kære Annemette
Det er rigtig dejligt at jeres datter har klaret at blive renlig med vandladning og at hun selv har bedt om at få bleen af. Det lyder også umiddelbart som om hun er parat, da hun er i stand til at holde sig, når hun er i børnehave.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan din datter reagerer når hun har lavet i bukserne. Det at hun ikke har fortalt noget om det i børnehaven kunne måske betyde at hun egentlig er lidt flov over det og gerne ville det anderledes? Derfor undrer det mig lidt at hun synes det er så vigtigt at få bleen af. De fleste børn synes jo ikke det er rart at lave i bukserne, det lugter og føles ubehageligt og de vil som regel gerne selv at det var anderledes.
Har I talt med hende om at få en ble på igen? At hun tidligere har lavet i bleen og at det er rarere end at lave i bukserne? Hvis I har talt med hende om dette, og hun ikke vil bleen, så må I tro på at hun som udgangspunkt vil gøre det, hun ved gør jer glade og stolte af hende.
Det er fint nok at I ikke gør et stort nummer ud af det, når uheldet sker, men samtidig også en balance hvor hun godt fornemmer at det så måske var bedre med en ble.. hun må jo også godt fornemme at I stiller lidt krav til hende uden at hun føler sig presset. Det er en svær balance at finde.
Det vil være rigtig godt, hvis I kunne prøve at få hende til at presse lidt, når hun sidder på toilettet "prøv lige at presse lidt og se om der kan komme noget" og på den måde opfordre hende, når hun alligevel sidder og tisser.
Hvis I har nogenlunde idé om hvornår på dagen hun plejer at have afføring, så ville det være oplagt at forsøge at få hende på toilettet der.
Tag det som noget helt naturligt og lad være med at gøre et stort nummer ud af det. Det er et spørgsmål om at motivere hende til at prøve og ramme et tidspunkt hvor hun også ...
... oplever det som en succes og det var rarere end at lave i bukserne.
I kan låne bøger om det at gå på toilettet og blive renlig. Der findes også en børnebog som hedder "Hunden der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved"- det kan måske give en snak, som vil interessere hende lidt:o)
2-4% af alle børn laver faktisk i bukserne i 4-6 års alderen og det at kunne blive renlig med afføring handler om flere ting. For det første skal jeres datter kunne føle afføringstrang og på den måde mærke at nu er det ved at være tid. Hun skal også kunne skelne imellem at skulle af med sin afføring og slå en prut og jeg tænker at I måske skulle prøve at snakke lidt med hende om dette.
Altså bruge prutter som opfordring - "orv en prut, du skal lige ud på toilettet og se om der kommer noget mere"... eller når hun sidder på toilettet "det var bare en prut, der var ikke mere lige nu, det var fint".
Det er også vigtigt at hun kan komme på toilettet i tide, hendes tøj skal være let at få af og på, det må ikke tage for lang tid. Hun skal også kunne holde på afføringen indtil hun når toilettet og det kan hun jo tilsyneladende godt.
Og så skal hun kunne give slip og komme af med afføringen og det er for nogle børn rigtig svært. Det er her at bøger nogle gange kan bruges, så det pludselig bliver mere interessant at se på den l... der ligge i potten eller i toilettet, en på selve processen.
Jeg ved at jeres datter tidligere har haft problemer med hård mave og har fået laktulose i den forbindelse. Det er derfor også vigtigt at I medtænker at hendes mave fungerer som den skal. Hvis hun på grund af laktulose ikke kan holde sig, så er det jo synd og på samme måde, hvis hun har ondt og derfor oplever det ubehageligt at skulle give slip på sin afføring.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









