Svar: Start i Børnehave - 3 år, 2 mdr.
Hej med dig
Det lyder som om at I har fået en rigtig dejlig børnehave til jeres datter og at hun så småt også er ved at indstille sig på, hvad det vil sige at gå der. Hun er dog startet lige i sommerperioden og er samtidig blevet storesøster, så det hele har også være lidt meget for hende og hun har naturligt lidt svært ved lige at kapere det hele og finde sin egen rolle.
Når man bliver storesøster, så kræver det rigtig meget energi at finde sin nye rolle i familien. Det at 'være den store' hvad betyder det egentlig og hvordan skal hun nu dele jer med sin lillebror, efter at have haft jeres fulde opmærksomhed i 3 år. Det er naturligt rigtig svært.
For mange børn er det et frirum at komme i institutionen fordi de der ikke skal finde ud af at finde en ny rolle, men i stedet bare glider ind i mængden som de plejer og har den rolle blandt de andre børn, som de nu har. Men for jeres datter har det ikke været sådan. Hun står i en situation lige nu, hvor hun derhjemme skal finde ud af at være den store, men i børnehaven skal finde ud af at være den lille - og det er rigtig svært. Hun føler sig stor og vil gerne de ældre børn, men de gider hende måske ikke altid, fordi hun hører til gruppen af 'de små nye' og derfor afvises hun - og det er rigtig hårdt, både for hende og for jer.
Det er rigtig godt at hun er så udadvendt som hun er, så kan hun sætte ord på og fortælle jer hvad hun tænker og føler og det gør det lettere for jer at finde ud af hvad hun gerne vil og lettere at hjælpe hende. Men nogle gange er det også svært fordi man netop hører at hun er ked af det - nogle gange er det lettere med de børn som bare skøjter hen over det hele og som ikke tager tinene så nært:o) Men sådan er hun ikke og det skal I se som en styrke.
Tal med hende, fortæl hende at I forstår hende og godt kan forstå at hun gerne vil være hjemme en gang imellem - "mor synes ...
... også det er dejligt at være hjemme sammen med dig". Giv hende også lov til at være hjemme, I kan måske aftale at hun en dag om ugen får lov til at være hjemme nu hvor du har barsel og når hun så giver udtryk for gerne at ville være hos dig, så bekræft hende i det med en aftale "det kan jeg godt forstå, på torsdag skal du være hjemme"... Så kommer hun samtidig afsted og får oplevelser hver dag, som hun også har brug for, men hun bliver også lyttet til og mødt og får lov til at nyde en hjemmedag.
Det betyder ikke at du skal finde på en masse spændende aktiviteter når hun så er hjemme. Det kan jo godt være kedeligt og det må hun gerne opleve. Det er faktisk helt okay at hun finder ud af at det at være hjemme hos mor og lillebror er ikke helt så sjovt, som hun gerne ville have det og måske hun så begynder at få større lyst til at komme i børnehaven igen.. så kan fordelen jo være at blive hentet lidt tidligere, få en legekammerat med hjem osv.
Netop det med at få en med hjem kunne I forsøge. Det at lære de andre at kende mere privat betyder meget for børn og for deres venskaber. Hvis du har overskud til det, nu hvor du har barsel, så kan du måske styrke hendes venskaber ved at hente hende og en veninde lidt tidligt en dag.
Jeg synes også det vil være relevant at du drøfter med pædagogerne at Signe har en oplevelse af at de andre ikke vil lege med hende og tale med dem om at de skal hjælpe hende med at søge de andre og få sociale kontakter. Det vil være helt relevant at I får en forældresamtale med pædagogerne nu hvor hun har gået der et par måneder, så man lige taler om hvordan er det egentlig gået her i begyndelsen (mange børn har jo f.eks. været på ferie), hvordan oplever de Signe i institutionen, hvad oplever I hjemme, hvordan kan I alle støtte hende videre frem.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke med dem begge:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig