Annonce

Annonce

Svar: Madkaos


14. august 2007

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Nu siger man jo at formage kokke fordærver maden.. og derfor håber jeg ikke at jeg kommer til at forvirre dig yderligere med det jeg nu vil skrive:o)

For det første tænker jeg at du sagtens kan fortsætte med at amme din dreng. Det er helt naturligt og en del af hans udvikling at han i takt med at han øger sit indtag af skemad, nedsætter sit behov for amning.

Der er noget rigtigt i at hvis du får skruet din mælkemængde lidt op, så vil han måske tage mere imod brystet. Det er dog også sådan at 4 amninger oftest er det han har behov for i 7-8 måneders alderen for at få sit mælkebehov dækket og det er jo hvad du giver ham. Jeg tror derfor ikke på at han mangler mælk.

At give ham mme flere gang i løbet af dagen tænker jeg er med til at han fravælger brystet - og jeg vil faktisk foreslå dig at du tilbyder ham vand til maden i stedet for. MME kan du bruge i grød og mos så du på den måde energiberiger hans mad lidt mere ud over at han naturligvis skal have fedtstof af forskellig slags.

Det gør ikke spor at han ikke spiser så store portioner. Han spiser skemad4 gange dagligt og det er helt passende for hans alder - det er meget bedre at han spiser 3/4 dl 4 x dagligt end 1½ dl 2 gange dagligt selvom det samlet set giver det samme.

For at bibeholde amningen og din mælkeproduktion, så tænker jeg at det vil være rigtig godt at du fortsat ammer tidlig morgen, aften og sen aften - især disse amninger er gode fordi han sover og spiser mere eller mindre i søvne - han er således ikke optaget af andre og måske mere spændende ting og tager godt fra her. Derudover vil det så være godt, hvis du kunne få ham til at spise hos dig en enkelt gang i løbet af dagen, men kan du ikke det, så fred være med det. Så får han nogle gange en ekstra tår om natten og det er okay. Det lyder jo som om han er rigtig god til at regulere sit behov selv:o)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes

Morgen 8: Grød m. frugtmos, lavet med mme i, vand af kop

Formiddag 9.30: Du kan prøve om han vil ammes, men ellers så putter du ham bare til formiddagslur. Det er ikke noget han skal for at blive dækket ind. Jeg foreslår dette tidspunkt fordi mange kvinder oplever at have mest mælk om formiddagen.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød/fisk lavet med mme, og ved siden af begynde med lidt små brødhapsere evt. bare med smør eller med smørbart pålæg. Grøntsagsmos kan også bruges som pålæg, vand af kop

Puttes til middagslur kl. ca 13.00

Eftermiddag 15.00: Grød ...


Annonce

... lavet med mme, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Nogle gange vil børn godt have en amning om eftermiddagen omkring kl. 16-17 og her kan du forsøge igen. Går det ikke, så fred være med det. Du kan så overveje om du her vil give ham lidt mme at drikke

Aften 18.00: Aftensmad, grøntsagsmos m. kød eller fisk, mere og mere familiemad og vand af kop.

Puttes til natten 19.30-20.00 med amning og tilbyder MME i flaske, hvis han ikke vil ammes

Sen aften 23.00: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nat: Sover sandsynligvis mellem 24-06 og hvis han ikke gør kan du lægge ham til.

Jeg kan godt se at din dreng er høj i forhold til sin alder, men stadig inden for normalområdet og måske er I forældre også høje og slanke??? Derudover tænker jeg at 8 kg lyder meget passende i forhold til at være 7½ måned gammel og der sker jo rigtig meget med ham lige nu rent udviklingsmæssigt. Han forbrænder rigtig meget energi sådan som han kommer omkring og det er ikke usædvanligt at børn i denne periode ikke tager så meget på.

Nu har jeg jo ikke hans tidligere mål og ved derfor ikke hvordan han følger sine kurver. Måske har du set at vi netop har lanceret en beta udgave af det vi kalder "Livets bog". Her finder du de sidste nye vægtkurver fra WHO og jeg vil foreslå dig at oprette ham der og se hvordan han ligger. Du finder "Livets bog" på din medlemsside, når du logger ind.

Med hensyn til at være løbet sur i mos og grød, så tænker jeg at det også kan handle om at han drikker mælk ved siden af og derfor er vand fint. Samtidig har han brug for nye smagsoplevelser og du skal begynde at tænke på at maden skal tage udgangspunkt i jeres mad. Hvis du laver frikadeller (også fiskedeller) så giv ham indmaden af sådan en, hvis du laver pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, boller i karry osv. - de lidt gammeldagsretter er ofte gode - så giv ham det. Du skal bare mose det, blende det så han kan kapere det og enkelte ting kan han så prøve at få i stykker ved siden af. Han må gerne få krydderi og han må gerne få løg - maden skal smage af noget og han vil have det han ser I spiser. Så han I ser at han viser interesse for det, så skal I give ham det.

Så jeg hælder altså til lidt mindre mme, hovedsageligt bruge det i grød og måske i mos. Tilbyde vand og så regne med at hvis han spiser ca 4 gange hos dig, så er han dækket fint ind. Fra 8 måneder nedsættes amningen ofte til 3 gange dagligt...

Håber du er hjulpet lidt videre og ikke er blevet mere forvirret, men i stedet beroliget lidt. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce